Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Let panna cotta med kirsebær, lakrids og mælkechokolade

7/2/2012

21 Comments

 
En uge til Valentine's Day. Tre bloggere, tre temaer.
Valentine's Day må siges at bære fordommen med sig om at være en udpræget amerikansk tradition, som har spredt sig til vort danske land. De mere konservative kan finde på at beskylde dagen for udelukkende at være affødt af kommercielle årsager, mens vi andre i den lidt yngre generation måske har tilbøjelighed til at føle, at traditionen altid har eksisteret. I hvert fald kan man diskutere, om ikke Valentine's Day blev fejret i Danmark, før nogle kastede sig over at holde Halloween og Thanksgiving.
Denne diskussion ønsker vi dog ikke at rode os ud i. I stedet vil vi benytte mærkedagen til at opfordre alle til at gøre noget ekstra ud af det på madfronten. For går vejen til de flestes hjerter ikke netop gennem maven?
Copenhagencakes, Hjemme hos Xenia og Dronningemad er gået sammen om at konstruere tre temaer til Valentine's Day, hver især en menu med forret, hovedret og dessert.
Vi løfter sløret for de tre temaer, som er henholdsvis Girly Dinner (i dag), Ægte Kærlighed (d. 9. februar) og Less is more (d. 12. februar).
Følg med i disse dage op til Valentine's Day d. 14. februar, hvor vi vil poste opskrifterne til temaerne.
Picture
Valentine's Day tema 1: Girly Dinner
Vi præsenterer Girly Dinner som et tema, der især egner sig til at forkæle en hjerteveninde. Er du single, eller har du blot mere lyst til at forkæle din veninde, som måske trænger til det, er dette en oplagt mulighed at gøre på Valentine's Day.
Temaet har fokus på retter, som vi piger stereotypt kan lide, og vi har forsøgt at gøre retterne lette, grønne og fedtfattige.
Hjemme hos Xenia laver en eksotisk rejecocktail til forret, Copenhagencakes byder på velsmagende Gnocchi med kammuslinger, skagenskinke og blomkålsskum til hovedret og desserten finder vi hos Dronningemad der frister med en lækker kirsebær-panna cotta med lakrids og mælkechokolade.
Velbekomme!
Picture
Denne panna cotta er en let sag, som er flink mod din talje. Oprindeligt laves panna cotta, som betyder kogt fløde på italiensk, på ja – fløde! Og masser af det.
Det smager jo dejligt, men hvis jeg må komme med min uforbeholdne mening, kan klassisk panna cotta også gå hen og blive lidt for tungt og fløderands-agtigt.

Denne panna cotta er i stedet lavet på letmælk og letmælksyoghurt, basen inspireret af en opskrift fra Claus Meyer og Arne Astrups Spis Igennem, jeg fandt da jeg bladrede kogebogen igennem hos min tante.

Nedenunder et par stemningsbilleder som minder mig om, at venindeskab er yndlingsskab!
Panna cotta anno 2012
1 dl letmælk
½ stang vanille
30 g rørsukker
1 tsk honning
1 blad husblas
1 dl letmælksyoghurt
Ca. 1 dl kirsebærsovs, fra Amarenakirsebær eller anden god kvalitet
Evt. et blad husblas
½ tsk lakridssirup fra Johan Bülow
Lidt hakket, god mælkechokolade

Kom mælken i en lille gryde sammen med vanillekorn, den tomme vanillestang, rørsukker og honning. Varm det op til kogepunktet – pas på det ikke brænder på. Udblød imens husblassen i koldt vand i en flad tallerken. Når mælken har nået kogepunktet, fiskes vanillestangen op og gryden tages af varmen. Klem husblassen fri for vand, og lad den smelte i den varme mælk. Lad mælken køle let af, kom blandingen igennem en sigte, og rør herefter yoghurt i.

Hvis du ønsker en stivnet kirsebærcreme, varmes den forsigtigt op og tilsættes udblødt husblas presset fri fra vand (som ovenfor). Fordel panna cotta’en i høje glas, kom den let afkølede kirsebærsovs over.
Har du tilsat husblas til kirsebærerne, kan du med fordel her lave et swirle-mønster med en spisepind. Brug en spisepind eller en lille ske til at hælde en tynd stråle lakridssirup nedover, når panna cottaen er stivnet let. Lad herefter panna cotta’en stivne natten over i køleskab.

Server panna cotta'en med lidt grofthøvlet mælkechokolade af god kvalitet som drys. Den milde chokolade tilfører både fedme og struktur til den lette panna cotta.
Picture
21 Comments

Weekendkagen for alle citrus-elskere

4/2/2012

5 Comments

 
Picture
Jeg har det nogle gange lidt med at døbe ting efter den først opståede association, jeg forbinder tingen med. Og dette gælder åbenbart også kager. Jeg troede egentligt ikke der var noget sært over det, men har fundet ud af at folk ofte morer sig lidt over de mærkelig tilnavne, der kommer ud af det.

Denne kage spottede jeg for laaaang tid siden på bloggen Foodbeam, som vist ikke engang eksisterer mere. Eller også blogger hun fra en ny adresse, måske. I hvert fald vidste jeg med det samme, at den måtte komme på to-bake-listen, for den indeholder nemlig citron, og jeg er helt tosset med citroner.
Picture
Ups. En mus var på spil straks kagen kom ud af ovnen. Godt det aldrig er fuldmåne, man laver! ;)
Hunkønnet bag Foodbeam påstår, at en weekendkage indeholder både fløde og smør som fedtstof, og denne lille detalje synes jeg var ret sød. Derfor har jeg gået og mindet mig selv om weekendkagen i måske et års tid nu – jaja, hukommelsen fejler intet når det kommer til kage! :D

Egentlig skal kagen bages i en brødform, men jeg kan ret godt lide runde kager. Desuden bliver den på denne måde også lettere et offer for udsmykning a la citronmåne, som jeg synes er hyggelig. Et stykke måne kan jeg ikke stå for.
Picture
Weekendkagen
4 æg
250 g sukker
200 g mel
2 økologiske citroner, revet skal heraf
1 tsk bagepulver
1,5 dl piskefløde
50 g smør, smeltet

Forvarm ovnen til 170 grader og gør din form klar – smør den eller brug bagepapir. Jeg brugte en rund springform på 22 cm, men som sagt kan den også bages i en brødform. Pisk æg og sukker lyst og luftigt. I en anden skål blander du mel, bagepulver og citronskal, som forsigtigt røres i æggemassen. Bland piskefløde og smeltet smør, og kom lidt af dejen i fløde-smør blandingen. Bland det herefter i resten af kagedejen.

Kom dejen i formen, og bag den i 40-45 minutter, til en spisepind indsat i midten af kagen, kommer ren op. Lad kagen køle kort af i formen, før den afkøles på en rist.

Hvis du vil lave måne, kan du lave en glasur af flormelis og citronsaft og komme over kagen. Jeg lavede det karakteristiske (købekage-)mønster ved at lave streger af lakridssirup henover månen, og træk derefter en pind henover. Lakridssen fungerer ganske godt med citronen, synes jeg! :)
Picture
5 Comments

Salat af rå blomkål, parmesan og ristede mandler

1/2/2012

41 Comments

 
Picture
Denne salat er gået hen og blevet en af mine favoritter. Den er fra Mmmmmeyers Salatværksted, eller ihvertfald meget kraftigt inspireret af en opskrift fra bogen.

Der er lidt snyde-mad over det, for flere går nok rundt og tror, at de ikke kan lide rå blomkål. Men med denne salat tror jeg man kan omvende de fleste - det er ihvertfald lykkedes for mig :)

Har du ikke en foodprocessor, er den en smule tidskrævende. Det har dog ikke afholdt mig fra at bruge lidt ekstra tid med (larmen fra) minihakkeren, for den er simpelthen suveræn. Prøv den!
Picture
Blomkålssalat med parmesan og ristede mandler
600 g blomkål, stokken og bladene fjernet
100 g ristede mandler
Parmesan, ca. 100-150 g
Frisk spinat, 3-4 håndfulde
Saft og skal af en 1/2 økologisk citron
1 dl god olivenolie
1 finthakket skalotteløg
Friskkværnet sort peber

Skær blomkålen i små buketter og kom dem i en foodprocessor med mandlerne.
Har du ikke en foodprocessor, kan blomkålen hakkes fint i en minihakker, lidt af gangen. Bruger du denne metode, kan du med fordel selv riste dine mandler imens (hvis du ikke har købt dem færdigristede): Kom mandlerne på en tør, hed pande, og rist dem til de begynder at tage farve. Det tager ca. 15-20 minutter, vend i dem engang imellem.
Mandlerne køres ligeledes på minihakker, og blandes med blomkålen. Skyld spinaten, snit den groft og vend i, sammen med skalotteløg. Bland citronskal og -saft i sammen med olivenolie og friskkværnet peber. Parmesanen rives med en gulerodsskræller til flager, som dryses henover salaten. Jeg kan godt lide at der er rigeligt med parmesan!
Salaten passer rigtig godt til stegt kylling. Server den evt. med ekstra parmesan on the side, så de osteglade kan skeje ud. Denne mængde passer som tilbehør til fire personer.
Picture
41 Comments
Forward>>

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.