Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Syv flødeboller senere..

28/5/2011

4 Comments

 
Picture
Nonchalant serveret for mig med kommentaren: Spis så mange du vil!
Min søster skyldte mig kaf & ka'e (man er vel fra Fyn!) og havde åbenbart lige bestemt sig for at imponere mig - det lykkedes temmelig godt! Er rigtig stolt af hendes flødebolle-kreation som udfoldede sig i hele tre udgaver: chokolade & chili, hvid chokolade & lakrids og mokka. Hver og én udstyret med marcipanbund og en tyk frakke af kvalitetschokolade. Nogen kender vist mine præferencer til ukendelighed ;) Er igang med at lokke opskriften ud af hende!

Opdateret d. 31. maj: Gæsteindlæg fra søde søs:
Hvad laver man til sin kagenørd af en søster, når hun indløser sit personlige søstergavekort til kaf&kage? Først går man i panik, sidenhen spørger man sine søde veninder til råds og til sidst beslutter man sig for IKKE at lave kage, men (…) flødeboller!! Min søster blev imponeret -men jeg mistænker hende for (ubevidst selvfølgelig) at blive imponeret over alt hvad lillesøsteren laver. Derfor: prøv selv og bedøm. Det er super nemt!

Til 30 flødeboller skal du som grundregel bruge:
1 rulle marcipan
300 g sukker
1 dl vand
150 g pasteuriserede æggehvider (3 bægre)  
300-400 g chokolade * (alt efter temperament og egen forkærlighed for chokolade)
Evt. hemmelige ingredienser *

* Inden du går i gang, skal du beslutte, om du vil lave ordinære flødeboller (mørk chokoladeovertræk og lyst skum med/uden kokos) eller vil variere dem, hvilket jeg gjorde.
Jeg lavede tre forskellige slags efter samråd med veninderne: Hvid chokoladeovertræk og lakridsskum (baseret på lakridspulver), mokkaskum (espressoshot blandes i skummet) med mørk chokoladeovertræk, samt almindeligt skum med chilichokoladeovertræk.

Sådan gør du:
Skær macipanrullen i 30 stykker og bag dem i ovnen ved 180 grader i 8 min. Afkøles. Kog sukker og vand op i ca. 2 min. Pisk æggehviderne let og rør forsigtigt sukkermassen i. HVIS du skal lave forskellige varianter, deles guffet nu og de hemmelige ingredienser blandes i (jeg gjorde det først efter guffet var stivnet, hvilket resulterede i en smule vandede mokkaflødeboller). Guffet piskes stift med håndmikser (middelhastighed) i ca. 15 min. (ja, man får ondt i håndleddet!). Guffet hældes på pose med afklippet hjørne og sprøjtes på de afkølede bunde. Bages i 5 min. ved 180 grader og afkøles.
Til overtrækket: Smelt al chokoladen i vandbad (hver for sig hvis forskellige farver, red). Det er et sandt mysterium at chokoglasere dem ;-) Man kan enten dyppe dem i chokoladen, pensle dem med chokolade eller gøre ligesom jeg; påføre et tykt lag ved hjælp af en ske!
De afkøles. Spises. Nydes. Velbekomme.
Ps. Kan opbevares et par dage, både køl og stuetemperatur i tupperware fungerer.
4 Comments
Sofie Maria
28/5/2011 03:41:10 pm

Jeg er SÅ stolt af lillesøs! Hvilken kombination var bedst?? :)

Reply
Maiken link
29/5/2011 05:22:35 am

Må nok give mit hjerte væk til choko-chili-kombien. De var fantastiske!

Reply
Sanne
12/9/2011 05:00:29 am

... hyggeligt med en fin hjemmeside..men dine flødeboller er bestemt ikke kønne- håber ikke de smager som de ser ud...
Men måske skal de se sådan ud?

Reply
Maiken
12/9/2011 05:14:54 am

Hej Sanne, tak for din kommentar. Hehe, nu er det ikke for at hænge nogen ud, men for det første er det min søster som har lavet dem. For det andet tror jeg altså de er pænt svære at få til at se ud som dem, du køber hos Frellesen ;) For det tredje: de smager FANTASTISK! Det er jo ikke altid kun det ydre man skal gå efter, vel!?

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.