Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

En smule jul på Birkegade

11/12/2012

18 Comments

 
Picture
Picture
Jeg er virkelig i slutspurten af det der speciale, som jeg afleverer i næste uge, men selvom det ligner, at jeg derfor ikke bager eller laver mad for tiden, passer det ikke!

Dog indrømmer jeg gerne, at overskuddet er lidt mindre end det plejer mht udfoldelser i køkkenet. Det er jo helt menneskeligt - mere kongelig var man altså ikke ;)

Kreativiteten i køkkenet er med andre ord blevet overmandet af en faglig kreativitet, og denne prioritering giver forhåbentlig pote.
Hvis ikke, så skal der ihvertfald laves riiiiiiigeligt med trøstegodter i januar! :)
Nå, nok ævl og videre til julen.

De her småkager fik jeg idéen til, da jeg faktisk ikke er særligt vild med den helt klassiske brunkages tynd- og sprødhed, men dog elsker krydderierne i dem. De dufter jo så skønt af jul, mums.

Derfor fik jeg den idé at bage nogle julesmåkager, der er lidt tykkere, med bagepulver istedet for Askepot og MASSER af krydderier - og de blev sørme et hit!

Så meget, at jeg nu er begyndt at dele lidt ud af dem, for ellers kan jeg vist ikke blive ved med at skrive speciale herhjemme ved siden af kagedåsen ;)
Picture
Birkegades julesmåkage, ca. 4 bageplader
250 g smør
225 g sukker
125 g sirup
1 tsk frisk ingefær, fintrevet
500 g mel
1 tsk bagepulver
1 knivspids friskkværnet peber
1 spsk kanel
1-2 hele nelliker, stødes med morter eller evt. hammer
1 tsk kardemomme
1/2 tsk muskatnød
1/2 vanillestang, kornene heraf, eller 1 tsk vanillesukker
Fintrevet skal af 1/2-1 øko-citron
150 g mandler, groft hakkede

Kom smør, sukker, sirup og frisk ingefær i en gryde, og varm op under omrøring til det er smeltet sammen. Lad det køle af.

Bland mel med bagepulver, alle krydderier, citronskal og hakkede mandler i en skål.
Når smørblandingen er ved at have stuetemperatur, hældes den ned til melblandingen, og det hele æltes godt sammen.

Afhængig af, om du ønsker runde eller rektangulære småkager, gør du følgende:
Runde: kom dejen på køl i en times tid og del den herefter i fire stykker, som formes til aflange pølser og pakkes ind i film.
Rektangulære: Du behøver ikke sætte dejen på køl, del den blot i fire og form til aflange pølser, som pakkes ind i film.

Uanset hvilken form du har valgt, skal dine småkagepølser (altså, hvad kalder man dem ellers!?) på køl nogle timer eller gerne et døgn eller mere. Kom dem evt. alle sammen i en frysepose og luk tæt. Dejen kan også fryses, og holde sig der i Gud ved hvor længe - måske helt til påske?

Når du vil bage småkager, tager du en dejpølse ud af køleskabet og lader den hvile på køkkenbordet alt imens din ovn varmes op til 180 grader.
Brug en skarp kniv til at skære småkagerne af pølsen, de skal være ca. 3 mm tykke. Kom dem på en bageplade med bagepapir.
Bag nu de små julesmåkager midt i ovnen i ca. 8 minutter, til de har fået en smule gylden farve og der dufter fabelagtigt i hele køkkenet.
Snyd ikke dig selv for at spise af de nybagte småkager! Jeg elsker, når de er lune og stadig let fedtede - uhmmmm, markant smørsmag, ja tak!

Køl dem helt af på en rist, før de smides i din yndlingskagedåse eller pakkes fint ind i cellofan og gives væk til et godt menneske.
Picture
18 Comments

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.