Hovedret til 2
2 skalotteløg
2 dl risottoris
1 dl hvidvin
4 dl bouillon
Gruyère
100 gram champignon
250 g frisk spinat
4 skiver røget laks
Et fed hvidløg
Parmesan
Smag på vinen om den er god ;) Skål med din medsammensvorne og gør 1 dl klar.
Hak løgene fint og varm en lille klat smør i en gryde. Svits løget heri i et lille minuts tid, og kom risene ved, svits også et lille minut. Hæld vinen ved og lad det fordampe helt. Tilsæt nu bouillon lidt ad gangen, og lad risottoen snurre for svag varme under låg i ca. 15 minutter, hvor du jænvligt tilsætter bouillon og rører.
Imens tilberedes resten. Skær champignon i skiver og skyl den friske spinat ad flere omgange. Riv osten, ca. ½ dl og skær laksen i små stykker. Varm en god olie op på en pande, tilsæt hakket hvidløg og champignoner. Tilsidst spinaten og vend hurtigt indtil det klasker sammen. Når bouillonen er opbrugt og risottoen blød og cremet, tilsættes gruyère, laks og grøntsager. Krydr med friskkværnet peber. Server i dybe tallerkner, med vin i glassene og hel parmesan, som rives henover risottoen ved bordet.