Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Weekendkagen for alle citrus-elskere

4/2/2012

5 Comments

 
Picture
Jeg har det nogle gange lidt med at døbe ting efter den først opståede association, jeg forbinder tingen med. Og dette gælder åbenbart også kager. Jeg troede egentligt ikke der var noget sært over det, men har fundet ud af at folk ofte morer sig lidt over de mærkelig tilnavne, der kommer ud af det.

Denne kage spottede jeg for laaaang tid siden på bloggen Foodbeam, som vist ikke engang eksisterer mere. Eller også blogger hun fra en ny adresse, måske. I hvert fald vidste jeg med det samme, at den måtte komme på to-bake-listen, for den indeholder nemlig citron, og jeg er helt tosset med citroner.
Picture
Ups. En mus var på spil straks kagen kom ud af ovnen. Godt det aldrig er fuldmåne, man laver! ;)
Hunkønnet bag Foodbeam påstår, at en weekendkage indeholder både fløde og smør som fedtstof, og denne lille detalje synes jeg var ret sød. Derfor har jeg gået og mindet mig selv om weekendkagen i måske et års tid nu – jaja, hukommelsen fejler intet når det kommer til kage! :D

Egentlig skal kagen bages i en brødform, men jeg kan ret godt lide runde kager. Desuden bliver den på denne måde også lettere et offer for udsmykning a la citronmåne, som jeg synes er hyggelig. Et stykke måne kan jeg ikke stå for.
Picture
Weekendkagen
4 æg
250 g sukker
200 g mel
2 økologiske citroner, revet skal heraf
1 tsk bagepulver
1,5 dl piskefløde
50 g smør, smeltet

Forvarm ovnen til 170 grader og gør din form klar – smør den eller brug bagepapir. Jeg brugte en rund springform på 22 cm, men som sagt kan den også bages i en brødform. Pisk æg og sukker lyst og luftigt. I en anden skål blander du mel, bagepulver og citronskal, som forsigtigt røres i æggemassen. Bland piskefløde og smeltet smør, og kom lidt af dejen i fløde-smør blandingen. Bland det herefter i resten af kagedejen.

Kom dejen i formen, og bag den i 40-45 minutter, til en spisepind indsat i midten af kagen, kommer ren op. Lad kagen køle kort af i formen, før den afkøles på en rist.

Hvis du vil lave måne, kan du lave en glasur af flormelis og citronsaft og komme over kagen. Jeg lavede det karakteristiske (købekage-)mønster ved at lave streger af lakridssirup henover månen, og træk derefter en pind henover. Lakridssen fungerer ganske godt med citronen, synes jeg! :)
Picture
5 Comments
Camilla (Himmelske kager)
5/2/2012 01:16:31 am

Uhhhh, jeg elsker citron! Så jeg sidder allerede og lader mundvandet løbe....

Reply
Maiken
5/2/2012 05:06:31 am

Det kan du tillade dig med god grund, Camilla, den er savlende god ;)

Reply
Santa Rosa swingers link
27/9/2013 05:22:01 pm

Nice blog, I found it from Weebly's top blogs.

Reply
Solveig Friis Jensen
3/10/2018 02:10:57 am

det er den bedste citronkagekage - ever
dbh Solveig

Reply
Maiken
5/10/2018 11:46:46 pm

Det er det nemlig - tak for din hyggelige besked :) Og GOD weekend!
Mvh Maiken

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.