Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Grønne mig og mine rabarber

5/5/2011

0 Comments

 
Picture
En liflig duft af vanille bredte sig
Siden jeg fik en vildt lækker salat med rabarber på arbejdet i tirsdags, har jeg gået og tænkt på de røde stænger. Min kollega havde engang nævnt (som svar på mit "hvad er din yndlingskage?" - obligatorisk i min verden at spørge om) de legendariske rabarberhorn fra Lagkagehuset, som efter sigende skulle kunne give én tårer i øjnene af fryd. Hun afslørede også at hun lå inde med opskriften, så jeg har selvfølgelig gået og gnedet mig i hænderne og utålmodigt spurgt efter opskriften. Igår fik jeg den så, og planen var i hus - troede jeg. Da jeg i morges vågnede op og havde drømt om rabarbergrød, blæste vinden pludselig den vej istedet. Der er fri fortolkning her: drømmetyder eller ej, nu havde jeg i den grad lyst til rabarbergrød! Dog ikke som i den klassiske rødgrød med fløde. Mine tanker kredsede sig om rabarberkompot, let afkølet, serveret med kold, fed creme fraiche og pyntet med hvid chokolade og mandelsplitter eller evt. honningristede havregryn. Da jeg er grøn på rabarberfronten klikkede jeg lidt rundt og fandt et godt tip hos Mira Arkin: ikke noget med at si væde fra eller bruge kartoffelmel og andre besværligheder. I stedet skulle turen gå lige ud af landevejen med rabarber i stængler, rørsukker og vanillestang, i fad og i ovnen. Med min studiemakker som medsammensvorn gik turen til grønthandleren på Århusgade. Ikke min lokale, men han var nu meget sød alligevel. Med rabarber og broccoli i cykelkurven gik turen hjemad, hvor vi først lavede broccolisuppe med rejer og chevre chaud som tilbehør. Alt imens rabarber & co. spredte hygge fra køkkenet af. Desværre kom vi aldrig til desserten, da min søde veninde blev syg og måtte babu babu hjemad. Rabarberkompotten fik jeg (prøvesmagt og) hældt på glas, så nu vil jeg bruge den til dessert i weekenden. Som beskrevet ovenfor, eller måske som tilbehør til en chokolademousse, til en trifli, hvem ved? Forventningens glæde er nu noget af det bedste :)

Rabarberkompot
300 g rabarber
100 g økologisk rørsukker
1/2 stang vanille

Tænd ovnen på 200 grader. Rens rabarberne og skær dem i stykker á ca 5 cm. Kom dem i et ildfast fad. Skrab vanillekornene ud af stangen og bland dem med rørsukker. Hæld blandingen udover rabarberne og vend rundt. Kom fadet i ovnen uden låg og bag i 20 minutter. Lad det køle af, og lad brainstormen omkring hvorledes de skal anvendes, starte. Følg med i næste afsnit..
0 Comments



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.