Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Mascarpone fra bunden er toppen!

29/7/2013

44 Comments

 
Picture
Okay, food porn, I know. Og så på en mandag, hvor ferien er slut! Men den her opskrift bliver jeg nødt til at dele med dig.

For det første fordi det smager eminent og meget bedre end købevarianten. For det andet fordi det er så skidenemt og kræver så lidt, at der ikke er nogen grund til ikke at gøre det. SNART! Jeg er ihvertfald ked af, at jeg ikke har gjort det før (så nu skal det forsømte indhendtes og der skal laves mascarpone i tide og utide, hæh).
For det tredje er det da lidt blær at kunne sige, at man selv har lavet mascarponen i ens kage/tiramisu/cheesecake/spinatlasagne, ikk?

Det eneste, det kræver, er at du påbegynder processen ca. halvandet døgn, inden du vil stå med færdiglavet mascarponeost. Begynder du søndag aften, har du hjemmelavet ost tirsdag morgen. Begynder du torsdag morgen, har du hjemmelavet ost fredag eftermiddag. Og du skal faktisk ikke bruge mere end 3 x 5-10 minutter.
Picture
Hjemmelavet mascarpone
1 liter piskefløde
2 spsk friskpresset citronsaft

Step 1:
Kom piskefløden i en gryde, og varm det langsomt op til 85 grader. Jeg brugte mit the-termometer, og det var fint til formålet.
Når de 85 grader er nået, tages gryden af varmen og de to spsk citronsaft tilsættes. Læg låg på gryden og sæt den på køl natten over, eller i ca. 12 timer, hvis du starter om morgenen.
Picture
Step 2:
Beklæd en sigte med kaffefiltre, som du har gjort våde og vredet let. Kom flødemassen herned i (den er allerede blevet lidt fast i det), og sæt massen tilbage i køleskabet, hvor den skal passe sig selv og dræne i 12-18 timer.
Vend gerne lidt i den i løbet af drænetiden, så det øverste, mere flydende lag kommer til at ligge nederst.
Picture
Picture
Picture
Picture
Step 3:
Når dræningen er overstået, er det såmænd bare om at vende den dejlige mascarponeost over i en ren beholder. Og, naturligvis, smage på den - DET SMAGER FANTASTISK!
Picture
Ovenstående portion er ret stor og jeg estimerer at der er ca. 500-700 g. Det bliver dog hurtigt spist, hvis man elsker mascarpone som jeg!
Brug den i kager, tiramisu, cheesecakes, spis den rent med friske bær, top suppen, kom den i sovsen, lasagnen eller brug den som smørelse under en laksemad eller som luksusmorgenmad. YUUUUUUUM!
44 Comments
FUSL
28/7/2013 07:51:28 pm

Seriøst... Laver smiley med hjerteøjne! Den Mascarpone var to-die-for! ;-)

Reply
Maiken
28/7/2013 11:43:43 pm

I know! Jeg er i himlen når jeg lister mig ud i køkkenet og spiser en lille teskefuld rent :-D

Reply
Yvonne i
28/7/2013 08:22:20 pm

Det smager bare så meget bedre, når man selv laver sin mascarpone ost.
Det er virkelig det værd ;-)

Reply
Maiken
28/7/2013 11:44:35 pm

Helt sikkert! Overvejer kraftigt at indføre det som fast inventar i køleskabet - hvornår kan man ikke lige bruge lidt lækker mascarpone? :)

Reply
Yvonne i
29/7/2013 03:30:46 am

Lige et bette tips :-)
Har købt et stykke ostelærred, i en stofbutik, det er meget nemmere at håndtere.
Det kostede ikke mange bassetører

Reply
Maiken
30/7/2013 12:14:15 am

Tak for tip, Yvonne. Jeg synes at kaffefiltrene var nemme at arbejde med, men skal da lige have fat i et ostelærred næste gang jeg kommer forbi en stofbutik :)

Julie/Gane&Gaffel link
28/7/2013 08:42:32 pm

Det.skal.jeg.lave.pronto! Barsel kom hid!

Reply
Maiken
28/7/2013 11:45:43 pm

Og det er så sk***nemt, at jeg er overbevist om at man også vil kunne overskue det når barsel indeholder bebs også! Glæder mig til at høre om dine barselseventyr :)

Reply
Piskeriset link
28/7/2013 08:43:27 pm

You evil woman - nu bliver jeg jo nødt til at prøve at lave det selv :-D
Det ser rasende godt ud - og vanedannende ;-)

Reply
Maiken
28/7/2013 11:46:29 pm

Vanedannende er det helt rigtige adjektiv! Haps siger jeg bare, og dernæst: kom igang ;-)

Reply
Cecilia / copenhagencakes link
28/7/2013 09:20:11 pm

Jeg skal SÅ MEGET afprøve hjemmelavet mascarpone i min tiramisu!!!!

Reply
Maiken
28/7/2013 11:47:10 pm

Og så er jeg sikker på, at den tiramisu ikke kan blive bedre :)

Reply
Christina link
28/7/2013 10:28:12 pm

Åh det ser nemt og godt ud, det må prøves :D

Reply
Maiken
28/7/2013 11:47:41 pm

Det ER det - du vil ikke fortryde, det er jeg helt sikker på :)

Reply
Xenia link
28/7/2013 11:51:11 pm

SÅ lækkert altså! Må vist hellere få indkøbt et termometer og nogle kaffefiltre med det vons!!

Reply
Maiken
30/7/2013 12:23:25 am

Det må du fluks, søde Xenia! Er sikker på du vil synes resultatet er et hit :)

Reply
Linda / Mit livs kogebog link
29/7/2013 04:02:08 am

Hvor er det blæret!! Må simpelthen prøves. Ser intet mindre end fantastisk ud... Savle... Savle :)

Reply
Maiken
30/7/2013 12:24:08 am

Tak skal du have, Linda :) Og det er bare med at komme igang, for det er simpelthen så super nemt :)

Reply
Sabrina link
29/7/2013 06:07:26 am

Hold nu op hvor ser det lækkert ud, det må prøves snarest! :-)

Reply
Maiken
30/7/2013 12:24:51 am

Det synes jeg lyder som verdens bedste plan - man kan ikke komme igang hurtigt nok med dette skønne lille projekt :)

Reply
Pernille
5/8/2013 09:35:13 pm

Fantastisk med en opskrift på hjemmelavet mascapone creme. Jeg står selv og skal bruge en masse af det i en lagkage, og var ved at krumme tær over hvor dyrt mascapone er i butikkerne. Hvor længe kan den holde i køleskabet? Har planlagt at lave den en uges tid før den skal bruges? Vil du anbefale det?

Reply
Maiken
5/8/2013 09:49:47 pm

En lagkage med mascarpone lyder fantastisk, og ja, det er alligevel lidt billigere at lave det selv. Jeg må svare ærligt, at jeg ikke selv har forsøgt at opbevare min hjemmelavede i en uge.
Men jeg har googlet "hjemmelavet mascarpone holdbarhed" og fandt dette link (http://www.kvalimad.dk/opskrifter/hjemmelavet-mascarpone?show_comments:int=1), hvo det påstås at det kan holde sig 1-2 uger på køl. Så det burde kunne lade sig gøre :)

Reply
Elsebeth
16/8/2013 04:27:39 am

Dengang man ikke kunne købe creme fraiche, lavede vi det selv ved at tilsætte lidt citronsaft - gerne til piskefløde, der sang på sidste vers - rørte rundt og satte det i køleskabet. Vupti, så var der creme fraiche. Det skal ikke varmes, kun røres koldt sammen, så det forlænger jeg af og til stadig et par dl piskefløde ved.

Reply
Maiken
18/8/2013 06:05:49 pm

Tak for genialt tip, Elsebeth! Sikke man kan trylle med fløde og citron :) Dvs. piskefløde, der ikke er pisket?

Reply
Elsebeth
18/8/2013 09:31:22 pm

Ja, lige ud af kartonnet! Én eller anden burde skrive en bog om alle de fif, som er ved at gå i glemmebogen. Min morfar var mejeribestyrer, så min mormor kendte andre fif. Bl. a. lærte hun mig, hvordan jeg kunne lægge et HELT stykke kød i en skål og overdække det med kærnemælk. Så kunne jeg - selv om sommeren - købe kød om lørdagen og opbevare det til om søndagen, uden at have et køleskab, og det mørner også på kødet. Det fif brugte jeg også en sommer i en primitiv hytte i Norge mange år senere.

Maiken
19/8/2013 05:18:40 pm

Fantastisk - jeg elsker de gode gammeldags fif og det er da næsten helt idyllisk, at din mormor stiftede bekendtskab med dem pga. din morfars erhverv :) Jeg tror der er marked for sådan en bog - mon du ikke bare skulle gå igang med at skrive dem ned? :) Smart trick med kødet når man ikke har køleskab(-splads nok!)

Elsebeth
19/8/2013 08:04:35 pm

Nu havde det ikke noget med idyl at gøre - men om at kunne klare sig under de betingelser, der var. Hun lærte mig mange ting, som helt sikkert var almindelig viden engang. Det var kun en udygtig husmor, der ikke udnyttede alt det, hun havde i sin husholdning. Du kan sagtens bruge et viskestykke eller noget andet tyndt bomuld i stedet for ostelærred. Begynd at bruge, det du har - du bliver bedre og bedre til at se mulighederne :-)

Reply
Maiken
20/8/2013 05:34:36 pm

Men den tankegang synes jeg også er lidt idyllisk - at man kunne se mulighederne i det, der var, istedet for at lade sig begrænse :) Og jeg er helt enig med dig! Brugte selv kaffefiltre til ovenstående, for det var hvad jeg havde, og det gik helt fint :)

Reply
linn link
5/9/2013 04:09:03 am

hej maiken. Har du en mailadresse jeg kan skrive til dig på? Jeg prøvede at trykke på kuvertet oppe i højre hjørne, men der sker ikke noget. Har lige noget, jeg gerne vil sende dig :) /linn

Reply
Maiken
5/9/2013 05:26:10 pm

Hej Linn,
det kan du tro. Jeg ved ikke hvorfor den kuvert ikke funker - jeg er et håbløst teknisk tilfælde ;) Men here goes: maisse2@hotmail.com.
KH Maiken

Reply
linn link
7/9/2013 07:38:34 pm

fantastisk, tak! :)

Charlotte link
23/9/2013 05:45:01 pm

Jeg elsker mascarpone!! Hvorfor vidste jeg dog ikke hvor nemt det var at lave?? Tak tak, 1000 tak for opskriften - jeg må straks igang :-)

Reply
Maiken
23/9/2013 06:10:01 pm

Ja, der er virkelig nærmest ikke noget bedre! Det er så cremet, fedt og delikat, yummy :) Og kom endelig igang - det er virkelig pærelet :)

Reply
Carina link
27/11/2013 04:43:01 pm

Åhh glæder mig allerede - har planer om at lave Tiramisu til nytårsaften, så jeg er jo NØDT til at prøve denne hjemmelavede mascarpone :D

Reply
Maiken
1/12/2013 04:09:00 pm

Det synes jeg bestemt, du skal, Carina - det bliver endnu mere lækkert med hjemmelavet end med købevarianten :)

Reply
Helene link
5/3/2014 12:43:30 am

Virkelig lækkert! Lavede mascarpone efter din opskrift før weekenden, og brugte afdryppet til at bage et brød med søndag. Bum nul spild :-P

Reply
Maiken
10/3/2014 02:32:58 am

Hej Helene,
hvor er du smart! Mon man kunne smage en snert af det i brødet?
Tak for din kommentar og tip :)
KH Maiken

Reply
Peter Kamp
3/10/2014 06:18:26 pm

Godt at se denne opskrift igen. Men jeg husker en udgave med 2 teskefulde vinsyre? hvor citronsaft blev tilsat for smagen, er det nok med citronsaft?

Reply
Maiken
5/10/2014 05:03:25 pm

Hej Peter,
Ja, det er nok med citronsaften. Jeg har lavet det masser af gange og aldrig brugt vinsyre :)

Mvh Maiken

Reply
Henning
16/9/2015 08:06:58 am

Sjovt nok faldt jeg over opskriften på mascarpone, som jeg kendte i forvejen, men kom til at tænke på en dessert jeg brugte meget for mange år siden "som følger # 1 ltr yoghurt iblandet en kvart til en halv ltr pisket fløde, søde det let, og så sætte det op i en si med et klæde, så har du den skøneste dessert, sammen med appelsin- både, ahornsirup og valnøddekerner. Der vil ikke være nogen rest til at slikke når du kommer forbi køleskabet. hilsen Henning

Reply
Gurli iversen
29/12/2015 09:19:29 am

Hej. Jeg har brugt din opskrift to gange før i dag. Desværre kan jeg ikke få kaffefiltrene til at holde tæt. Så nu har jeg hældt det over i et viskestykke. Kan det mon bruges i stedet for kaffefiltrene?
Vh Gurli

Reply
Maiken
30/12/2015 01:30:30 am

Hej Gurli,
det tror jeg godt. Det vigtigste er, at væden kan løbe igennem, så viskestykket skal nok ikke være for tykt. Håber det lykkes for dig :)
Mvh Maiken

Reply
Christina
21/7/2018 08:22:10 am

67 % fedt, hallo!

Reply
Hanne
17/4/2022 10:42:48 pm

Jeg kom presset hvidløg i en rest af den hjemmelavede mascapone, og wupti den skønneste hvidløgsost mums det er også godt

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.