Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Let panna cotta med kirsebær, lakrids og mælkechokolade

7/2/2012

21 Comments

 
En uge til Valentine's Day. Tre bloggere, tre temaer.
Valentine's Day må siges at bære fordommen med sig om at være en udpræget amerikansk tradition, som har spredt sig til vort danske land. De mere konservative kan finde på at beskylde dagen for udelukkende at være affødt af kommercielle årsager, mens vi andre i den lidt yngre generation måske har tilbøjelighed til at føle, at traditionen altid har eksisteret. I hvert fald kan man diskutere, om ikke Valentine's Day blev fejret i Danmark, før nogle kastede sig over at holde Halloween og Thanksgiving.
Denne diskussion ønsker vi dog ikke at rode os ud i. I stedet vil vi benytte mærkedagen til at opfordre alle til at gøre noget ekstra ud af det på madfronten. For går vejen til de flestes hjerter ikke netop gennem maven?
Copenhagencakes, Hjemme hos Xenia og Dronningemad er gået sammen om at konstruere tre temaer til Valentine's Day, hver især en menu med forret, hovedret og dessert.
Vi løfter sløret for de tre temaer, som er henholdsvis Girly Dinner (i dag), Ægte Kærlighed (d. 9. februar) og Less is more (d. 12. februar).
Følg med i disse dage op til Valentine's Day d. 14. februar, hvor vi vil poste opskrifterne til temaerne.
Picture
Valentine's Day tema 1: Girly Dinner
Vi præsenterer Girly Dinner som et tema, der især egner sig til at forkæle en hjerteveninde. Er du single, eller har du blot mere lyst til at forkæle din veninde, som måske trænger til det, er dette en oplagt mulighed at gøre på Valentine's Day.
Temaet har fokus på retter, som vi piger stereotypt kan lide, og vi har forsøgt at gøre retterne lette, grønne og fedtfattige.
Hjemme hos Xenia laver en eksotisk rejecocktail til forret, Copenhagencakes byder på velsmagende Gnocchi med kammuslinger, skagenskinke og blomkålsskum til hovedret og desserten finder vi hos Dronningemad der frister med en lækker kirsebær-panna cotta med lakrids og mælkechokolade.
Velbekomme!
Picture
Denne panna cotta er en let sag, som er flink mod din talje. Oprindeligt laves panna cotta, som betyder kogt fløde på italiensk, på ja – fløde! Og masser af det.
Det smager jo dejligt, men hvis jeg må komme med min uforbeholdne mening, kan klassisk panna cotta også gå hen og blive lidt for tungt og fløderands-agtigt.

Denne panna cotta er i stedet lavet på letmælk og letmælksyoghurt, basen inspireret af en opskrift fra Claus Meyer og Arne Astrups Spis Igennem, jeg fandt da jeg bladrede kogebogen igennem hos min tante.

Nedenunder et par stemningsbilleder som minder mig om, at venindeskab er yndlingsskab!
Panna cotta anno 2012
1 dl letmælk
½ stang vanille
30 g rørsukker
1 tsk honning
1 blad husblas
1 dl letmælksyoghurt
Ca. 1 dl kirsebærsovs, fra Amarenakirsebær eller anden god kvalitet
Evt. et blad husblas
½ tsk lakridssirup fra Johan Bülow
Lidt hakket, god mælkechokolade

Kom mælken i en lille gryde sammen med vanillekorn, den tomme vanillestang, rørsukker og honning. Varm det op til kogepunktet – pas på det ikke brænder på. Udblød imens husblassen i koldt vand i en flad tallerken. Når mælken har nået kogepunktet, fiskes vanillestangen op og gryden tages af varmen. Klem husblassen fri for vand, og lad den smelte i den varme mælk. Lad mælken køle let af, kom blandingen igennem en sigte, og rør herefter yoghurt i.

Hvis du ønsker en stivnet kirsebærcreme, varmes den forsigtigt op og tilsættes udblødt husblas presset fri fra vand (som ovenfor). Fordel panna cotta’en i høje glas, kom den let afkølede kirsebærsovs over.
Har du tilsat husblas til kirsebærerne, kan du med fordel her lave et swirle-mønster med en spisepind. Brug en spisepind eller en lille ske til at hælde en tynd stråle lakridssirup nedover, når panna cottaen er stivnet let. Lad herefter panna cotta’en stivne natten over i køleskab.

Server panna cotta'en med lidt grofthøvlet mælkechokolade af god kvalitet som drys. Den milde chokolade tilfører både fedme og struktur til den lette panna cotta.
Picture
21 Comments
Copenhagencakes link
7/2/2012 01:34:41 am

Det ser alt for lækkert ud!

Reply
Maiken
7/2/2012 05:37:22 pm

Tak søde Cecilia :) Og lige over med din gnocchi. Den er MUST TRY!

Reply
Christina link
7/2/2012 01:56:08 am

Sikke et fint projekt. God start med pannacotta'en - glæder mig til at følge resten :-)

Reply
Maiken
7/2/2012 05:38:14 pm

Tak Christina, det er skønt du vil følge med :)

Reply
Xenia link
7/2/2012 11:41:57 pm

Mmh, det ser godt ud! Jeg har faktisk aldrig smagt panna cotta - heller ikke den "rigtige" version, men jeg er sikker på, at din er et rigtigt godt alternativ :)

Reply
Maiken
8/2/2012 06:17:29 am

Uh Xenia, en panna cotta jomfru? Synes du skal prøve den her, da den originale ofte bliver for flødet. Måske til at forkæle en veninde med? ;)

Reply
Sangeeavan
8/2/2012 04:02:34 am

Wow.. Mums, det lyder som en monster lækker dessert. Elsker twistet med lakrids! Den skal absolut prøves.. Kanont projekt, I tre tøser, om at gå sammen.. Imponerende..! Glæder mig til at se de to næste menuer..

Reply
Maiken
8/2/2012 06:19:57 am

Du er sød! Jeg glæder mig også til at vise dem frem :)

Reply
Maria
8/2/2012 05:16:48 pm

Sikke et godt initiativ. Det bliver spændende at følge med.
/Maria

Reply
Maiken
9/2/2012 06:47:59 pm

Tak Maria, håber du kan bruge nogle af opskrifterne :) Man behøver jo ikke kun at bruge dem på valentines ;)
KH Maiken

Reply
Maja link
16/2/2012 12:18:18 am

Kære Maiken
Nu har jeg flere gange landet på denne side og blevet umådeligt fristet af din panna cotta. MUMS, hvor ser den lækker ud. Den skal afprøves meget, meget snart :)
Kh Maja

Reply
Maiken
16/2/2012 04:47:23 am

Kære Maja,
tak skal du have. Jeg er sikker på den vil være et hit hos dig :) KH Maiken

Reply
Maja link
17/2/2012 04:41:50 am

Det tror jeg bestemt også! Forstår ikke helt, hvad du har gjort med lakridssiruppen. Har du blandet den med panna cottaen, eller? :)

Maiken
17/2/2012 07:10:31 pm

Jeps, jeg lod en tynd stråle af lakridssirup glide ned over, da panna cottaen var let stivnet, sådan så den kunne sætte sig "undervejs". Forstår du? :-)

Reply
Maja link
20/2/2012 06:47:33 am

Det tror jeg :) Så burde jeg egentlig bare komme i gang ;)

Reply
Maiken
20/2/2012 07:23:53 pm

God fornøjelse ihvertfald :) Tror jeg vil anbefale dig at komme husblas i kirsebærsovsen også, det giver det bedste resultat. Enjoy ;)

advertising case study link
6/9/2013 04:14:13 pm

Upper science is consequently truly essential to citizen economies, both as a crucial business in its own becoming, also as a fountainhead of qualified further trained staff for the interval of the prudence. Acknowledges a multiple.
This blog is monumental further neighborly join of information.

Reply
fast payday loans link
12/10/2013 12:13:28 pm

You must either modify your dreams or magnify your skills.

Reply
write my term paper for me link
29/10/2013 03:59:22 am

Very good article, well written and very thought out

Reply
Lone
22/3/2014 10:15:24 pm

Er du lesbisk?

Reply
Maiken
23/3/2014 03:01:18 am

Nej, er du?

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.