Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Kage med æbler i lag og marcipan, og den dumme selvkritik

30/1/2012

12 Comments

 
Jeg elsker æblekage. Dog medfører brugen af betegnelsen ”æblekage” altid en smule forvirring, da det både kan være flødeskums-rasp-udgaven og helt banalt, en kage med æbler. Det er sidstnævnte der kommer en opskrift på i denne omgang.

Æbler i kager er bare altid godt, synes jeg. Tror faktisk aldrig jeg har fået en æblekage, jeg ikke brød mig om – men det kan jo også skyldes det faktum, at jeg generelt bare er helt tosset med kage. Må kigge lidt nærmere på evt. kausalitet dér..

Der findes så mange opskrifter på æblekage, så hvorfor dog komme med én til? Ja, men hvorfor egentligt ikke, kan man også spørge sig selv. Når noget nu bare funker. Og det gjorde den – til trods for mit eget kritiske blik.

Kender I det der med, at man nogle gange ikke helt får den samme oplevelse som ens medspisere, når man selv har stået og hængt over røreskålen? Det er som om, alle ens sanser fokuserer mere på om det nu er godt nok, om man kunne have gjort det anderledes (det kunne man jo altid), i stedet for bare at nyde. Men når søs udtaler, at ”den er præcis, som den skal være” og nordmanden med barnlig pli rækker til kagefadet inden vi andre har spist vort første stykke, ved man, at det er godt.

Du skal bage denne æblekage, fordi den egner sig godt til en vinterkold mandag eftermiddag. Fordi du har lyst til ægte hygge, som duften af lun æblekage med kanel skaber. Fordi du lige har en ret marcipan tilovers fra julen, som glædeligt stemmer i. Fordi æbler på denne årstid bare har lyst til at optræde i en kage.  Server med fuldfed creme fraiche til en rygende varm kop kaffe.
Picture
Æbler-i-lag-med-marcipan-kage
Ca. 600 g æbler, skåret i tynde skiver
2 æg
1  dl brun farin
2 tsk kanel
2 1/4 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
5-10 cm af en rulle marcipan

Tænd ovnen på 200 grader. Del æblerne i to, behold bare skrællen på, og fjern kernehus mv. Skær dem i så tynde skiver som muligt. Pisk æg og brun farin lyst og luftigt. Vend mel, bagepulver og kanel sammen, og vend det i æggemassen.

For en springform på 24 cm med bagepapir eller brug en smurt tærteform. Drys lidt kanel og sukker udover bunden, og fordel 1/3 af æbleskiverne rundt i formen i ét lag. Fordel dejen herover, og dæk med en ny tredjedel æbleskiver. Skær marcipanen i tynde skiver – det er lettest når den er helt kold – og dæk det nye lag æbler med skiverne af marcipan. Fordel til slut den sidste tredjedel af æbleskiver ovenpå marcipanen. Drys med kanel og lidt rørsukker, og bag kagen i 30-40 minutter, til den er gylden og dufter dejligt.
Lad kagen køle let af i formen, inden du vender den rundt, så bunden kommer opad. Dekorer evt. med lidt flormelis.
Picture
12 Comments
Luise / sesam,sesam link
30/1/2012 04:27:34 am

Mums! Det lyder godt nok lækkert.
Jeg har netop været på jagt efter en æblekageopskrift, da jeg ligger inde med et sidste læs æbler fra en tur i æbleplantagen i efteråret. De sidste er efterhånden ikke så meget værd i rå tilstand, men så er det jo heldigt, at æblekage er en ganske, ganske lækker sag (:
Kh Luise
http://sesamsesam.com/

Reply
Maiken
30/1/2012 04:51:31 am

Tak Luise :) Synes klart du skal overveje denne kage til at frelse de sidste æbler, er sikker på det kan få skik på dem ;)
KH Maiken

Reply
Mette Lindgaard
6/9/2012 02:40:51 am

Den ser rigtig god ud din kage :) Er ved at finde opskrifter med marcipan, da jeg har noget, der trænger til at blive brugt. Vil lige være sikker på, der ikke skal smør i dejen?
Vh Mette

Reply
Maiken
6/9/2012 03:39:01 am

Hej Mette, tak skal du have. Jep, ingen smør i denne opskrift :) God bagelyst!
KH Maiken

Reply
Mette Lindgaard
6/9/2012 04:27:15 am

Great, tak for hjælpen :) Så prøver jeg den i morgen til mit marcipantema-kaffeselskab.

Reply
Maiken
6/9/2012 04:56:18 pm

Det var så lidt, håber den falder i jeres smag :)

Reply
Mette Lindgaard
7/9/2012 06:17:27 pm

Den blev rigtig god og dejligt med en liiidt lettere kage ovenpå de andre meget tunge. Du kan se et billede her: http://instagram.com/p/PTpYrcpnUh/

Maiken
9/9/2012 03:51:06 pm

Hvor ER den smuk, Mette! Smugkiggede også lige på dine andre lækre billeder, mmmm :)

Mette Lindgaard
10/9/2012 02:29:59 am

Jeg blev også helt overrasket over, hvor pæn den endte ud :) Pæn, god og nem - skønt!

Reply
Maiken
10/9/2012 03:50:16 pm

Og SÅ meget pænere end mine billeder! Det var hyggeligt du lige sendte mig det. Jeg kunne ikke lade være med at smugkigge på dine andre billeder, så nu følger jeg dig på insta, håber det er ok :) Vil rigtig gerne selv begynde at bruge dén der moderne app ;)

Reply
Mette Lindgaard
10/9/2012 10:59:24 pm

Ja selvfølgelig! Følger også dig nu og glæder mig til at se gode sager :)

Maiken
12/9/2012 08:21:18 pm

Kan kun sige i lige måde :)




Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.