Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Pandekagen, der ændrede mit liv!

1/11/2012

20 Comments

 
Picture
"Overdrivelse fremmer forståelsen" tænker du sikkert, men helt ærligt - det gjorde den altså!
Når det er efterår med kulde og blæst OG man skriver speciale, skal der altså ikke så meget til at jeg får armene op. En pandekage kan sgu gøre det, ja den kan så.
Men jeg er også pandekagefan!

Grunden til at den ændrede mit liv er, at den kom ind på et tidspunkt, hvor jeg mindst forventede det. Den tilførte min frokost meget større nydelse end jeg havde turdet håbe på.

På dagene med specialeskrivning har jeg indset, at frokosten skal være lidt hellig. Jeg skal helst føle mig en smule forkælet, og oftest sker det altså i form af spiselige belønninger. Men jeg skal også kunne klare en del timer endnu, derfor nytter det ikke noget med et alt for usundt indslag midt på dagen.

Den optimale kombi er derfor den, der både giver mig nok proteiner og ikke sender blodsukkeret på rutsjetur, men samtidig fremstår som en dessert. Og så skal det ikke tage alt for lang tid, for så der er mindre tid til andre overspringshandl... host, specialet.

Og den her pandekage kan det hele!
Picture
Pandekagen er sukker- og hvedefri, så hvis du er stenalderdame, kan du også læse med her.

Ovenstående billede viser den skønne dessertudgave, hvor pandekagen er toppet med skyr og hindbær-blåbær-coulis. Men du kan også servere den med skyr og grofthakkede nødder, med peanutbutter og frisk frugt, eller hvad du nu er i humør til.

Pandekage, 1 mellem
1 lille banan
1 æg (M/L)
Kanel
Kardemomme
En knivspids salt

Er dine æg små og dine bananer store, bruger du to æg til én banan. Det er vigtigt at bananmængden ikke er for voldsom i forhold til ægget, da pandekagen ellers kan have svært ved at hænge sammen.
Har du et stort æg og en stor banan, så spis en bid af banan inden du går igang ;)

Mos bananen med en gaffel. Slå ægget ud i bananmassen og pisk det godt sammen med gaflen. Tilsæt kanel, kardemomme og lidt salt.
Sæt en slip-let-pande på middellav varme, og kom lidt smør eller olie på panden. Hæld ægge-bananmassen på og steg den ved ikke for høj temperatur, til massen virker fast. Vend pandekagen og giv den lidt kortere tid på den anden side.
Du kan også lave små, tykke pandekager istedet for bare én, som jeg har gjort nedenfor.

Server pandekagen varm og top med hvad du bedst kan lide - jeg brugte min yndlingsskyr fra Løgismose. Bærcoulis'en lavede jeg af en håndfuld frosne blåbær og hindbær, som jeg lod simre i en lille gryde i ca. 5 minutter, tilsat lidt citronsaft.

Keep it simple-kvinden kan også bare nyde den med skiveskåret banan. MÅMS!
Picture
20 Comments
Xenia link
1/11/2012 02:10:51 am

Jeg har prøvet de pandekager én gang - faktisk tilbage før jeg overhovedet blev kornfri - men det gik helt galt for mig. Jeg kunne ikke vende dem og de endte bare som smat på panden. Ikke kønt. Men det kunne være, jeg alligevel skulle give dem et forsøg til - måske har mit held vendt? De ser i hvert fald lækre ud!

Reply
Maiken
1/11/2012 04:14:19 pm

Hmm, hvor øv - især når udsigten til pandekage vel allerede havde fået forventningerne op! Måske du brugte for meget banan ift. æg - det kan ihvertfald også godt få mine pandekager mindre sammenhængende og pæne. 2 æg til en banan burde være et sikkert forhold :)

Reply
Piskeriset link
1/11/2012 05:41:10 am

Mmm - skøn ide med frokostpandekage! Og så må man altså godt bestikke sig selv, når man skriver speciale ;-)

Reply
Maiken
1/11/2012 04:14:52 pm

Jaaaa, ikk? I skriverens tegn gælder alle kneb ;-)

Reply
Mimo link
8/8/2013 08:17:35 am

Ja du har ret

Reply
Hanne link
1/11/2012 04:40:53 pm

Hvad sørensen Maiken?
Skriver du speciale om pandekager. Hvis du boede tæt på ville jeg komme over men noget hjemmekrøllet som kan få specialet til at lette. Hvad siger du til bananboller, mistrone og knækbrød?
Ai, jeg har bare sådan en lyst til at lave mad og der er jo grænser for hvad vi kan afsætte herhjemme.

Håber at specielt bliver godt, ellers kan du give pandekagerne skylden. Hihi

VH Hanne

Reply
Maiken
3/11/2012 09:24:37 pm

Haha nej Hanne, men tror dog det ville være sjovere, hvis jeg rent faktisk gjorde ;) Du er sød - det ville virkelig være drømmescenario at få min egen lækkerier-pusher midt i den her tid!
Tak skal du have Hanne :)
KH Maiken

Reply
Hanne link
3/11/2012 11:34:40 pm

Jamen altså, når jeg siger at mit sprog er mad, så ved du jo godt hvad jeg mener : D

Hvis jeg var din lækkerier- pusher, så ville jeg give signal nede på gaden og så skiftede maden hurtigt hænder i baggården....griner

Sofie L link
2/11/2012 01:18:11 am

Den ser dejlig tyk ud, må prøves en dag. Tak for opskrift :D

Reply
Maiken
3/11/2012 09:26:26 pm

Tak skal du have Sofie, det synes jeg klart du skal gøre - nem forkælelse! :)

Reply
Charlotte den 2. link
3/12/2012 08:56:22 pm

Hør - hvor bliver du af?
Charlotte

Reply
Hanne link
3/12/2012 11:29:17 pm

Charlotte!
Hun skriver speciale : D

Reply
Hanne link
3/12/2012 11:29:33 pm

Charlotte!
Hun skriver speciale : D

Reply
Hanne link
3/12/2012 11:29:43 pm

Charlotte!
Hun skriver speciale : D

Reply
Maiken
4/12/2012 04:21:17 am

Søde Hanne, du er herlig - føles lidt som om du hepper på mig, når du ved hvad jeg laver :)
KH Maiken

Maiken
4/12/2012 04:19:53 am

Kære Charlotte! Ihh, det varmer nu at få sådan en besked - jeg er her skam endnu, men er svært hængt op med speciale, som skal afleveres om to uger. Så vender stærkt tilbage i januar! :)
KH Maiken

Reply
Hanne link
5/12/2012 01:03:06 am

Hihi, eller også er jeg en creepy stalker.
Jeg kunne bare lige huske at du skrev speciale. Ret mærkelig da jeg ikke engang kan huske mit eget navn nogen gange.

VH Hanne

Reply
slavegirl cams link
25/10/2013 04:42:12 pm

Found this blog from Weebly's index, nice!

Reply
Sara
12/2/2014 11:38:10 pm

Prøvede også lige denne pandekage til middag :)
Den var rigtig god og dejen fungerede fint for mig.
Som den lille crimer jeg er, så puttede jeg endnu en banan ovenpå samt akaciehonning og 2 spsk. DDV yoghurt med vaniljesukker i :)
Smagte måske lidt for sødt, men fungerede fint til min søde tand! ;-P

Reply
Maiken
13/2/2014 03:23:41 am

Mums Sara, det lyder nu også ret så lækkert :) Er glad for at du kunne bruge opskriften! Efter jeg er begyndt at arbejde fuld tid, laver jeg desværre disse pandekager for sjældent - det må der rettes op på i weekenden :)
KH Maiken

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.