Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Tiramisu

14/3/2011

7 Comments

 
Picture
I folkemunde (ihvertfald italienske!) "træk-mig-op". Forstår ikke hvorfor, men måske fordi kaloriebomben får én op af stolen og på bedste rittersport-vis samtlige i rummet til at gå amok til vild 90'er-pop. Hvor blev de gode gamle reklamer egentligt af, fri mig fra de nøgne danskere og giv mig dansende nonner ;) Synes det er passende at starte min blog med denne dessert, da jeg netop har spist et stort stykke af min første hjemmelavede tiramisu, i selskab med min søster og min mor, som er på besøg fra Odense. 
Jeg har smagt en bid af tiramisu hist og her når en medspiser har bestilt desserten på restaurant, men har aldrig brudt mig om den. Den store omvendelse skete en dag, hvor jeg var på rov i nordmandens køleskab i de gode Odense-tider. En smuk kongeblå skål så spændende ud, og selvom jeg ikke vidste hvad der gemte sig, måtte jeg lige smage. Efter et par mundfulde som medførte associationer om himlen og guld og grønne skove og alt godt fra havet, fattede jeg at det var tiramisu og at jeg kunne lide det!! Det var nordmandens studiekammerats svenske kæreste, der havde kreeret herligheden, og efter et par mellemled var jeg i besiddelse af nogle linier svenske gloser. 
Opskriften bringer jeg her på dansk:

Til 4 personer
2 pasteuriserede æg
3 spsk sukker
250 g mascarpone
1 dl espressokaffe, kold
6 spsk amaretto eller marsala
15 lady fingers
1 spsk kakao

Pisk æggeblommer og sukker og vend mascarponen i, rør godt. Pisk æggehvider i en skål for sig og vend forsigtigt i mascarponeblandingen. Tilsæt 2 spsk amaretto. Bland espressokaffen med det sidste af amarettoen. Læg et lag lady fingers i bunden af et fad og stænk med en ske kaffeblandingen udover, til alle kiksene har fået en fugtig overflade. Pas på med at komme for meget væske i, da det kan gøre tiramisuen alt for snasket! Put et lag af mascarponecremen over kiksene. Derefter lægges et nyt lag kiks over, som stænkes, og igen toppes med creme. Det afsluttende lag skal være creme. Stil fadet i køleskabet dækket med film i et par timer eller endnu bedre, natten over. Ved servering drysses kakao på toppen. Værsgo!
Picture
7 Comments
Sangeeavan
16/3/2011 11:47:05 pm

Hej min smukke ven..
Du er da bare så fantastisk..- præcis som kagen..!!

Reply
Hanne link
4/5/2012 10:32:06 pm

Uhm, jeg er en hund efter kaffe.
Den må jeg prøve en dag.

Reply
Maiken
6/5/2012 07:35:45 pm

You should :) Kan se at jeg ikke har postet opskriften på lagkagen, men det er ret simpelt. Lagkagebunde istedet for lady fingers som bund, og så mascarponeblandingen imellem hvert. Så kan man pynte siderne af lagkagen med ladyfingers :)

Reply
Lou
2/4/2014 12:23:13 am

Jeg elsker din blog, YES! :D

Reply
Maiken
4/4/2014 08:34:58 pm

Skønt at høre, tusind tak Lou! :)

Reply
Annika
22/10/2016 03:41:15 am

Ved du mon hvor længe en Tiramisu kan holde sig efter den er lavet? Jeg plejer, at lave den aftenen før, men står nu med et helt stort fad tilovers, der slet ikke er taget af. På forhånd tak :-)

Reply
Maiken
22/10/2016 05:03:37 am

Hej Annika,

Tja, som oftest er min spist op, men hvis du fx har lavet den torsdag aften, ville jeg ihvertfald godt spise af den idag lørdag, og nok også søndag - hvis den dufter "rigtigt", burde der ikke være fare på færde :)

Mvh Maiken

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.