Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Financiers til påskeferien

4/4/2012

6 Comments

 
I aften holder jeg påskeferie, hvor jeg drager mod vest til først min fødeby Odense, dernæst Jylland et par dage på visit hos familie. For at sprede lidt feriestemning har jeg bagt nogle af de skønne financiers til første stop på turen, som er hos min allerældste barndomsveninde, Kirse. Glæder mig til at guffe dem med hende :)
Picture
Financiers er små franske kager, som laves af virkelig simple basisingredienser: smør, mandler, æggehvider, sukker og mel.
Man kan så personligt præge dem alt efter om man bruger smuttede eller usmuttede mandler, sukker eller flormelis, lader dejen hvile eller lader være, eller f.eks. tilsætter en ingrediens mere, som jeg gjorde med revet citronskal. Jeg er tosset med citron i kager og synes det ville passe perfekt til påske-financiers med lidt gult indeni :)

Mandlerne rister jeg kort på en pande eller i ovnen for at fremhæve smagen, og så bruger jeg flormelis for at få lettere kager.
Smørret skal smeltes udover det sædvanlige, for til financiers bruger man beurre noisette, som er smeltet, brunet smør, med en skøn nøddeagtig smag og –duft. Smørret smeltes ganske simpelt i en gryde over medium varme. Lad det syde og boble og lad fortsat gryden stå på varmen. Rør af og til, indtil det magiske øjeblik indtræder efter nogle minutter: smørret begynder at dufte helt fantastisk nødde-karamel-agtigt. Først herefter kan gryden tages af varmen.

Jeg lader dejen hvile, da det skulle give endnu bedre kager – ærligt talt ved jeg ikke om det passer, da jeg aldrig har forsøgt at bage en portion direkte, men hvorfor ændre på noget, man ved fungerer? :)
Picture
Financiers
115 g smør, brunet til det dufter af karamel
70 g mandler, ristet let for at fremhæve smag og malet til mel
4 store æggehvider
135 g flormelis
1 økologisk citron, fintrevet skal af
60 g mel

Flormelis og mandelmel blandes i en gryde og æggehvider røres i. Sæt gryden på medium varme og kog til den er gennemvarm i ca. 2 minutter. Tag af varmen og kom mel i, samt fintrevet citronskal. Kom brunet smør i og rør til en ensartet masse.
Hæld i en røreskål og dæk med film eller låg, og kom dejen på køl i mindst en time eller op til tre dage.

Forvarm ovnen til 210 grader. Pensl kageformene med smeltet smør – har du ikke financierforme, kan du snildt benytte en muffinform. Dog elsker jeg den firkantede guldbarreform!
Kom dejen i formene, fyld formene 2/3 op. Der er til 6-8 styks afhængig af størrelsen. Kom en mandel ovenpå kagen i midten, og bag dem i ca. 8-12 minutter afhængig af formenes størrelse. De skal være gyldne og gennembagte.
Picture
6 Comments
Charlotte link
3/4/2012 09:18:48 pm

For pokker hvor du kan - den ene bageopskrift bedre end den anden. Har jo - som du kan læse - netop bagt dine knækker. Disse små yndige sandkager - sorry - ikke sandkager. de MÅ bages. Nu må jeg på jagt efter disse puttenuttede forme - håber jeg kan finde dem.
Mange hilsner
Charlotte

Reply
Maiken
7/4/2012 12:54:12 am

Tusind tak Charlotte, er glad for at du kan lide mine påfund :-) Fandt du nogle forme? De smager SÅ godt - er helt ked af at mine allerede er væk.
KH Maiken

Reply
Charlotte link
10/4/2012 06:36:48 pm

Desværre kunne jeg ikke finde de rigtige forme - øv.

Varme hilsner
Charlotte

Maiken
14/4/2012 04:42:34 pm

hvor ærgerligt, Charlotte. Har du prøvet i Kop & Kande? Ellers kan du også lave runde financiers i muffinforme :)
God bagelyst.
KH Maiken

FreestyleFood link
4/4/2012 10:09:21 pm

De ser godt nok lækre ud! Og må giver Charlotte ret, du har da bare mange rigtig gode opskrifter liggende. Jeg må snart give mig i kast med noget af det!
God påske.

Reply
Maiken
7/4/2012 12:55:52 am

Tak for rosen, den varmer :-) Håber du får udnyttet påsken til at lave nogle lækkerier. Rigtig god påske.
KH Maiken

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by
✕