Jeg havde besluttet mig for ikke at skulle bage særlig meget de næste par uger grundet eksamen, aka Det Forsømte Forår. Vi kender alle perioden som er tørlagt for morskab og ikke mindst den endeløse selvmedlidenhed, der kan opstå på baggrund af selvsagt samme fænomen. De underliggende kræfter der er i krig mod hinanden tager sig oftest ud som den vamle blanding af dårlig samvittighed, flid, håb og opgivelse. I de fleste tilfælde kommer også følelsen længsel til udtryk. Længslen efter ferie, sol, sang, et koldt glas vidunderdrik eller slet og ret længslen efter at kunne drive den af. Nå, men jeg var åbenbart ikke klar til at give mig hen til ovenstående tilstand, og indtog istedet fasen som er kendetegnet ved benægtelse og ligegyldighed, ja nogle ville endog ty til ord som kålhøgen, måske hovmodig. Eksamen, mig!? Ikke lige nu ihvertfald! Som nomineret til mester i overspringshandlinger (uh ja - indser netop nu at det oplagte emne til Ph.d. ligger for døren. Tal om ikke at se skoven for bare træer! Rimer Ph.d. i øvrigt ikke på parodi?) fandt jeg utallige opskrifter fra diverse blogs på muffins indeholdende citron og blå birkes. Forinden var terningerne kastet, da tre fede, fuldmodne øko-citroner lå i frugtskålen og ikke kunne fjerne blikket fra mig. Jeg vidste godt hvad de var ude på. De ville da med på bloggen, ville de! Nu kan jeg jo ikke stå for citroner, så derfor blev det sådan. Jeg valgte med omhu hvilken opskrift, jeg havde tænkt mig at modificere ud fra, og pyt skidt med at opskriften var amerikansk, for just om jeg ikke havde fået købt mig et fint blåt målebæger med cup-mål. For lige at være sød (og altså opveje den sure citron) har jeg lavet målene om til deciliter, hvis nogen bedre kan arbejde med det. Modifikationen tog udgangspunkt i at yoghurt i den oprindelige opskrift blev skiftet ud med mælk og et mindre volumen heraf. Det amerikanske navn er bevaret for at fremhæve, at der er tale om en copy cat og fordi jeg synes poppy seeds er et najs ord!

Lemon poppy seed muffins, ca. 12 stk
4,7 dl hvedemel
2 spsk blå birkes
1 1/4 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1/2 tsk salt (udelades hvis smørret er saltet)
113 g smør, blødgjort
2,4 dl sukker
2 store æg
Skal af 1 økologisk citron
1 tsk vanille
2,4 dl yoghurt eller 1,2 dl mælk

Forvarm ovnen til 175 grader. Bland mel, birkes, bagepulver, natron og salt i en skål. I en anden skål piskes smørret blødt med en elpisker, tilsæt herefter sukker og pisk til en luftig masse, ca. 2 minutter. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk mellem hvert. Kom citronskal og vanillesukker i og bland. Rør nu de tørre ingredienser i, ad to omgange, hvor mælken tilsættes mellem hver gang. Rør til blandingen netop er homogen. Fordel blandingen i muffinforme, som fyldes 2/3 op. Jeg kom til at fylde lidt for meget dej i de første - hvornår lærer jeg at det er nemmere at fylde mere i tilsidst? Bag muffinsne i 18-20 minutter, indtil en tandstikker kommer op ren når den stikkes ned i midten af en muffin. Køl dem af. Den oprindelige opskrift foreslår at man laver glasur med flormelis og citronsaft og hælder over, mens de stadig er lune. Jeg var ikke i glasurstemning og droppede derfor dette. Muffinsne dufter helt fantastik og smager dejligt let af forår. En citronelsker som mig kunne nok godt finde på at tilsætte mere citronskal næste gang - og dog: man skal passe på med ikke at overdrive. Medmindre man gerne vil spise alle muffinsne selv!

Og ja, jeg ved godt at der ikke er meget innovation over kombinationen af blå birkes og citron. Det er sådan set so last year i kageverdenen. En enkelt jyde eller to jeg kender ville måske studse over det og finde det underfundigt. Skulle jeg i øvrigt, i al fremtid efter dette småovergearede indlæg, nogensinde gøre antydninger til Ph.d. såvel som nedgøring af jyder, så slå mig lige. Jeg er jo trods alt halvt jyde selv.

Da jeg læste negot i Odense var vi nogle stykker, der havde et lille hype omkring bananen kørende. Det startede med at en eller anden havde læst eller hørt, at man bliver glad af at spise banan, og pludselig var det sådan, at hver gang der blev hevet en banan op af tasken i pausen, blev stemningen ligesom bare bedre. Vi havde stor tiltro til bananen og dens magt, og roste den også til skyerne for sin flotte gule frakke, som gør det ideelt for den at komme med på tur. Derudover mætter sådan en fætter jo tilpas meget, og derfor er den perfekt som mellemmåltid og før eller efter træning. Ok, man skulle måske have været der. En anden god gang fortalte min veninde om en grufuld episode af ananas-kradser-i-munden-eksplosion, hvor bananen kom hende til undsætning, for hvordan kunne hun ellers være blevet reddet ud af dette skrækkelige scenario? Ja okay, her skulle man HELT sikkert have været der! Konklusionen er at bananen er en ener, og jeg tror stadig på at den gør mig glad. Som nævnt før bruger jeg den nogle gange i bananboller, men også ofte i banankage.
Uhm, banankage. Banankage med chokoladestykker.. Det er en af mine yndlingskager at bage, fordi duften i bedste monty-mus-stil breder sig i hele lejligheden, på den dér helt specielle måde der straks får mig tilbage til barndommen. Banankage var nemlig kagen hjemme hos familien Nielsen, og den første kage jeg havde med i skole til klassens time i 0.A. Jeg husker tydeligt rundkredsen på gulvet og fadet med banankage og "tag én og send den videre" (eller to og send den tilbage, hvis man var en gavtyv). Kan også huske at en af drengene fra klassen bestemt mente, han ikke kunne lide banankage - naturligvis kun indtil han gav efter for gruppepresset og smagte min mors vidunderlige hjemmebag! Min mor bagte altid kagen efter en opskrift klippet ud af Hjemmet eller ugeblad i lignende genre og overtrak kagen med mælkechokolade. Da vi blev større, blev chokoladen mørk, og der kom nogle gange nødder i. I den fedtforskrækkede periode (inkl. tvungen slankekur for fatti) opfandt hun en fedtfattig version, for banankage skulle der til. Det skal der stadig, og jeg har det lidt med banankage, som jeg har det med brownies: jeg elsker enhver afskygning og holder mig ikke trofast til én. Dog er der en opskrift, som bliver ved med at forfølge mig, som jeg faktisk tror jeg har brugt, siden den kom mig til hænde. Måske er der alligevel en Eneste Ene for mig? Jeg elsker den fordi den smager rigtig meget af banan, og har en virkelig svampet konsistens, som får modspil af de grove chokoladestykker, man støder på undervejs. Med chokoladens bidrag til hjertet i form af antioxidanter bliver man måske ligefrem glad i hjertet = forelsket af at spise den? 
Man kan vælge at komme nødder i og chokolade ovenpå, eller lave muffins istedet for en kage. Jeg bager den som regel med chokoladestykker blandet i dejen, og i en springform på 25 cm.

Min bedste banankage
2 æg
1,5 dl sukker
1 dl sirup
2 dl fromage frais/A38/creme fraiche
5 dl hvedemel
1 spsk bagepulver
75 g smeltet smør
4 store bananer
100 g mørk chokolade

Tænd ovnen på 200 grader. Pisk æg, sukker og sirup til en luftig masse med elpiskeren. Tilsæt fromage frais og rør. Bland bagepulver i hvedemelet og sigt det i dejen. Mos bananerne og kom dem i dejen sammen med smeltet smør og grofthakket chokolade. Bag kagen midt i ovnen, indtil den er gylden på overfladen og den består strikkepindstesten, ca. 40 minutter. Spis den lun, hvis du kan lide det - jeg synes den er fantastisk når den er helt kold.

Min søster skyldte mig kaf & ka'e (man er vel fra Fyn!) og havde åbenbart lige bestemt sig for at imponere mig - det lykkedes temmelig godt! Er rigtig stolt af hendes flødebolle-kreation som udfoldede sig i hele tre udgaver: chokolade & chili, hvid chokolade & lakrids og mokka. Hver og én udstyret med marcipanbund og en tyk frakke af kvalitetschokolade. Nogen kender vist mine præferencer til ukendelighed ;) Er igang med at lokke opskriften ud af hende!

Opdateret d. 31. maj: Gæsteindlæg fra søde søs:
Hvad laver man til sin kagenørd af en søster, når hun indløser sit personlige søstergavekort til kaf&kage? Først går man i panik, sidenhen spørger man sine søde veninder til råds og til sidst beslutter man sig for IKKE at lave kage, men (…) flødeboller!! Min søster blev imponeret -men jeg mistænker hende for (ubevidst selvfølgelig) at blive imponeret over alt hvad lillesøsteren laver. Derfor: prøv selv og bedøm. Det er super nemt!

Til 30 flødeboller skal du som grundregel bruge:
1 rulle marcipan
300 g sukker
1 dl vand
150 g pasteuriserede æggehvider (3 bægre)  
300-400 g chokolade * (alt efter temperament og egen forkærlighed for chokolade)
Evt. hemmelige ingredienser *

* Inden du går i gang, skal du beslutte, om du vil lave ordinære flødeboller (mørk chokoladeovertræk og lyst skum med/uden kokos) eller vil variere dem, hvilket jeg gjorde.
Jeg lavede tre forskellige slags efter samråd med veninderne: Hvid chokoladeovertræk og lakridsskum (baseret på lakridspulver), mokkaskum (espressoshot blandes i skummet) med mørk chokoladeovertræk, samt almindeligt skum med chilichokoladeovertræk.

Sådan gør du:
Skær macipanrullen i 30 stykker og bag dem i ovnen ved 180 grader i 8 min. Afkøles. Kog sukker og vand op i ca. 2 min. Pisk æggehviderne let og rør forsigtigt sukkermassen i. HVIS du skal lave forskellige varianter, deles guffet nu og de hemmelige ingredienser blandes i (jeg gjorde det først efter guffet var stivnet, hvilket resulterede i en smule vandede mokkaflødeboller). Guffet piskes stift med håndmikser (middelhastighed) i ca. 15 min. (ja, man får ondt i håndleddet!). Guffet hældes på pose med afklippet hjørne og sprøjtes på de afkølede bunde. Bages i 5 min. ved 180 grader og afkøles.
Til overtrækket: Smelt al chokoladen i vandbad (hver for sig hvis forskellige farver, red). Det er et sandt mysterium at chokoglasere dem ;-) Man kan enten dyppe dem i chokoladen, pensle dem med chokolade eller gøre ligesom jeg; påføre et tykt lag ved hjælp af en ske!
De afkøles. Spises. Nydes. Velbekomme.
Ps. Kan opbevares et par dage, både køl og stuetemperatur i tupperware fungerer.

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med blogkendissen piskeriset, tjekkede jeg (selvfølgelig) samtlige opskrifter ud under etiketten Kager. Jeg faldt over rigtig mange af dem, men især én af dem, som bliver omtalt som "savlende lækker" og "årets lækreste kage". Egentligt havde jeg spottet kagen før hos Magasinet Mad, men da tog jeg ikke den fornødne notits, som den åbenbart fortjente. Ihvertfald var jeg solgt efter beskrivelsen hos piskeriset, hvilket også er derfor jeg er vild med madblogs og personlige anmeldelser - man finder ligesom ud af, hvad der virkelig fungerer og ser ikke bare opskriften og det perfekt opstillede billede af kagen. Nå, men kagen var altså desserten som tidligere nævnt, og medspiseren min forhenværende kollega med kælenavnet partner in crime. Vi plejede nemlig altid at gå på rov i køleskabet og benyttede enhver lejlighed for at få en stakkels sjæl til at skylde os kage. Jeg halverede opskriften for ikke at stå med kage til et helt dusin, men fordi jeg skypede med en veninde i Kairo mens kagen var i ovnen, glemte jeg desværre at nedjustere bagetiden en smule. Hvem vover at påstå at kvinder kan multitaske - ikke mig! Snakke i telefon kan jeg dog sagtens..
Jeg elsker når en brownie er rigtig snasket og klæg, og har måske en hang, trang og tendens til at underbage (OG at være dybt selvkritisk!), så kagen var lige en lillebiiiiitte smule for fast synes jeg. Den smagte nu skønt alligevel og jeg synes helt klart den fortjener at blive bagt igen, i en ikke-halveret udgave næste gang, for kagen forsvandt altså hurtigere end du kan nå at sige speedy gonzales. Jeg brugte mandler istedet for pecannødder i kagen og pyntede med melkesjokoladehjerter fra Freia.

Cappucinokage, ca. 8-12 personer
110 g smør
120 g mørk chokolade
1 spsk pulverkaffe
3 spsk varmt vand
250 g rørsukker
3 æg
100 g hvedemel
50 g mælkechokolade
75 g hakkede mandler, pecannødder eller valnødder

Til topping:
100 g hvid chokolade
50 g smør
1 spsk pulverkaffe
3 spsk varmt vand
150 g flormelis

Tænd ovnen på 180 grader. Den mørke chokolade, smørret, pulverkaffen og vandet smeltes over vandbad.  Lad massen køle lidt af. Pisk æg og rørsukker til en luftig masse med elpisker, og tilsæt chokolademassen og pisk det sammen. Vend hvedemel, hakket mælkechokolade og hakkede nødder i dejen. Beklæd et ildfast fad, ca. 20 x 25 cm, med bagepapir og hæld dejen heri. Bag kagen i 30-35 minutter. Lad kagen køle helt af.
Til toppingen smeltes den hvide chokolade, smørret, kaffen og vandet over vandbad. Rør flormelisen i og smør cremen på den afkølede kage.

Lavede her til aften min gulerodssuppe, det nemmeste brød og verdens bedste pesto. Jeg lavede også en cappucinokage som jeg skriver om senere. Tilbage til pestoen, der får mig op og ringe: Ingen videnskab, såre simpelt - just do it!

1 potte basilikum
60 g pinjekerner
65 g hel parmesan
2 fed hvidløg
3/4 dl jomfruolivenolie

Rist pinjekernerne gyldne på en varm, tør pande. Hak parmesanosten i mindre stykker. Hak hvidløg groft, og pil bladene af basilikummen. Blend alle ingredienserne i en stavblender eller en minihakker. Smag evt. til med lidt citronsaft. Spis på nybagt brød, vend i kartoflerne eller pastaen eller dyp agurkestave i. Nam!

Jeg har lige fået tre nye kogebøger, som I ser ovenfor. To af dem som ren surprise, mens jeg højlydt havde proklameret overfor nordmanden at jeg ønskede mig den midterste, som jeg havde gennembladret på besøg hos min veninde. Det startede med i torsdags, aftenen for varme hveder (som i øvrigt istedet blev brugt til at indtage oceaner af kager), hvor min søster havde købt en lille gave til mig. Pakken var rektangulær og flad, hvilket jo afslørede at den tilhørte arten Bog, men det gør aldrig noget - jeg elsker bøger og kogebøger i særdeleshed! Eller, egentligt mest kogebøger. Og rejsebøger. Og krimier og.. Men lidt kræsen er jeg nu når det kommer til kogebøger. Som de fleste sætter jeg stor pris på billeder i bogen, som jo skal inspirere ekstra og gerne vise lidt blær fra både forfatterens og fotografens side. Jeg har det sådan lidt: kan de ikke tage et ordenligt billede af det, de gerne vil have mig til at lave, hvorfor skulle jeg så gide? Men hvor der er regel er der undtagelse. Er nemlig i besiddelse af den gode gamle Frøken Jensen, og hun er da hoppet op på køkkenbordet en gang eller to til trods for ikke-eksisterende æstetik i den grønne betonklods. Godt ord igen - har stor respekt for gammeljomfruen og har også stor tiltro til, at hun ved hvad hun snakker om når det kommer til gamle danske klassikere. Tilbage til kogebogsrestriktionerne. Krav nr. 2 består i, at opskrifterne helst ikke skal være ladet med meterlange forklaringer og helst ikke indeholde mere end én ingrediens, jeg ikke ved hvad er. Helst vil jeg gerne kunne udtale det hele og vide, at jeg ikke skal vige titlen som studerende for at kunne gå i køkkenet. Det ER jo begrænset med tid, vi dødelige har til at udfolde os kulinarisk - desværre. Et plus, men absolut ikke et krav ved kogebøger er, når de indeholder en lille personlig historie. Derfor havde min søster ramt plet med denne kogebog, som hedder Moderne Mamma (nej, jeg er IKKE skruk) som er en italiensk kogebog med opskrifter fra 12 italienske mødre, som gavmildt deler ud af deres familieopskrifter. Pragtfuldt! Smukke billeder, let tilgængelig, personligt touch og lækre, autentiske italienske opskrifter. Har allerede lovet mig selv at jeg mindst én gang om måneden skal afprøve en ny opskrift herfra. Tusind tak sødeste søs!

Næste skud på stammen er Lækkermad af Louise Bruun, som jeg "opdagede" i min venindes IKEA rumdeler. Nu er jeg typen der godt kan bruge flere timer i selskab med en god kogebog, så ofte når jeg er på besøg hos folk, hører man mig udbryde "eeeej, må jeg ik lige kigge..?", naturligvis efter jeg allerede har revet en eller to farvestrålende kogebøger ned fra reolen. Derefter er jeg umulig at få kontakt til i stil med barn-med-Anders-And-blad, eller hvad der nu om dage kan få børn til at holde k***. Jeg faldt især for kogebogen på grund af dens fornuftige 80/20 princip, som går ud på at man lever fortrinsvist sundt 80% af tiden, mens man tager sig tid til at synde de sidste 20. Det betyder altså at kogebogen er fyldt med fristende og sunde opskrifter, samtidig med at der er plads til kager! Hurra! Er træt af at skulle vælge side når man som kagemenneske tit ender med at overgive sig til det søde liv. Hvilket måske i længden alene ikke kan bidrage til livskvalitet. Desuden elsker jeg sund mad, selvom det måske ikke umiddelbart er konklusionen, man sidder tilbage med efter at have kigget lidt på min blog. Faktisk har jeg også fået påduttet mig titlen som "den sundeste jeg kender" af flere veninder og kollegaer, så helt kriminel er jeg jo ikke. Bogen havde nordmanden så købt til mig som en lille overraskelse, jeg måtte gå på udkig efter i lejligheden. Da jeg åbnede fryseren til at starte med (fordi jeg troede det var noget spiseligt, der var overraskelsen) fik jeg bemærkningen "meget koldt lige nu" og jeg fattede, at vi legede Tampen Brænder. Lykken var at åbne gaven indeholdende hele to kogebøger. I øvrigt omtaler min veninde nogle gange bogen som bibelen - I see her point.

Med i pakken fik jeg også Claus Meyers Salatværksted. Jeg har nemlig for nyligt ytret, at det kunne være lækkert at prøve nogle nye opskrifter, nogle gange fokuserer jeg bare lidt for meget på kager og glemmer derfor at udvide aftensmads-horisonten. Det må der laves om på, og Claus Meyers bog skal være med til at bidrage til dette. Udover at bogen bare er delikat at se på og indeholder en masse gode fif om udstyr, olier, tilbehør osv., kan jeg også rigtig godt lide at den er sæsonopdelt, så man går efter at tilberede salater der passer til, hvad der er frisk lige netop nu. Det er jo ikke alle grøntsager, hvis fødselsdag jeg lige kan huske i hovedet, og nogle gange når jeg er træt, køber jeg bare hvad jeg plejer når jeg er ude og handle, hvilket resulterer i et underskud af fornyelse. Det skal være slut prut! Det er ihvertfald mit mål for denne periode af forsommer, vi går ind i. Mit mål er også at begrænse mig på bloggen og komme ned på to indlæg om ugen, da jeg skal læse til eksamen. Vi må se, hvilket af disse mål jeg bedst formår at overholde.

Uh da dronningen af bloggen spurgt om jeg ville gæsteblogge om mit bidrag til vores veloverståede succes af en kageaften, skulle der ikke meget overvejelse til. Selvfølgelig ville jeg blogge på hendes sukkerverden af en blog – det er mig en stor ære!
Det var egentlig mig, som efter mange timers savlen over Maikens lækre og lokkende kagekreationer, inviterede mig selv og to andre kageglade kvinder til kageaften hos dronningen. Jeg er vist lidt uopdragen på det punkt - jeg mener, vent dog til du bliver inviteret pigebarn! Men nej, det var ikke muligt – jeg måtte smage Maikens frembringelser – og det kunne kun gå for langsomt!
Jeg lovede selvfølgelig at medbringe en kage til denne aften. Og selvom der var flere uger til begivenheden, gik jeg straks i gang med overvejelserne omkring hvilken kage fra min lange ”to-do-liste” jeg skulle kaste mig over. Valget var svært! Skulle jeg bage to?? Men i samråd med Maiken, blev jeg enig med mig selv om, at én kage måtte være nok (nok kage? – er det muligt at få for meget?!) da hun selv havde besluttet at bidrage med to. Valget faldt på en hindbærcheesecake-brownie, som tålmodigt har ventet på listen i flere år (!) Nu måtte tiden være inde, til at den skulle se dagens lys.
Resultatet blev godt! Meget godt, hvis jeg selv skal sige det ;) Kombinationen af cremet, sød cheesecake, den semibitre chokoladesmag fra browniedelen og det syrlige men friske pift fra hindbærrene spillede dejligt sammen. Næste gang kunne jeg dog finde på at komme lidt færre bær i, da de havde en tendens til at overskygge de to andre dele af vidunderet. Det kunne også være godt at udskifte hindbær med brombær eller blåbær – som ikke er helt så dominerende smagsbomber. Den hardcore chokoladeelsker kunne måske komme chokoladechunks eller chewy karamelbidder i  – uh se nu går jeg helt i selvsving, og jeg vil derfor stoppe inden det bliver for meget! 
Opskriften fald jeg i sin tid over hos Hverken fugl eller fisk – en smuk blog.

Hindbærcheesecake-brownies
200 g mørk chokolade
200 g blødt smør
220 + 130 g flormelis 
5 æg
110 g hvedemel 
400 g flødeost naturel 
1/2 vanillestang
200 g hindbær

Smelt chokoladen over vandbad, og sæt den til afkøling. Pisk smørret og de 220 g flormelis til det er hvidt. Tilsæt 3 æg, ét ad gangen, og pisk godt imellem. Rør den afkølede chokolade i, og vend til sidst melet i. Rør flødeosten med de sidste 2 æg, de 130 g. flormelis og kornene af den halve vanillestang. Hæld 2/3 af chokoladedejen i en smurt ell. bagepapirbeklædt form, 20 x 30 cm., fordel derefter ostemassen ovenpå, og til sidst hældes den sidste 3.-del af chokoladedejen på. Brug en kniv til at trække chokoladedejen forsigtigt rundt i ostemasse, og plums derefter hindbærrene i. Bages ved 170 grader i ca. 45 min.

Cannelés er en lille, fransk kage, som stammer fra regionen Bordeaux i Frankrig. Den skulle være en tung sag at danse med, og jeg har læst mig til, at man nogle steder bruger dem som en test for at afprøve en given koks baking skills. Den nøje og appetitvækkende beskrivelse hos både NYBH og Anne au chocolat medførte, at jeg bare måtte prøve at lave disse kager, til trods for de blinkende advarsler om mislykkethed jeg ellers har læst om. Hvor svært kan det være? Hvis en franskmand for mange år siden kunne få det her til at lykkes, kan jeg vel også? Dens smag er lidt æbleskive-pandekage-agtig, med masser af vanille og lidt mørk rom. Den er sprød og karamelliseret udenpå, og blød og svampet indeni. What's not to love?
Oprindeligt bages cannelés i en speciel form af kobber, som giver det karakteristiske mønster på siderne og en lille fordybning i toppen. Disse forme er lidt dyre og også lidt besværlige at arbejde med, da de skal smørres som gjaldt det dit liv og så skal man selvfølgelig bruge en masse af dem. Der findes også silikoneforme til bagningen, og derfor besluttede jeg mig for, at mine muffinforme i silikone måtte klare tjansen til generalprøven.
Opskriften på cannelés er stort set den samme rundt omkring hvor jeg har kigget og studeret. De største forskelle består i om der bruges sødmælk eller almindelig mælk, sukker eller flormelis og form eller miniform. Jeg besluttede mig for at afprøve James Prices opskrift, som indeholder sødmælk og almindelig sukker. Det er et lille projekt som kræver, at du har god tid, da dejen skal laves så den kan hvile i dit køleskab i et døgn inden bagningen. Der er ingen gær eller bagepulver i dejen, så jeg mistænker rommen for at have ansvaret for en slags gærring af dejen.

Cannelés Bordelais, 12-15 stk.
1/2 liter sødmælk
50 smør
En stang vanille
100 g mel
250 g sukker
En knivspids salt
2 hele æg
2 æggeblommer
2 spsk mørk rom

Som sagt skal du starte dagen før, du vil nyde cannelés. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Bring mælk, vanillekorn og smør i kog under omrøring. Bland mel, sukker og salt i en skål. Pisk æggene let sammen og tilsæt dem i  melblandingen. Hæld den kogende mælk ned i dejen mens du rører. Dette step synes jeg er lidt tricky, da mine motoriske evner ikke helt rækker til at kunne hælde kogende mælk fra en gryde mens jeg rører i en skål - hallo James Price, skal man virkelig have en bror i køkkenet for at lave dine opskrifter!? Man får lige lyst til at slå ham i hovedet med grydeskeen og spørge hvad meningen er med denne søsken-diskriminering! Vil lige indskyde at jeg nu godt kan lide Brødrene Price, bare lige for god ordens skyld - man ved jo aldrig hvem som læser éns blog ;) Efter du har indset at du alligevel fik blandet den kogende mælk i dejen, røres der godt. Tilsæt rommen og lad blandingen køle lidt af, inden den overnatter i køleskabet. Den kan holde sig i 3-4 dage på køl.
Dagen derpå forvarmes ovnen til 250 grader. Hæld dejen op i formene, fyld ikke helt op. Hvis du bruger miniformen, er der til ca. 30 stk. Sæt kagerne ind i ovnen og giv dem 10 minutter ved den høje temperatur. Herefter skrues varmen ned til 185 grader, og de bager videre i ca. 40 minutter. Tag kagerne ud og lad dem hvile kort, inden de tages ud af formen. De skal spises samme dag som de er bagt, mens de stadig er lune, uhhmm!

Macarons (som udtales som macaroni, bare uden i'et tilsidst - naturligvis) er snart ved at være noget, vi alle ved hvad er. Det har det måske været længe, men jeg synes at den her på det sidste er blevet set mere og mere, og især i hjemmelavede versioner. Eller måske har jeg blot fået macarons på hjernen? Egentlig er jeg ikke en inkarneret fan, ikke fordi jeg ikke kan lide dem, for det kan jeg skam, men jeg har ikke sådan dyrket dem. Da jeg elsker nærmest alt hjemmelavet, har macarons været på min to-bake-liste i et stykke tid og da den kageglade Sofy foreslog at jeg skyldte et kagearrangement, faldt valget hurtigt på de famøse franske små kager. Samtidig ville jeg også servere Canneles Bordelais, som også er franske, små kager, dog i en helt anden boldgade. Med stor risiko for at få påklistret mærkaten frankofil tilføjer jeg dristigt, at jeg også lige smed soundtracket til Amélie på i køkkenet - hvad ville være mere passende til denne krævende aften? Godt jeg var alene hjemme! Det viste sig også at være en fordel senere hen i forløbet.. 
I selv samme skrivende stund nyder jeg nu duften af nybagte macarons, og glæder mig til at smage! For at nå hertil skal man dog igennem en noget snoet og krævende vej. Som altid når jeg skal igang med et nyt kageprojekt, researcher jeg lidt hist og her på andre glade bloggeres sider. Jeg fandt hurtigt ud af, at dét at lave macarons ikke bare sådan er lige til og så til skræk og rædsel andre bloggere nærmest bande over mislykkedes eksperimenter. Undervejs i min søgning fandt jeg også frem til en slags macaron-bibel. Den indeholder det hele, plus lidt til, til dig der gerne vil vide ALT. Absolut et kig værd hvis man gerne vil opnå succes i macaron-verdenen. Tænk sig al den tid folk har brugt på denne lille kage, mens jeg har gået uvidende rundt uden at skænke alle strabadserne en tanke! Nå, men er der noget der lyder tillokkende for mig, er det jo når tingene bliver lidt besværlige. Samtidig opbyggede sig der også en vis nervøsitet omkring eksperimentet, for jeg skulle jo ligesom servere de her små kager for andre end mig selv. Pludselig kunne jeg mærke eksamensangsten løbe mig koldt ned af ryggen. *Afbrydelse: prøvesmagning foretaget. Det er noget af det lækreste jeg længe har smagt!! Det er HELT sikkert værd at give sig i kast med dem her!!* Back to the story. Mit indtryk af macaronage (som de religiøse beskriver processen i arbejdet) var, at der skulle bruges den korrekte sammensætning af gefühl, teknik og held. Med andre ord, lidt som at vinde i et backgammonspil. Det er heldigvis noget jeg har erfaring med, og derfor ved jeg også at koncentration spiller en rolle. Jeg sørgede derfor for at mine basale behov var opfyldt og havde spist og drukket godt inden pragtpræstationen :) Nu er I vist rede for opskriften! Den stammer i øvrigt fra Nikolaos Strangas, som har et lækkert konditori på Åboulevarden. Jeg beskriver den fremgangsmåde jeg brugte, som er et virvar af alle de råd jeg har læst mig til, men altså min vej til succes.

Macarons au chocolat
100 g mandler
200 g flormelis
15 g kakao
80 g æggehvider, stuetempererede
20 g sukker

1. Mal mandlerne, jeg brugte en minihakker. Som beskrevet tidligere er dette noget der kan larme en del - igen var det ganske passende, at jeg var alene hjemme.
2. Bland de malede mandler med flormelis og kakao, og sigt denne blanding over i en skål. Sigt den derefter tilbage i den anden skål igen. Jeg slog med en ske på sigten for at det gik lidt stærkere, hvilket skabte en dejlig Søren Spætte-stemning i køkkenet.
3. Æggehviderne, som er tempererede (jeg tog dem ud ca. 9 timer inden), piskes næsten stive, brug elpisker. Tilsæt sukker og pisk igen, til en halvstiv masse opnås. Pas på med ikke at piske for meget.
4.Tilsæt nu mandelblandingen i æggemassen, og fold rundt med en dejskraber. Også her er det godt at være systematisk. Jeg havde skrevet mig bag øret at den gyldne regel var at vende 50 gange, så det gjorde jeg.
5. Massen dufter nu dejligt og skal i en tyl på ca. 1 cm i bredden. Massen skal være ikke for fast, ikke for flydende - der bliver i de finere kredse talt om lava-konsistensen. Jeg vurderede at min var lava-agtig nok (tænk på en tyk yoghurt). Et godt trick er at lukke tyllen med en poseklemme og sætte den i et højt glas eller målebæger, så den kan stå selv mens du hælder.
6. Læg to stykker bagepapir på en bageplade. Sprøjt massen ud i cirkler på bagepapiret. Diameteren skal være ca. 3 cm. Gør plads til at de kan udvide sig. Jeg tror jeg fik omkring 25 stk, som fyldte lige lidt mere end én fuld plade. 
7. Bank bagepladen ned i bordet to gange, og stil bagepladen med de ubagte macarons til at tørre. Mine tørrede i 30-40 minutter. Tørringen gør, at macaronsne får en flot, glat overflade. Lav evt. ganachen imens du venter.
8. Mens de tørrer, forvarmes ovnen til 160 grader. Bag macaronsne midt i ovnen i 12-15 minutter, mine fik 12 minutter.
9. Lad macaronsne blive på bagepladen i et par minutter og træk dem herefter over på en rist til afkøling. Efter yderligere nogle minutter vender du dem forsigtigt rundt, så bunden/foden også kan tørre. 
10. Læg macarons sammen med chokoladeganache i midten. Behøver jeg sige spis og nyd?

Chokoladeganache
1 dl piskefløde
80 g mørk chokolade

Bring fløden i kog og hæld over den hakkede chokolade. Lad det stå i nogle minutter og rør rundt. Køl cremen af i køleskabet og pisk den let, inden den bruges til at lægge macarons sammen. 

Når jeg kender nogen, der skal holde fest, spørger jeg ofte om der er noget, de skal have hjælp til. Jeg håber altid at jeg kan få æren af at kreere og medbringe desserten - så ja, der er vel en skummel bagtanke ved at spørge ;) I denne weekend var det min søster og hendes roomie, som skulle holde fødselsdagsfest. Derfor synes jeg at desserten skulle være lidt festlig, men samtidig skulle den også være nogenlunde til at medbringe på cykel og være til at servere uden det store anretningscirkus i køkkenet. Tre idéer plantede sig i mit hoved: brownie, brunsviger og piña colada kage. Da vi jo befinder os på Sjælland, blev brunsvigeren hurtigt sorteret fra. Synes nemlig at den fynske kage fortjener mere bifald end den oftest får herovre på djævleøen. Egentlig havde jeg derefter sorteret brownien fra, men efter en lille snak med søs om antallet af gæster, lavede jeg den alligevel. Efter samme opskrift som sidst, men denne gang med den rette mængde sukker. Og hold da k*** det var godt, hvis jeg nu selv skal sige det! Jeg hørte en del sige, at er den bedste brownie de nogensinde har smagt, så den er værd at huske næste gang du leder efter den rette brownieopskrift.
Tilbage til hovedrollen i dette indlæg, piña colada kagen. Der opstod en lille krig mellem to dele af min sammensatte personlighed: kontrolfreaken og det nysgerrige, legende jeg. Kontrolfreaken ville gerne vide præcist hvordan denne kage kom til at smage og godkende den inden, mens det legende jeg bare ville slå sig løs, tage en satser og være innovativ. Men man kan jo ikke prøvesmage en kage, som skal serveres rund, vel? Kontrolfreaken tabte (det er ved at blive en vane) og jeg begav mig lørdag morgen ud på tur efter mørk rom. Planen var at bruge en base af denne kage, og så tilsætte lækkerier i form af rom og kokosmælk og -mel, og pynte herligheden generøst med fed smørcreme. Selve kagen er ikke særligt fed og derfor var planen at frostingen skulle være sød og kraftig for at skabe balance. Resultatet blev ret godt, så her bringer jeg opskriften:

Piña colada kage
3 æg
200 g sukker
1 dåse afdryppede ananasringe, 350 g
2 spsk mørk rom
2 dl kokosmælk
4 dl hvedemel
2 dl kokosmel
3 tsk bagepulver

Smørcreme
150 g blødt smør
ca. 400 g flormelis
2 spsk ananasjuice
5 spsk kokosmel

Forvarm ovnen til 200 grader. Hæld ananasringene op i en si til afdrypning. Skær dem i mindre stykker og (stav)blend dem. Pisk æg og sukker til en luftig masse. I en anden skål blandes hvedemel, kokosmel og bagepulver. Bland nu rom med kokosmælk, og hæld denne blanding i æggeblandingen. Derefter tilsættes ananasmosen og hvedemelsblandingen, og der røres godt. Nyd duften af Jamaica og hæld dejen i en springform på 25 cm foret med bagepapir. Bag kagen midt i ovnen i ca. 40 minutter eller bestået tør strikkepinds-test.
Til smørcremen piskes det bløde smør med en elpisker. Tilsæt flormelis lidt efter lidt, indtil den rette sødme opnåes. Tilsæt ananasjuice (jeg brugte juicen fra dåsen) og pisk videre indtil cremen ensartet. Fordel smørcremen på kagen og siderne med en dejskraber og drys med kokosmel. Jeg pyntede også med tutti-frutti-krymmel, som var min søsters absolutte yndlings på soft ice, dengang vi var små.

To hårde, men dog søde, kagekritikere foreslog, at kagen evt. kunne gøres mere sød og smørcremen dermed mindre sød. Jeg synes det fungerer meget godt med to elementer der komplementerer hinanden. I øvrigt endte det alligevel med at jeg tog en taxa - travel with style med din kage!