Hjemmelavede flødeboller virker totalt overskudsagtigt og har som regel stor imponeringsfaktor.

Men det er altså ikke svært - OVERHOVEDET!

Jeg fik lyst til hjemmelavede flødeboller, da jeg svingede savlende forbi NamNam, men opdagede derefter at jeg havde nøjagtig samme opskrift liggende på min egen blog, som min søster gæstebloggede om sidste år.

Her kommer opskriften på flødebollerne, hvor du ikke behøver sukkertermometer, og som kun kræver fire ingredienser: marcipan, æggehvider, sukker og chokolade; ingredienser, der stort set altid findes i mit køkken.
Flødeboller, 20 nuttede stk
250 g marcipan
2 store æggehvider
150 g sukker
1/2 dl vand
200 g mørk chokolade
Evt. nødder eller kokos til drys

Start med bundende: skær den halve marcipanrulle ud i 20 skiver, og bag dem ved 180 grader i 5 minutter.

Kom sukker og vand i en gryde og kog op i 2 minutter.

Pisk æggehviderne stive, og tilsæt langsomt sukkermassen, mens du pisker - brug elpisker. Fortsæt med at piske guffet i 15 minutter - måske er tålmodighed her i virkeligheden det sværeste i opskriften.

Kom guffet i en frysepose og klip et (ikke for lille) hul, og sprøjt guffen ud på marcipanskiverne, så de får en højde på ca. 5 cm. Du kan også bruge en dejskraber til at komme guffen på med, det synes jeg faktisk var nemmere.
Bag herefter flødebollerne ved 180 grader i 5 minutter, og lad dem køle af, så guffet kan sætte sig. Det tager en times tid.

Smelt chokoladen over vandbad og dyp flødebollerne heri, eller brug en ske til at smøre chokoladen på med. Drys evt. med pynt mens chokoladen stadig er varm.

Sæt dem til afkøling i køleskabet. De er klar til spisning efter en times tid :)

PS. Man kommer meget nemt til at spise for mange! Denne portion rakte til tre flødebolleglade mennesker.
 


Comments

13/09/2012 10:37

Har aldrig forsøgt mig med hjemmelavede kys - dine ser SÅ lækre ud.
Hilsen Charlotte

Reply
Maiken
13/09/2012 12:25

Tak skal du have, Charlotte :) Jeg synes du skal forsøge dig - det er virkelig nemt og smager fantastisk!
KH Maiken

Reply
17/09/2012 12:43

Uhhha. De ser godt nok fine ud - Jeg synes, det anes, at nogle af flødebollerne er lyserøde i det. Kan du uddybe? Jeg må helt sikkert have dette på min to-do-liste - måske i et eller andet overskuds-flip over en kærs fødselsdag. Sådan lidt "sig det med flødeboller" - De ser virkeligt lækre ud!

Reply
Maiken
17/09/2012 20:03

Julie, det er jo helt rigtigt spottet! Og også alt for dårligt, at jeg har glemt at skrive lidt om de lyserøde/lilla flødeboller :) Det, der skete var at da halvdelen af guffen var brugt, sneg der sig en smule bærsaft fra en god marmelade (tror faktisk den hed dronningeblandingen!) ned i resten, og der blev pisket et par minutter til for igen at stivne konsistensen. Og så var der negerkys med diskret bærsmag :) Jeg synes det lyder fantastisk at sige det med flødeboller!

Reply
18/09/2012 19:24

Wow de ser lækre ud! Og lyder nemme. De skal helt sikkert på listen - som jo bare bliver længere og længere. Skønt :)
Kh. Maria/Madgladmad

Reply
Maiken
20/09/2012 08:47

Tak skal du have, Maria :) Håber du giver dig i kast med dem, du vil ikke fortryde. Kender godt det med listen - so many recipes, so little time :)
KH Maiken

Reply
Pia
27/09/2012 14:48

De ser super lækre ud, har et par gange lavet af samme opskrift, dog fra en anden blog. Prøv evt. at tilsætte lidt nescafe pulver til sukkervandet og rør ud inden du hælder det i massen. Det giver den mest fantastiske mocca smag :) Et andet lille tip er at lade flødebollerne stå og tørre i ca ½-1 time INDEN de bages i ovnen, det gør de danner lidt "skorpe" og ikke "smelter"/falder lidt sammen under tørringen

Reply
Maiken
29/09/2012 09:30

Uhm, Pia, det lyder bestemt heller ikke værst med din mocca-style :) Det vil jeg prøve næste gang! Og tak for tip mht tørringen, smart hvis man har god tid :)

Reply
Sanne
09/11/2012 09:52

Hej Maiken.

Sindssygt lækker opskrift, som jeg netop har fulgt.
Tror du ikke, det er bedst at opbevare dem i køleskabet? Og har du en idé om, hvor længe de kan holde sig?

Reply
Maiken
09/11/2012 13:18

Hej Sanne,
tak skal du have, det er skønt at høre :)
Jeg har før opbevaret dem i køleskab, men i vintertid også bare på køkkenbordet i en tætsluttende boks. De plejer altid at være forsvundet efter meget få dage hos mig - men vil skyde på at de stadig er gode efter 3-4 dage.
KH Maiken

Reply
Britt
08/03/2013 22:38

Hej Maiken og alle andre der er med på flødebolle snakken. Hvis man en dag går all-in og laver en stor portion flødeboller, så er de 100% fryseegnede. Her ville det være smart, at pensle bundene med chokolade inden man sprøjter "guffet" ud.
Glade chokolade hilsner fra Britt

Reply
Maiken
10/03/2013 13:45

Hej Britt,
mange tak for din kommentar! Det er jo rigtig nyttigt at vide hvis man en dag skulle få brug for en kæmpe portion, som er længe undervejs - smart tip med fryseren! Tusind tak :)
KH Maiken

Reply
10/03/2013 18:35

Hej
Mange tak for opskriften :-) Jeg prøvede den idag....og alt gik strygende.... Lige indtil "dyp dem i smeltet schokolade" pyhhh, det kan man altså ikke BARE. Det falder fra hinanden og skum og schokolade blander sig, så det endte med at jeg "murede" det på med en teske (tog ca 1/2 time med 20 stk). Og nu GLÆDER jeg mig til at smage dem efter afkøling :-)

Reply
Maiken
11/03/2013 11:45

Hej Nola,
tak for din kommentar :) Hehe, jeg synes også det er svært at dyppe dem i chokoladen - har hørt om nogle, hvor det er lykkedes, men for mig er det også nemmere at pensle det på med en ske (som jeg også skriver er en valgmulighed :)) Håber de smagte dig og at det var besværet værd :)
KH Maiken

Reply
HanneDK
03/04/2013 09:18

Kære alle. Jeg prøvede at lave flødeboller for en del år siden i Afrika - STORT hit! I min opskrift dengang skulle man også sprøjte guffen ud over/op fra bundene - men så skulle de i fryseren i nogle timer. Jeg kan huske at det ikke var helt så svært at få chokoladen på bagefter. Og så satte jeg dem tilbage i fryseren lidt tid. Bare et tips.
HanneDK

Maiken
04/04/2013 08:38

Hej Hanne!
Tusind tak for tippet. Kunne godt forestille mig at en tur i fryseren kunne få guffet lidt mere fast og dermed gøre det lettere at overtrække. Mmmm, tror snart jeg må lave flødeboller igen :)
KH Maiken

14/05/2013 21:43

Den her SKAL prøves. Ser jo hammergodt ud. Glæder mig allerede.

Reply
Maiken
15/05/2013 09:36

Kan kun anbefale dem - det er faktisk ikke så svært, som man måske umiddelbart tror, og de har lidt imponeringsfaktor :)

Reply



Leave a Reply