Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Tarte tatin med pære og lakridsskyr

8/1/2012

2 Comments

 
Jeg elsker historien om hvordan desserten Tarte Tatin opstod.
Det herlige er, at tærten blev til ved et uheld, men også at historien har lidt forskellige versioner. Præcis som en klassisk vandrehistorie skal have.
Alle (inkl. Wikipedia) synes dog enige om, at den ene af søstrene Tatin var lidt for uopmærksom da hun skulle lave dessert.
Hvem der bare kunne skabe en klassiker hver gang der gik ged i den i køkkenet...

Den helt klassiske tarte tatin laves med æbler, men jeg havde lyst til at lave den med pærer. Lakrids går i fantastisk godt spænd med pærer, og i den forbindelse vil jeg også lige hylde den kommende lakridsfestival, som jeg går og glæder mig til :)

Opskriften er til en lille tærte til fire personer, da jeg ikke gad stå med tærte til overs. Jeg har lavet en grovere mørdej og tilsat kardemomme, men enhver mørdej eller evt. butterdej kan anvendes.
Har du en pande, som kan tåle at komme i ovnen, kan du bruge den - det vil lette arbejdet en smule.

Denne dessert er måske ikke den smukkeste, der findes. Men den karamelliserede varme frugt smager skønt sammen med sprød mørdej, og lakridsskyren giver et frækt pift.
Picture
Tarte tatin
Mørdej
80 g hvedemel
45 g grahamsmel
2 tsk rørsukker
1 tsk kardemomme
1 knivspids salt
60 g smør
1-2 spsk vand
Yderligere:
4-5 pærer, skrællede og halverede
60 g smør
100 g rørsukker

Bland de to slags mel med sukker, kardemomme og salt. Skær det kolde smør i tern, og kom det i melblandingen, og hak derefter smørret rundt med en kniv så det bliver en smuldret blanding a la revet ost. Saml dejen med vand - det skal gå stærkt, der må endelig ikke æltes. Pak dejen ind i film og lad den hvil i køleskabet mindst en time.

Kom 2/3 af smørret og 2/3 af sukkeret i en gryde eller pande, og lad det smelte ved svag varme. Lig pærerne herned, med den flade side op, og drys overfladerne med resten af sukkeret og klatter af smør. Lad pærerne ligge og stege i karamellen i 15-20 minutter, pas på de ikke brænder på! Skru op og ned for varmen efter behov - det skal bruse, men ikke brænde på. Attention, please.
Imens opvarmes ovnen til 180 grader, og lige når pærerne er ved at være der, kan du rulle mørdejen ud så den passer til din form. Find en passende form og kom pærerne heri, stadig med den flade side opad. Hæld karamellen over (pas på du ikke brænder dig - this is hot hot hot!).

Kom mørdejen over pærerne og tryk den let ned over. Prik den let, og bag tærten i ca. 30 minutter, til toppen er gylden. Har du en pande, der kan tåle at komme i ovnen, bliver pærerne bare på panden og mørdejen trykkes nedover og panden smækkes i ovnen.
Lad den køle let af og vend den herefter ud på en tallerken eller et fad, så pærerne nu er øverst. Brug grydelapper - karamellen er varm! Jeg taler af erfaring..
Pas også på du ikke spilder karamellen - jeg spildte desværre halvdelen af karamellen, rigtig ærgerligt!
Rør skyr sammen med 1 tsk Johan Bülow rålakridspulver, og server sammen med den lune tærte.
Picture
Lidt svært at tage et godt billede af denne dessert - sorry!
2 Comments
Sukkerhjerte link
14/1/2012 05:16:37 am

Hold op hvor ser det lækkert ud! Bliver helt lækkersulten! :)

Reply
Maiken
17/1/2012 08:33:12 pm

Tak for det sukkerhjerte - du må give dig i kast med desserten :)

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.