Snits!

I onsdags på vej hjem fra arbejde stoppede jeg ved Emmerys og købte denne dejlige hindbærsnitte. Sprød og blød mørdej, let fedtet, antageligt bagt med mandelmel og masser af sorte prikker fra vanillekorn. En dejlig smag af smør og præcist tilpas sødet hindbærsyltetøj: en hindbær-himmerigsmundfuld!

Jeg havde tænkt på hindbærsnitter hele dagen, affødt af en kollega som annoncerede "kage!" om formiddagen. Ifølge mig er tebirkes og croissanter dog ikke rigtig kage, hvorfor jeg måtte drømme mig til hindbærsnitten...

Jeg er vild med både Emmerys snitte og den fra Meyers Bageri, men skal jeg være hudløs ærlig, er jeg allerallermest vild med dem, som vi fik i mit barndomshjem. Dem, som blev købt i weekenderne med hvid glasur og mangefarvet krymmel på, hvor syltetøjet i kanterne var en smule stivnet, og mørdejen fast nok til at man kunne holde den i sin hånd, uden den knækkede midt over. Dem holdt jeg umådeligt meget af! :)
Hindbærsnitten var en klassiker når Familien Nielsen skulle have kage - sikkert som så mange andre hjem i slut-80'erne og start-90'erne. Det er bare som om, at barndommens snitter ikke rigtigt er til at opdrive hos bagere mere i en ordentlig kvalitet. Eller var jeg allerede dengang en drømmer, som satte snitten på kagepiedestalen?

Jeg har derfor besluttet, at jeg snart må lave hjemmelavede hindbærsnitter. Når specialet levner overskud til det, hvilket er selvsamme årsag til den lidt lavere aktivitet for tiden.