For jeg smutter nemlig til Barcelona her senere i eftermiddag med en fantastisk veninde!
Passet er pakket og jeg ser frem til at nyde en masse god rødvin, sangria og soooooooool :)

Inden da en lille billedespam af weekenden, der gik - en GOD en af slagsen!

Den Ultimative, kagen over dem alle (endnu én i den genre, du ved...)
Har du endnu ikke fået den lavet eller smagt den, finder du opskriften her. Man går ALDRIG galt i byen med den her kage, som jeg lavede i anledningen af min venindes fødselsdag i fredags.

Lørdag fik vi nøglerne til vores lejlighed, og nedtællingen er dermed for alvor skudt igang. Det blev fejret med god frokost fra selfish på Elmegade.

Mere fejring lørdag - bobler (kan ikke huske hvilken slags!) på kaffe/vinbaren på Elmegade. Der er SÅ hyggeligt!

Søndag ville jeg og en veninde forbi Malbeck til et glas vin i anledningen af deres 1-års fødselsdag.
Det blev til mere end ét glas (ups - 5!?), og kom ved en fejltagelse til at tage nedenstående billede af baren, set gennem Riedel-glasset indeholdende en kølig Chablis.
Læs evt. min anbefaling af Malbeck her.

Efter rigeligt med vin og et tiltrængt sharwarma-stop forbi Kösk kebab, blev vi jo også lige nødt til at blande alt yndlingsslikket i bedste søndags-stil. Nørrebro, jeg elsker dig!

Haha, fik du mon den? ;)

Nogle gange skal det bare gå stærkt med den dessert dér. Og det kan være både mht. tilberedning, indkøb og evt. hviletid.
Det her må være den perfekte dessert til de dage, hvor tiden flyver af sted og du ikke har overskud til at fordybe dig i en besværlig opskrift eller til at tage den store opvask bagefter. Et andet (kæmpe) plus er, at den ikke kan slå fejl, for alle elsker jo chokolade – i hvert fald i min omgangskreds!

Du skal bruge virkelig få ingredienser for at få det her til at lykkes, men man kan altid pifte chokoladetærten op med en tsk chili, flagesalt, revet chokolade, en kugle vanilleis eller hvad du nu har. Dog er det ikke et must, for den er delikat og yderst tilfredsstillende i sig selv!

Chokoladetærte
(til 10-12 personer)
65 g smør
150 g digestivekiks
250 g mørk chokolade, ca. 70%
3 dl piskefløde (alternativt 250 g smeltet smør)

Placer ringen af en springform (Ø 22) på det fad, du vil servere tærten. Smelt smørret i en lille gryde. Kom kiksene i en frysepose og brug en kagerulle (eller en tom vinflaske) til at knuse dem til smulder. Kom kiksesmuldret i en skål og bland det smeltede smør i, og tryk blandingen ud i bunden af formen med bagsiden af en ske.

Bring fløden i kog – brug bare den samme gryde, som du brugte til smørret. Hak chokoladen groft. Når fløden koger, tages gryden af varmen og den hakkede chokolade tilsættes. Du kan evt. tilsætte en tsk. fint chili, det gjorde jeg. Rør rundt til en homogen, tyknet masse opnås.
Hæld chokoladeblandingen over kiksebunden, dæk formen til og stil den på køl, til den er stivnet – evt. frost hvis du har tidspres.

Brug en skarp kniv til at skære fine stykker af tærten. Til pynt har jeg brugt min favoritmælkechokolade, høvlet henover hver tallerken med gulerodsskrælleren. VOILA! Kan det blive nemmere nu!?

Nu er der seriøs nedtælling til vi overtager lejligheden på Birkegade, og jeg glæder mig som det barn, der står forrest i køen til vandrutsjebanen og ikke har været i vandland siden sidste sommer. Dvs. MEGET! :) Måske også lidt mere ;)

Elmegade-kvarteret er bare så hyggeligt, og Malbeck er allerede blevet en af favoritterne hos både mig og nordmanden. Malbeck Vinoteria, som vinbarens fulde navn er, dækker over en argentisk vinbar hvor de gør en dyd ud af at servere vinen ved den rette temperatur, og ikke mindst har kvalificeret, imødekommende personale til at guide dig igennem vinkortet hvis du er i tvivl om dine præferencer eller hvad der passer til den snack, du eventuelt har udvalgt som følgeskab til vinen.

Jeg må indrømme at jeg til tider har brug for lidt kyndig vejledning med vinkortet. Mit ”problem” består i, at jeg godt ved hvad jeg kan lide, men faktisk ikke helt er så skarp til at udpege (eller huske..), hvad jeg ikke bryder mig om.
Og så er det heller ikke altid jeg kan gennemskue hvad der passer til den mad, jeg skal spise – især hvis det er en blandet tapastallerken som byder på alt godt. Derfor er jeg ret vild med Malbeck! Jeg elsker den afslappede stemning og at man kan få lov at spørge lige så tosset som man vil, og er du i tvivl, kan du også få lov at smage en tår vin før du bestiller.
Køkkenet er simpelt, men godt, og musikken i en styrke, så der kan venindepludres i flere timer. Jeg holder meget af usnobbede steder og folk, der tager sig tid.

I går havde jeg sat min veninde i stævne på Malbeck, så vi også lige kunne smugkigge lidt på lejligheden udefra.
Det var meningen at de respektive mandfolk skulle have været med, men en var sløj, en anden fik pludselig smidt en nattevagt i hovedet, men så var der jo bare mere tid til tøsesnak ;)
Vi nød begge enrique foster lavet på malbec, og delte en stor charcuterie og hver sin tapas on the side. Jeg bestilte croquetter af chèvre med bl.a æble til, og min veninde fik laks.

På charcuterie-platten var favoritterne patéen, salamien, ostene (især tremælksosten) og de lækre oliven. Dejlige vinledsagende nippeting. Brødet dertil var en smule kedeligt, og mine croquetter kunne godt have været mere bastante synes jeg, men nu er jeg måske også vild med chèvre udover det sædvanlige. Alt i alt behagelige lækkerier, som giver indtryk af brug af gode råvarer.

Som tiden gik fik vi også lyst (og plads) til dessert, og bestilte hver en desserttallerken med chokolade på tre måder: chokoladesorbet på peanutbutterstøv, crème brûlée med hvid chokolade og et lille, heftigt stykke chokoladetærte.
Crème brûléen var så lækker, at både mig og Sille nok ville ønske man kunne få hovedet helt ned og skålen og slikke den ordentligt ren…

Vi endte med en regning på præcis 800 dask, som jeg finder rimeligt for sammenlagt tre gode glas vin, to tapas, charcuterie til to og to desserter. Rent madmæssigt vil jeg give dem 7 ud af 10, men det er jo også en vinbar, ikke en restaurant, som man må huske på. Stemningen og atmosfæren giver jeg 10 ud af 10, og vender helt sikkert tilbage mange gange – måske allerede på søndag, hvor der er 1-års reception med ”vin og tapas til folket”. Ses vi? :)

Andre gode vinbarer i København, jeg anbefaler, er den franske Tire Bouchon i Teglgårdsstræde og den italienske Il Senso på Gothersgade. Begge steder har autentisk stemning, de har styr på vinen, og anderiletten på Tire Bouchon er i sig selv et besøg værd!

Lad mig først lige komme med en advarsel: hvis du elsker store, chewy cookies, og er på nogen form for bikinikur, bør du ikke læse videre. Disse cookies er simpelthen så overdrevent lækre at selv den standhaftigste ryggrad vil bukke under!

De er store, chewy, chokoladespækkende og knaser dejligt af brun farin. Jeg er SOLGT!

Opskriften har jeg hittet hos Luise, der har den fine blog Sesam, Sesam. Når nogen skriver at det er deres bedste opskrift på cookies, får jeg julelys i øjnene og bliver nødt til at afprøve dem.

Det spændende var at der indgik olie i opskriften istedet for smør, og at det skulle være et mirakelmiddel. I had to see for my self.
Og det virker!! - som jeg skrev til Luise, er det umuligt at styre sig med de her cookies i huset! Her den anden dag nåede jeg op på at spise hele fire styks.. Og NU er de pist borte.

Dermed ryger de direkte ind på en delt førsteplads med min hidtidige favoritopskrift på cookies.
De andre indeholder havregryn, som tilfører en let nøddeagtig smag og til mere struktur i cookiesne, hvor de er lidt mere chewy og bløde i det. Hver cookie til sin tid - jeg elsker dem begge MEGET højt nu.

Da brun farin indgår som eneste sukkerart i den her cookie, er der en svag undertone af lakrids. Jeg har før eksperimenteret meget med forskelligt fyld i mine cookies, men dem her synes jeg skal være helt simple, med masser af god chokolade. Jeg brugte 2/3 mørk og norsk melkesjokolade for resten. Læs evt. mere om min besættelse af den norske sjokolade her.

Jeg gengiver opskriften her for læsevenlighedens skyld, og fordi jeg lige har tilføjet et par tips ang. bagningen. Du får 20 store, dejlige cookies.

Chewiest chocolate chip cookies
275 g brun farin
Kornene af 1/2 vanillestang
2 æg
250 g hvedemel
1 stor tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1 tsk salt
200 g god chokolade, grofthakket
1 dl + 2 spsk rapsolie (eller anden smagsneutral - ikke olivenolie!)

Brun farin, vanillekorn og æg piskes lyst og luftigt med en elpisker. Bland mel med bagepulver, natron og salt og pisk det i æggemassen på lav hastighed. Rør olie og chokolade i til dejen er ensartet, dejen vil være ret fugtig og snasket. Dæk skålen til og lad den hvile i køleskabet en times tid.

Forvarm ovnen til 175 grader. Kom halvdejen af dejen over i en anden skål, og sæt den i køleskabet igen. Brug nu to spiseskeer til at sætte klatter af dejen på en bageplade med bagepapir. Sørg for at lave ret god afstand imellem dem, for de flyder meget ud.  Jeg lavede ti stk pr. plade.
Bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, de må gerne se en smule ufærdige ud, når du tager dem ud - det er det, der gør dem så gode! Lad dem hvile i 5 minutter på bagepladen og ryk dem herefter over på en rist.
Gentag med den sidste halvdel af den kolde cookiedej. Lad dem køle helt af før du kommer dem i en tætsluttende dåse, og del dem kun med folk du holder af - andet er de simpelthen for gode til! :)

Jeg er ret vild med koldskål, og kan godt finde på at spise det som nem aftensmad engang imellem, når sommeren gir den gas.
Desværre er nordmanden ikke helt så tosset (som jeg) med hverken koldskål eller den slags nemme løsning som erstatning for et aftensmåltid, så jeg lader som om jeg er vokset fra det og har forklædt koldskålen som dessert i stedet, HA!
For han kan jo ikke sige nej til dessert ;)

Ideen fik jeg egentlig allerede sidst jeg lavede panna cotta, som også var mælke- og yoghurtbaseret, og virkelig velsmagende. Med lige præcis panna cotta kan jeg nemlig godt finde den fuldfede fløde en anelse for overvældende for mig, så det her var den perfekte løsning.
Mon ikke man kunne lege lidt og lave en koldskålsversion? Det kunne man tilhvertifald! Egentlig er det så slet ikke en panna cotta, da panna cotta på italiensk betyder kogt fløde, og der hverken er fløde eller opkog i denne opskrift. Men smagen af sommer er der til gengæld med garanti!

Så er der også dømt sommer her til aften, på en dag hvor jeg til trods for den fordelagtige adresse next to Fælleden desværre ikke har haft tid til at nyde solen og bajerne. Er nemlig ret bagud med de fornuftige gøremål da weekenden fløj væk med min søsters fødselsdag, flag, sang og slemme tømmies :)
I øvrigt havde jeg bagt en kage fra The Humminbird Bakery cookbook, som jeg ikke fik knipset billeder af, men alligevel vil anbefale dig at kigge nærmere på hos Madmedhjertet. Den er nemlig helt uovertruffen! Ups, et sidespring som sædvanligt...

Koldskålen har jeg valgt at servere med friskskåret mango og lakridscroutoner.

Koldskålspanna-cotta
2 blade husblas
Saft af ½ citron
1,5 dl kærnemælk
3 spsk rørsukker
Kornene af ½ stang vanille
1,5 dl yoghurt natural
½ mango
1 lille skive rugbrød
2 tsk lakridssirup

Læg husblassen i blød i dyb tallerken med koldt vand i 10 minutter. Vrid bladene fri for vand, og kom dem i en lille gryde med citronsaften. Lad det smelte sammen for lav varme ved omrøring. Køl blandingen en smule af. Kom kærnemælken i en skål med rørsukker og vanillekorn og tilsæt citronsaften hertil, samtidig med at du pisker med et piskeris. Tilsæt yoghurten, også under piskning. Fordel i to skåle og lad panna cottaen stivne i køleskabet, i mindst 4 timer.

Skær mangoen ud (kig evt. forbi dette nyttige indlæg hos Gane&Gaffel for en flot mango-skære-tutorial :)). Er den knap så sød, kan du vende stykkerne i en smule sukker eller honning.
Skær rugbrødet i små tern (eller brug de bare næver til at brække det i stykker) og vend dem i lakridssiruppen. Rist dem i en 200-grader varm ovn i ca. 10 minutter, til de er sprøde.

Server koldskålspanna- cottaen toppet med mangostykker og lakridscroutoner, og nyd den smukke aftensol!

Lige for tiden er jeg temmelig hængt op med… ja, hvad som helst. Vi fandt endelig drømmelejligheden og flytter ind på Birkegade i juni, hvor jeg inden da lige skal på ferie til Barcelona, til eksamen, til vejledermøde om speciale, holde 25-års for min søster og meget, meget mere. Tiden flyver afsted, og jeg kan ikke følge med – men tilsyneladende dog rime!? ;)

Jeg får ikke rigtig kigget med på så mange blogs som jeg plejer, men hjemmebag bliver alligevel prioriteret lidt, for det skal der til!
Ofte en sag, som man har bagt før og bare bliver ved med at elske. F.eks. denne her fantastiske brownie, som flere har udtalt er den bedste, de har smagt.

I sidste weekend var vi til barnedåb i Norge, hvor jeg genskabte den nu snart legendariske Verdens Bedste. Manner, den er bare vild den kage – alle roste den, så man må gerne være lidt stolt :)

Min svigermor bagte sin signaturkage, som er den solgule kage pyntet med mokkabønner. Den består af en knasende mandelbund belagt med et ordenligt lag creme, og jeg har fået opskriften, så jeg snart kan gøre hende kunsten efter. Vi kalder den altid Den gule kaken :)

Derudover havde dåbsbarnets anden bedstemor lavet en fantastisk Ostekake, af den ubagte slags, som jeg også nød. I flere runder..

Det var vist rimelig meget kagesnak dér, tilbage til overskriften og de fantastiske kager.
Min genopståede passion for rom/rosin i forbindelse med min fudge fik mig en sen aften ledt hen på kreationen af disse små kager, med romudblødte rosiner, mandler og chokolade.
De er VIRKELIG lækre, så har du også hang til rom/rosin, er det bare om at komme i sving!

Små rom/rosinkager med chokolade og mandler
70 g smør
240 g sukker
3 dl kærnemælk
240 g hvedemel
1,5 tsk natron
40 g rosiner, udblødt et par timer i 3-4 spsk mørk rom
80 g grofthakkede mandler
60 g mørk chokolade, grofthakket

Begynd i god tid med at lægge rosinerne i blød. Forvarm ovnen til 180 grader. Smelt smørret, og rør det sammen med sukkeret, og rør herefter kærnemælk i. Bland mel med natron, og rør det i dejen sammen med rosinerne, resten af rommen, mandlerne og chokoladen.
Fordel dejen i 18 muffinforme (de skal ikke fyldes helt op!) og bag dem i ca. 20 minutter, til de er let gyldne og en spisepind/kødnål kommer ren op, når den indsættes  i midten af en kage.

For disse scones er sgu en dronning værdig. Nu kommer jeg nok til at træde nogle over tæerne, for scones er tilsyneladende offer for en så subjektiv smagsvurdering, at opskriften på Verdens Bedste Scones er lige så mangfoldig i sit antal, som udvalget af rittersport går for at være.

Da jeg var yngre var jeg ikke specielt begejstret for scones. Når jeg en sjælden gang købte en chokoladescone hos bageren eller i kantinen på SDU i Odense, blev jeg altid virkelig skuffet over den tørre krumme, den lidt for hårde skorpe og chokoladestykkernes lave kvalitet.
Scones har førhen mest mindet mig om en mellemting mellem et kedeligt rundstykke og en trist chokoladebolle, og derfor har det aldrig været en velvalgt godbid for mig.

NU er jeg dog helt omvendt. Det er Reinh Van Hauens lækre scones, som har fået mig på HELT andre tanker. De er nemlig præcis, som jeg synes scones skal være: luftige, bløde, flaky, ikke for søde, og fedtede at røre ved -  på den helt rigtige måde. Jeg kan lide dem både med chokoladestykker og rosiner, men allerhelst naturel, med et godt lag lemon curd eller tandsmør på. UHM!

Affæren består både i mit forhold til scones, som er blevet ganske hedt her på det sidste, men også i at min partner in crime i scones-udryddelse var min kære Kronprinsesse.
Dét med titlerne er en helt anden historie, men hun har altså del i mit tilnavn Dronningen, som har hængt ved siden en ”man-skulle-nok-have-været-der”-dag i 2.G på Nordfyn for omkring en halv snes år siden.

Opskriften har jeg fundet her hos Nicolais Verden, og det er helt magisk: jeg delte den store opskrift med 8, bagte dem i 8 minutter og fik 8 fantastiske scones. Det er vel overflødigt at nævne, at mit lykketal er 8!? :)

8 stk scones i Reinh Van Hauen-størrelse
145 g hvedemel
22 g flormelis
1 knivspids salt
1 tsk bagepulver
Knap 50 g smør
Knap 1 dl kærnemælk

Forvarm ovnen til 225 grader. Skær smørret i små tern og smid det i køleskabet eller fryseren. Bland hvedemel, flormelis, salt og bagepulver i en skål. Smuldr nu det iskolde smør ud i blandingen med fingrene, til en krumme-konsistens opnås. Tilsæt kærnemælk og saml dejen hurtigt med hænderne - den må ikke æltes, men skal blot samles - nærmest trykkes sammen.

Form dejen til en pølse, igen med let hånd uden at ælte, og skær den ud i otte stykker på ca. 2 cm i tykkelsen. Placer dem på en bageplade med bagepapir, relativt tæt på hinanden.
Bag på øverste hylde i ovnen i 8 minutter. Server direkte fra ovnen - de er helt fantastiske nybagte!

Laver du en stor omgang, kan du pakke sconesne ind i et viskestykke for at bevare deres blødhed lidt længere.

Jeg har en svaghed for alt, der kan komme i kategorierne nippemad, tapas, småspiseri og snacks.

Faktisk så stor en svaghed, at mine gæster ofte bliver udsat for at bord med små retter eller andet happeri, i stedet for ”rigtig” mad: det er så lækkert, og nemmere at lave når man er mange, for oftest kan den slags forberedes i god tid.

Oliventapenade er en af klassikerne, jeg tit smider på bordet. Det er genialt på godt brød eller knækbrød, og smager altså 100 gange bedre end diverse supermarkeders glas-tapenader.

Forleden bagte jeg et par plader knækbrød og serverede dem med tapenaden, peanutbutterdippen og smør. Peanutbutterdippen spottede jeg på den fine blog Smagsløjer. Den delte dog vandene lidt i selskabet, men jeg var på holdet, som var vild med den – så mere til mig ;) Opskriften kan du finde her.

Opskriften på oliventapenaden har min veninde Majken engang nedfældet i min håndskrevne opskriftsbog, da hun havde den i frisk erindring fra en overlevering fra hendes veninde Maria. Derfor har jeg altid kaldt den Marias oliventapenade :)

Jeg bruger altid de udstenede, sorte oliven, men intet afholder dig fra at bruge kalamataoliven som du manuelt udstener – det smager sikkert også helt fantastisk.

Marias oliventapenade
3 små glas sorte, udstenede oliven (i alt ca. 160 gram drænet vægt)
½ glas soltørrede tomater (ca. 85 gram drænet vægt)
1-2 fed hvidløg

Kom oliven og soltørrede tomater (plus noget af olien fra glasset) i et stort målebæger. Pres hvidløgene og stavblend det hele, til det er jævnt. SPIS! ;)

Der er visse kombinationer, jeg bare ikke kan stå for.

Kombinationen af solskin og ferie, kombinationen af kærlighed og kildevand ("jeg troede aldrig vi sku' bli' sådan" - Seebach, jo tak) og, nok allerhøjest på min all-star-liste: CHOKOLADE & CHILI.

Jeg er forgabt i denne dejlige kombi og får meget ofte cravings, og af hensyn til mit helbred er det lidt tragisk at det desværre ikke er særligt mange i min omgangskreds, som kan hamle op med min rovdyrslyst efter chilichokolade, så jeg alt for ofte ender med at kværne en plade fra Lindt selv.

Ja, nu står jeg også ved det på indernættet.

Det kommer nok derfor heller ikke som den største overraskelse, at mit næste fudgeprojekt måtte være med chokolade og chili. Chilien klæder den søde fudge ganske ganske godt, så prøv denne, hvis du har mod på en fudge, der er skarp på tungen!

Opskriften på fudge-delen er den samme, som den jeg har brugt i rom-rosin-versionen her, så følg opskriften frem til det punkt, hvor karamelmassen er blevet pisket grundigt. Lad den køle en smule af.
Tilsæt herefter 1 tsk chili og 120 g grofthakket, mørk chokolade, og rør det godt ud i karamelmassen. Fordel massen i en form, og lad den køle helt af før du skærer den ud. HAPS, blev der sagt!

I påsken inviterede min bedste ven mig op til pizza og vino.
Vi laver oftest maden sammen, når vi ses, for det er så hyggeligt at stå i køkkenet sammen over et glas vin og ævle på livet løs, mens vi laver mad – eneste minus og altid store udfordring er vores totalt manglende evne til at multitaske, og derfor kommer der en masse uafsluttede historier ud af det, men heldigvis kan vi sagtens se charmen i det ;)

Pudsigt nok havde bedste besluttet sig for at vi skulle have en pizza stærkt inspireret af Claus Meyer i Smag På Norden, som vi uafhængigt af hinanden begge havde set og gået og fantaseret lidt om.
Jeg blev så glad for at det var den, vi skulle lave, for jeg er stor fan af pizza, især minus-tomatsauce-udgaverne, mums. Hvilket minder mig om, at jeg skal have lavet surdejspizzaer fra min Gorms Pizza, SNART.

Med stemning a la ”great minds think alike” gik vi i sving i køkkenet. Da det var skærtorsdag (og da ”man” havde tømmies) var det ikke lige alle ingredienser, der var til at opdrive, så her kommer our take af pizzaen, som er et HIT.

Lav en pizzabund efter din foretrukne metode eller evt. efter Claus Meyers opskrift.
Det vigtigste når man skal lave sprød pizzabund er at varme ovnen godt op – gerne 250 grader og at varme pizzasten eller bageplade op også. Sørg derudover for at rulle dejen ud så tyndt som muligt.

Fyld til to pizzaer:
½ pakke philadelphia
2 pakker bayonneskine, ca. 200 gram
2 æbler
1 rulle gedeost
Olivenolie
Salt
Groftkværnet peber
Akaciehonning
Purløg

Smør pizzabunden med philadelphia. Skær æblerne i små tern, vend dem i lidt olivenolie, salt og peber, og fordel udover bunden. Riv skinken i grove lunser og fordel på pizzaen, og fordel dernæst tynde skiver gedeost.
Bag pizzaen i ca. 10 minutter i den forvarmede ovn. Drys med purløg od dryp med akaciehonning, og nyd den straks med din bedste ven og et godt glas vin.