Min søde tand har fået en makker - den salte tand!

Jeg har ellers altid været til de sukkerfyldte og chokoladede snacks, men her på det sidste har jeg oplevet en stadigt stigende hunger efter salte snacks.

Om det skyldes den varme sommer, vi lige har været igennem, det øgede indtag af kolde øl og bobler eller (voksen-)hormoner, det ve' jeg ætte - men nu er ristede, salte mandler ihvertfald en craving, der kan give chokoladen baghjul.

Følgere på Instagram (@shiauchingmaiken) ved, at jeg er glad for at besøge min næsten-nabo Palmen. For de uindviede er dette Nørrebros - nej Københavns - bedste blandselvslikbutik.

Jeg lægger også tit vejen forbi for at købe en ordentlig røvfuld saltede nødder. Men som sædvanlig elsker jeg DYI-projekter, og salte mandler er lige til.

Faktisk så nemt, at det ville være pinligt hvis jeg fremover blev set i Palmen for at købe snackmandler...

Jeg har lavet dem med urtesalt fra Urteteket, men ganske almindelig salt er også fint, og du kan også bruge paprika, chili eller hvad du nu har lyst til.

Prøv evt. også mine højtelskede soyamandler!

Salte snackmandler
200 g mandler
4 spsk fint salt
2 dl kogende vand
2 tsk urtesalt

Kom mandlerne i en skål. Opløs det fine salt i kogende vand, og overhæld mandlerne med saltvandet. Lad det trække i 20 minutter. Opvarm ovnen til 150 grader.

Dræn mandlerne for vand, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir.
Drys 2 tsk urtesalt (eller anden type) over mandlerne, og bag dem i ovnen i 20-25 minutter.
Lad dem køle helt af på bagepladen, inden de puttes i en lufttæt beholder.

Okay, food porn, I know. Og så på en mandag, hvor ferien er slut! Men den her opskrift bliver jeg nødt til at dele med dig.

For det første fordi det smager eminent og meget bedre end købevarianten. For det andet fordi det er så skidenemt og kræver så lidt, at der ikke er nogen grund til ikke at gøre det. SNART! Jeg er ihvertfald ked af, at jeg ikke har gjort det før (så nu skal det forsømte indhendtes og der skal laves mascarpone i tide og utide, hæh).
For det tredje er det da lidt blær at kunne sige, at man selv har lavet mascarponen i ens kage/tiramisu/cheesecake/spinatlasagne, ikk?

Det eneste, det kræver, er at du påbegynder processen ca. halvandet døgn, inden du vil stå med færdiglavet mascarponeost. Begynder du søndag aften, har du hjemmelavet ost tirsdag morgen. Begynder du torsdag morgen, har du hjemmelavet ost fredag eftermiddag. Og du skal faktisk ikke bruge mere end 3 x 5-10 minutter.

Hjemmelavet mascarpone
1 liter piskefløde
2 spsk friskpresset citronsaft

Step 1:
Kom piskefløden i en gryde, og varm det langsomt op til 85 grader. Jeg brugte mit the-termometer, og det var fint til formålet.
Når de 85 grader er nået, tages gryden af varmen og de to spsk citronsaft tilsættes. Læg låg på gryden og sæt den på køl natten over, eller i ca. 12 timer, hvis du starter om morgenen.

Step 2:
Beklæd en sigte med kaffefiltre, som du har gjort våde og vredet let. Kom flødemassen herned i (den er allerede blevet lidt fast i det), og sæt massen tilbage i køleskabet, hvor den skal passe sig selv og dræne i 12-18 timer.
Vend gerne lidt i den i løbet af drænetiden, så det øverste, mere flydende lag kommer til at ligge nederst.

Step 3:
Når dræningen er overstået, er det såmænd bare om at vende den dejlige mascarponeost over i en ren beholder. Og, naturligvis, smage på den - DET SMAGER FANTASTISK!

Ovenstående portion er ret stor og jeg estimerer at der er ca. 500-700 g. Det bliver dog hurtigt spist, hvis man elsker mascarpone som jeg!
Brug den i kager, tiramisu, cheesecakes, spis den rent med friske bær, top suppen, kom den i sovsen, lasagnen eller brug den som smørelse under en laksemad eller som luksusmorgenmad. YUUUUUUUM!

Jeg har trukket lod om de 35, der deltog i iskonkurrencen ved at lægge en kommentar til dette indlæg.
Det blev kommentar nr. 13, der vandt, dvs. Monica - stort tillykke!
Jeg kontakter dig på mail :)

Som ovenstående collage nok afslører, er jeg gået ret meget amok i is denne sommer. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at jeg er blevet én af dem med to maver - og her snakker vi altså ikke om formering!

Nej, snarere hentyder jeg til den meget brugte vending fra nordmanden, som (oversat) betyder at man har to maver: én til is, og én til alt det andet, man spiser. Når man er mæt, er der derfor altid plads til is i ismaven. Smart, inggg?

Nu har jeg lavet en guide til de issteder i København, som er mine aller-aller-yndligs. Og ja, der findes mange andre gode steder derudover. Men de giver mig bare ikke den der is-orgasme, undskyld ordvalget, som de her steder gør.

Verdens Bedste Is
Den ubestridt bedste is, der findes, fås efter min uforbeholdne mening hos Ismageriet. Ja, der er et stykke derud (medmindre du har hjemme i 8-tallet). Ja, det er på Ydre Amager, også kendt som Lorteøen, og JA, der er lang kø.
Men jeg siger dig, DET ER DET HELE VÆRD! Cykelturen på 30 minutter (hver vej) fra Indre Nørrebro tog jeg glædeligt hver sommeraften, hvis bare nogle gad cykle med mig. Køen forsvinder hurtigere, end du har nået at bestemme dig hvilke af de fantastiske is, du skal vælge, betjeningen er altid eminent smilende og tjep, og så er ishuset, pynten, uniformerne så charmerende. Go there. Bedre før end senere.

Jeg anbefaler: jordnød-chokolade-karamel, citronsorbeten, kiwi-banan og amarenakirsebær. Har desværre ikke smagt samtlige endnu, men er sikker på, at alle sammen er fantastiske. Og husk guffen - det er den bedste, der findes!! Spis til du skammer dig.
Kuglerne er ret store, så hvis du gør som mig på nedenstående billede og vælger tre kugler og guf, får du et bæger, der nok rummer mindst 1/2 liter is og er på størrelse med et barnehoved.
Næste gang vil jeg prøve espresso-isen, nutella med kiks, mangesorbeten, blåbæryoghurt og pistacie. Hmm, må vist derud af flere omgange...

Lige i hælene på Ismageriet har jeg hele tre is-steder, som må dele sølvmedaljen. Praktisk nok spredt ud i hver sin bydel, så fortvivl ej, hvis du ikke orker at cykle langt for en god is!

Frederiksberg Chokolade
Når jeg alligevel starter med Frederiksberg Chokolade, er det fordi de har guf. Guf, som smager fantastisk og ikke er lyserødt, syntetisk og kvalmende sukkersødt.
Stedet har de lækreste chokolader året rundt i butikken, og deres flødeboller er heller ikke at kimse ad, som jeg også har skrevet lidt om her.

Fra marts-oktober er isbutikken åben, og er virkelig et besøg værd. Skråt overfor Betty Nansen og perfekt til en gåtur i Frederiksberg Have efterfølgende. Men det er kun ekstra plusser - isen i sig selv er nok til at jeg bevæger mig ud af nørrebronx-comfort zone og smutter til det mondæne Frederiksberg.
Jeg anbefaler abrikossorbeten, som er virkelig lækker, og tiramisu, og husets is med stykker af deres fyldte, hjemmelavede chokolade. Mums! Husk guf!

Siciliansk is
Siciliansk is lå oprindeligt kun på Skydebanegade i en lille hyggelig biks, men har nu også fået en filial på Christianshavn. Sortimentet er måske lidt mindre end hos gængse issteder, til gengæld er der kræset rigeligt om hver eneste variant.

Råvarerne er økologiske, og kommer fra forskellige steder på Sicilien. Og kvaliteten, den kan smages! Jeg tror jeg har smagt alle varianterne, og alle er fantastiske.
Alligevel vil jeg fremhæve pistacieisen, som jeg ikke tror fås bedre, og Zuppa Inglese, som er en specialitet fra Palermo. Jordbærsorbeten og hasselnøddeisen er ligeledes uovertruffen.

Mamma Che Gelato
Mamma Che Gelato ligger i Nansensgade, i den ende hvor Bankeråt ligger, og gør ikke en dyd ud af at reklamere for sig selv. Jeg har ihvertfald ikke fundet nogen hjemmeside, og det er også først i mit nu tredje år i København at jeg har fundet denne lille isperle.
Som navnet antyder, har vi at gøre med italiensk is, og de klassiske som pistacie, hasselnød og citron er selvfølgelig på sortimentet, men de har også dessertis som tiramisu og panna cotta, og bl.a. æblesorbet.
Tiramisu'en kan virkelig anbefales!

Hvor? Nansensgade 62, København K. I forsommeren skal man være lidt hurtig, for der lukker de allerede kl. 20.

Guilty pleasure? Den skal også plejes på isfronten. 
Her sværger jeg til mars-is, og har meget svært ved at gå forbi en Tigerbutik uden at ende med sådan én i hånden. Indtages også gerne på vej hjem fra byturen, hvis 7Eleven ellers har styr på deres issortiment. 
Derudover, naturligvis, Ben&Jerry's cookiedough.

Ps. HUSK at du kan deltage i min konkurrence om 10 bøtter is lige her. Og tak for alle jeres hyggelige kommentarer, det er skønt at læse så mange gode ishistorier!

Kære sommerglade bloglæsere!
 
Da solen skinnede allermest, fik jeg leveret et par bøtter Carte d'Or is fra OutCom og var en lykkelig lille isspiser.
Jeg fik lov at smage henholdsvis deres vanilleis og jordbærsorbet, og jeg kan godt afsløre, at vanilleisen let og elefant røg direkte ned i løgneren serveret med de sommersøde, danske jordbær.. Følgere på instagram (@shiauchingmaiken) har set mere end ét billede af lige netop denne kombi!
 
Jeg har derudover fået lov til at forære et par bøtter af den skønne is til en heldig læser!
Du deltager i konkurrencen ved at smide en kommentar til dette indlæg, hvor du fortæller, hvem du bedst kan lide at spise is sammen med og hvor henne.

Er det din bedste veninde i sofaen til hvilken-som-helst-film med Mr. Gosling? Er det med din morfar og en gammeldaws nede på bænken? Eller deler du isen med din hund på aftenlufteturen på Fælleden?
 
Læg din historie senest d.23. juli, så trækker jeg en vinder i anledningen af min fødselsdag d. 24. juli og giver efterfølgende besked! Den heldige vinder får ti - ja TI, 10! bøtter dejlig is leveret :)
 
Isene fra Carte d'Or du kan vinde er henholdsvis varianterne Strawberry Sorbet og Vanilla, som begge kommer i bøtter à 450 ml og normalt koster 29,95. kr. stykket.

Her er løsningen, hvis du på vej hjem fra arbejde kommer i tanke om, at du gerne vil servere nybagt brød som tilbehør til gæstemiddagen.

Fortvivl ikke, selvom de ankommer en time efter du selv låser dig ind - det kan sagtens la sig gi sig!

Løsningen hedder irsk sodabrød. Måske har du set det i River Cottage og tænkt dit. Men nu har jeg testet det for dig, og det kan du roligt kaste dig ud i.

Det kræver reelt kun fire ingredienser, ingen römertopf eller andet specialudstyr, og så kan du hive nybagt brød ud af ovnen på under en time. Ja, det kunne jeg ihvertfald.

Lynbrød a la irsk sodabrød
400 g hvedemel
100 g havregryn
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
4 dl kærnemælk

For 4-ingredienser-version: erstat havregryn med hvedemel og natron med bagepulver

Forvarm ovnen til 200 grader med en bageplade inde i, så den varmes med op.
Jeg fyrede op for max varme på ovnen, så går det nemlig endnu stærkere.

Bland alt, undtagen kærnemælk, i en skål. Lav en fordybning midt i blandingen.
Hæld kærnemælken ned i fordybningen, og rør det sammen med en grydeske til en jævn masse. Rør ikke mere end et par minutter.

Tag den varme bageplade ud, smid bagepapir på og drys med lidt mel.
Form dejen lidt til et højt brød, ca. 10 cm, og læg det på bagepladen.
Rids et kryds midt på med en kniv og drys evt. med lidt ekstra mel.
Bag brødet i ca. 45 minutter ved 200 grader - det er færdigt, når det lyder hult, når man banker i bunden af det.

Server det lune brød med rigeligt smør og nyd!

Spidskål med den grønne tud..?
Nej, jeg mener selvfølgelig kærlighedshistorien om spidskål! Nemlig min.

                                                                          JEG

                                                                       ELSKER

                                                                      SPIDSKÅL

Punktum.

I alle dens mulige afskygninger (dampet, "rå"-krammet, lynsnittet og -stegt), er smørstegt på panden dog den mest fantastiske af dem alle.

Det er så nemt og jeg kunne spise det hver dag. Tror jeg, har ikke forsøgt, men har faktisk aldrig stået foran et dejligt, dansk spidskål og ikke haft lyst til at kaste det på panden med en god klat smør.

Prøv selv; og du vil se at Less is more endnu engang er dit mantra. Spidskål, smør, flagesalt. Og en halv time. Det er det hele.

Smørstegt spidskål
Flæk et spidskål på langs, så bladene holdes sammen af stokken.
Smid en smørklat på en pande, helst din største, og sæt den på laveste blus.

Læg de halve spidskål ned i panden, og lad dem ligge der. Vend dem engang imellem, ca. hvert 2. eller 3. minut. Fortsæt sådan i en halv time, mens du laver dit tilbehør.
Kom evt. lidt ekstra smør på panden undervejs.

Trylle trylle - efter 30 minutter har du den dejligste, møre og karamelliserede spidskål der findes. Tag af varmen og drys med flagesalt.
Jeg plejer at dele et spidskål med en heldig person, som tilbehør til god fisk, kylling eller hvad du måtte lyste.

Sommervejret nåede at vise sig fra sin fine side en god del af juni, hvor jeg dog samtidig var ret så ophængt på jobbet og derfor ikke var særligt overskudsagtigt på mad- og køkkenfronten (jaja, øvbøv sagde tude-Marie!).

Dog forbarmede nordmanden sig over mig, og hele to gange kunne han præsentere mig for en optændt grill i gården, tæpper i læssevis, kolde øl og dejlig grillmad næsten uden jeg skulle røre en finger - jatak, mere af det, hvis du læser med, skat ;)

En af gangene var han hjulpet stærkt på vej af en pølle-pakke fra Kokkens Favorit, som Lahme Kommunikation havde spurgt, om jeg havde interesse i at smage på. Et tilbud, jeg ikke kunne modstå!

Det, jeg elsker ved grillpølser (udover naturligvis duften af sommerferie, som sjældent overgås af andre dufte), er at det er så nemt at vurdere hvornår bassen er færdig. Ikke noget med en kyllingfilet, der er skåret over 11 gange inden man tør spise af den. Et styks sprukken pølsefætter til mig!

Derudover er jeg også vild med grillpølser (og majs, mmmmm), fordi de ikke kræver alverdens udstyr og også er temmelig nemt at have med at gøre på plasticservice og ditto bestik, hvis man er ude i low key stemningen. Og det er man, når jeg griller.

Vi testede chilipølserne og oste-paprika-pølserne på grillen, ledsaget af kogte majs, som fik en hurtig tur, grillede squash og salat spækket med feta og vandmelon.

Favoritten blandt grillaftenens deltagere var ubetinget oste-paprika-pølsen. Det var altså ret så lækkert med smeltet ost, der begyndte at løbe ud af den nygrillede pølse, men nu var vi også tre osteelskere tilstede. Chilipølsen var ok stærk i smagen, men ellers en smule anonym, så der røg klart flest ostehapsere.

Forleden lå der en af de der posthus-sedler i min postkasse.
Ærlig talt tror jeg ikke på, at postbudet nogensinde giver mig en chance for at være hjemme, og blot smider den udfyldte seddel i postkassen uden overhovedet at ringe på. Jajajaja, jeg ved godt I allesammen havde luret den for længst. Men mit gammeldags, service-elskende sind havde altså lidt mere tiltro til mændene i det røde outfit! Nåh, jeg var sikkert alligevel ikke hjemme da de kom forbi.

Et par dage senere, nede i postbutikken, fik jeg så udleveret en stor og skøn kasse med fine små æsker med chokolade fra Konnerup & Co. Bestemt ikke dårligt!

Nu har jeg så kæmpet mig igennem at få smagt de fem forskellige varianter. Som Camilla bemærkede, da jeg postede billedet på Instagram: "Hårdt job" ;)
Yup, indeed. For i bedste Melodi Grand Prix stil med stemmesedler og det hele, er de blevet vurderet og bedømt herhjemme, og vi er næsten enige. Har dog valgt at rate dem efter min egen uforbeholdne mening.

1. Dark chocolate almonds vinder begge vores hjerter. Mandlerne er overtrukket med 70% chokolade, og denne variant har den reneste chokoladesmag. Jeg er normalt ret vild med at prøve de mere eksperimenterende smagsvarianter af chokolade, men nogle gange gælder det, at less is more.

2. White chocolate licoriced almonds. Her var husstanden så uenig! Og min holdning vejer selvfølgelig tungest ;) Komboen lakrids og chokolade er blevet ret populær på det sidste og kan snart opstøves hos enhver chokoladefabrikant med respekt for sig selv. Eller lakridsfabrikant..
Og nogle gange duer den, andre gange slet ikke. Her duer den - jeg er særligt begejstret for laget af lakridsstøv, som udgør lakridsdelen, istedet for en decideret chokoladeovertrukket lakrids. Derudover kan man ane et hint af citron, som ALTID er et plus i min bog! Thumps up, Konnerup - dem her kan jeg SLET IKKE lade ligge!

3. Dark chocolate chili almonds. Igen mandler overtrukket med mørk chokolade 70%, men med et strejf af chili. Chilien kunne dog sagtens være meget mere gennemtrængende - synes ikke den er så fremtrædende, som jeg havde håbet på, da jeg er stor fan af komboen chokolade og chili. Desuden forekommer chokoladen mig anderledes end ved den rene chokolade, og er faktisk ikke oppe på siden af almindelige overtrukne. Derfor lander denne variant på 3. pladsen.

4. Milk chocolate caramelized almonds. Denne variant synes nordmanden bedre om end jeg. Den er lidt crunchy i det, og minder mig en lillebittesmule om Maltesers på den der knasende måde. Dog med en meget bedre kvalitet af lys chokolade. Jeg synes at den bliver en lille smule for sød med både karameliseringen og den lyse chokolade. Denne variant spiste jeg naturligvis alligevel (endda en hel pakke alene...), men tror ikke jeg kommer til at købe denne selv.

5. White chocolate and chai. Overtrukne mandler med hvid chokolade og en smag af chai. Og nej, det var slet ikke mig. Eller nogen af os. Jeg kan egentligt godt lide hvid chokolade (hallo, det er jo chokolade!), men helst med så ren en smag som muligt. Chai-noterne gjorde chokoladen hvinende sød, og var ikke et hit hos os.

Bortset fra varianten med chai, synes jeg at Konnerup & Co.'s nye mandelchokolader er rigtigt gode. Især den klassiske mørke og lakridsvarianten ser jeg som fremtidige følgesvende på en tur i bio!

Nogle gange er jeg faktisk ret sød. Og det er ikke mig selv, der har sagt det (denne gang)! ;)
Jeg bagte i søndags, med tømmermænd i hele fjæset og regnen silende ned, denne skønne, snaskede brownie til min kollega, som havde fødselsdag om mandagen. Ej, egentligt er hun ikke min kollega, men en specialestuderende som har kontor lige ved siden af mig.

Det er almen viden for alle, som har skrevet speciale, at man i denne tid har hang til underskud og trang til forkælelse. Så derfor bagte jeg kage - så kunne jeg også få at vide, at jeg var sød. God deal, ikk? :)

Brownien har jeg før omtalt i et indlæg, men dengang kom det desværre aldrig videre til det blogpost, jeg havde tænkt. Nu har jeg bagt den igen og nu skal den se dagens lys på bloggen, for ros til skyerne, det fik den!

Bag den næste gang, du trænger til en tung, snasket brownie med masser af fylde og god knas fra hasselnødderne. Man ved jo aldrig, hvornår sommervejret igen slår om og man har lyst til at putte sig i et uldtæppe på sommerhussofaen...

Nougatbrownie med hasselnødder
100 g smør
200 g nougat
3 æg
225 g sukker
140 g mel
7 spsk kakao
1/2 tsk salt
2 tsk vanillesukker
100 g hasselnødder, grofthakkede

Forvarm ovnen til 165 grader. Kom smør og nougat i en lille gryde og smelt det sammen over svag varme.
Rør æg og sukker sammen i en skål. Bland mel med kakao, salt og vanillesukker.
Kom den smeltede nougat-smør-blandingen ned i sukkermassen og tilsæt også melblandingen og de grofthakkede nødder.
Hæld dejen i en form på ca. 20 x 32 cm og bag kagen i 25-30 minutter, hold øje med den tilsidst - en tandstikker stukket ned i midten skal komme op af kagen med lidt snask på. Lad kagen køle helt af, så den kan sætte sig, inden den skæres ud i firkanter og nydes.