Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Snits!

31/8/2012

2 Comments

 
Picture
I onsdags på vej hjem fra arbejde stoppede jeg ved Emmerys og købte denne dejlige hindbærsnitte. Sprød og blød mørdej, let fedtet, antageligt bagt med mandelmel og masser af sorte prikker fra vanillekorn. En dejlig smag af smør og præcist tilpas sødet hindbærsyltetøj: en hindbær-himmerigsmundfuld!

Jeg havde tænkt på hindbærsnitter hele dagen, affødt af en kollega som annoncerede "kage!" om formiddagen. Ifølge mig er tebirkes og croissanter dog ikke rigtig kage, hvorfor jeg måtte drømme mig til hindbærsnitten...

Jeg er vild med både Emmerys snitte og den fra Meyers Bageri, men skal jeg være hudløs ærlig, er jeg allerallermest vild med dem, som vi fik i mit barndomshjem. Dem, som blev købt i weekenderne med hvid glasur og mangefarvet krymmel på, hvor syltetøjet i kanterne var en smule stivnet, og mørdejen fast nok til at man kunne holde den i sin hånd, uden den knækkede midt over. Dem holdt jeg umådeligt meget af! :)
Hindbærsnitten var en klassiker når Familien Nielsen skulle have kage - sikkert som så mange andre hjem i slut-80'erne og start-90'erne. Det er bare som om, at barndommens snitter ikke rigtigt er til at opdrive hos bagere mere i en ordentlig kvalitet. Eller var jeg allerede dengang en drømmer, som satte snitten på kagepiedestalen?

Jeg har derfor besluttet, at jeg snart må lave hjemmelavede hindbærsnitter. Når specialet levner overskud til det, hvilket er selvsamme årsag til den lidt lavere aktivitet for tiden.
Picture
2 Comments

Chorizo - æble - rødløg - rucola

22/8/2012

2 Comments

 
Picture
Dette er en salat med masser af guf i!

Jeg er rigtig glad for den smagfulde chorizopølse, men da den godt kan være lidt af en kraftig fætter, hvad jeg ret nysgerrig da min veninde annoncerede at hun ville lave denne salat. For ville chorizo'en mon optage for meget plads i en salat, eller..?

Der skulle dog ikke mere end en enkelt mundfuld til at slå fast, at dette er en af mine nye yndlingssalater! Med så mange varierende smagsindtryk, som de forskellige elementer i salaten bidrager med, fristes man til at tro at det bliver for meget. Men det gør det slet ikke! Tværtimod komplementerer de hinanden - den stærke chorizo overfor det søde æble, det kradse rå løg og den bitre valnød, den klassiske danske purløg og den wannabe-eksotiske rucola, uhmmm... Alt blandet sammen til en fantastisk smagseksplosion! Det er måske salatens Long Island Iced Tea - så mange stærke sager i skøn forening ;)

Long Island salat
300 g chorizopølse
3 æbler, helst røde
1 stort rødløg
1/2 citron, saft heraf
En håndfuld valnødder, hakkede
100 g. rucolasalat
1 spsk. balsamico
3 spsk. god olivenolie
Purløg
Friskkværnet peber

Skær skiver af chorizoen, og del skiverne i halve. Jeg gav mine chorizo-skiver en hurtig omgang på en varm pande og lod dem dryppe lidt af på noget køkkenrulle.
Æbler og rødløg skæres i tern og vendes i rucolasalaten. Pres citronsaften udover salaten sammen med balsamico og olivenolie, og drys hakkede valnødder og purløg over, og kom den let afkølede chorizopølse i også. Drys med friskkværnet peber, vend det hele godt sammen og servér!
Salaten rækker som tilbehør til 3-5 mennesker, og kan sagtens gemmes i køleskabet til dagen efter - faktisk bliver den kun endnu bedre :)
Picture
2 Comments

and croque madame are now friends.

19/8/2012

0 Comments

 
Picture
For hun er god at være venner med, når man har tømmermænd.

Ost og æg kan kurere næsten alle former for tømmies, og croque'en er lige til at gå til, så holder du for alvor søndag, anbefaler jeg den franske klassiker.

Jeg kiggede gastromanden over skulderen, let må det jo gerne være. Se opskriften her.
Velbekomme, god bedring og god søndag!
Picture
0 Comments

Sommersmagende tomatbruchetta

10/8/2012

6 Comments

 
Picture
Tomatbruchetta er noget af det, som smager allermest af sommer, ifølge mig! Det var en sød veninde, som forleden diskede op med flere forskellige lækre bruchettaer, som mindede mig om hvor meget jeg holder af en god tomatbruchetta.

Og så er det bare ALT for let: en omgang solmodne tomater, en håndfuld basilikum og noget lækkert brød kan i et snuptag forvandles bruchetta, og så kan du endda forberede tomatblandingen i god tid. WIN!
Picture
Tomatbruchetta, til 2-3 pers
ca. 250 g gode, solmodne tomater (f.eks. San Marzano)
Frisk basilikum, en stor håndfuld blade
Olivenolie
Salt
1 lille rødløg (kan udelades)
1 fed hvidløg
4-6 skiver brød

Hak tomaterne og rødløget, og kom dem i en skål. Snit basilikum og vend det i tomat/løg-blandingen, og tilsæt 1-2 spsk olivenolie og krydr godt med salt. Hvis du er i god tid, dækkes skålen til og trækker et par timer.

Rist brødet i ovn eller på brødrister til det er let gyldent. Skær hvidløgsfedet over og gnid hver brødskive med det overskårne hvidløgsfed - ja, det kommer til at give god hvidløgsånde! Fordel en god skefuld tomatblanding på hver brødskive, pynt med et basilikumblad og servér.
Velegnet til forret, snack, side dish, anything...!
De andre bruchetta'er min veninde serverede, fik jeg selvfølgelig lige knipset et billede af. Akaciehonning med chèvre chaud (fransk gedeost) og smørstegte kantareller på rygeost.
Picture
6 Comments

Brownie befængt med saltkaramel

6/8/2012

2 Comments

 
Picture
På kontoret er jeg kendt for at have nogle seriøse kaloriebomber med, når det er mig der står for hjemmebragt kage. Og det er det ikke for få gange, skulle jeg mene! :)
De er blevet udsat for bl.a. OMG-kagen og snickerskagen, og for nyligt denne saltkarameloverdyngede brownie.

Saltet karamel er noget af det lækreste, jeg ved, og jeg er så godt som afhængig! Tjek evt. min saltkaramelopskrift ud, som jeg har lavet adskillige portioner af. For tiden er det dog indkøbte karameller med læsøsalt der får lov at stå fremme på bordet, fra Karamel Kompagniet i Gudhjem. Uhm, de er fantastiske!

Jeg skal ærligt indrømme, at denne dejlige brownie faktisk blev født, fordi en anden brownie døde. Jeg havde spottet en opskrift hos Smagsløjer som fristede mig, fordi den lokkede med at være den perfekte brownie. Sådanne udtalelser frister mig altid, for selvom jeg mener jeg allerede HAR opskriften på den bedste, må andres perfekte brownies jo også være gode.
Desværre fik den perfekte brownie lige tre minutter for meget i mit nye køkken, så den levede slet ikke op til mine krav om at være konfekt-klæg. Hvad gør man så, når man ALDRIG smider kage ud? Man prikker skamløst sin brownie, koger en syndig karamel og drysser med Meldon-flagesalt!
Picture
Snasket saltkaramelbrownie
100 g smør, blødt
100 g sukker
100 g brun farin
3 æg
80 g mel
1/2 tsk bagepulver
2 spsk kakao
1 spsk vanilliesukker
60 g god, mørk chokolade

Karamel:
1,5 dl piskefløde
1,5 dl lys sirup
3 spsk kakao
3 dl sukker
75 g smør
Flagesalt, f.eks. fra Meldon

Tænd ovnen på 170 grader.
Pisk sukker, brun farin og blødt smør godt sammen med en elpisker. Tilsæt æggene ét efter et, mens der stadig piskes. Bland mel, bagepulver, kakao og vanillesukker sammen, og vend det i dejen. Hak chokoladen og rør den i. Beklæd en form på 25 x 35 cm med bagepapir, og hæld dejen i. Bag kagen i ca. 30 minutter, til den er lige knap gennembagt. Lad kagen køle af.

Til karamellen smides alle ingrediserne i en mellem gryde. Kog op, og lad det småkoge i 8-10 minutter. Prik den let afkølede brownie og hæld den lune karamelsovs udover, og lad den trænge ned i hullerne og gøre brownien dejligt snasket. Lad karamellen sætte sig i en times tid.
Server brownien med en lille skål med flagesalt, så kagespiserne selv kan drysse flagesalt udover. Uhm, den var populær!
Picture
2 Comments

Knasende spidskålssalat med ristede cashewnødder

2/8/2012

0 Comments

 
Picture
Danske spidskål er sammen med jordbær, ærter og nye kartofler noget af det, jeg forbinder allermest med sommer i Danmark. Måske fordi det er de grøntsager, der oftest er blevet købt med hjem når jeg som barn på bagsædet suste forbi gårdene på de danske landeveje.

Da jeg var lille var vi næsten altid på ferie rundt omkring i Danmark. Det er de færreste egne, vi ikke har lejet et sommerhus i, og på et tidspunkt var jeg da også godt træt af den danske sommer og det lunefulde vejr. Efterhånden som jeg er blevet.. øhh, mere voksen, har jeg dog genopdaget glæden ved at holde sommerferie i Danmark. For det første kan man mæske sig i de lokale lækkerier og for det andet er regnvejr bare en god undskyldning for at putte indenfor hele dagen, spille masser af spil eller bage en ekstra kage!

Jeg elsker spidskål i alle afskygninger - dampet, bagt, svitset og nu også rå i salater. Denne spidkålssalat er supernem at lave og knaser skønt. Prøv den, jeg synes den smager fantastisk til ovnstegt kylling! Opskriften rækker som tilbehør til 3-4 personer, afhængig af størrelsen på spidskålet.
Picture
Knasende spidskålssalat med ristede cashewnødder
1/2 spidskål
1 håndfuld usaltede cashewnødder
2 spsk god olivenolie
1 spsk dijonsennep

Flæk spidskålen, fjern evt. yderste blade og skær stokken væk. Hak kålen fint, og kom den i en skål. Brug nu hænderne til at "ælte" kålen igennem - det lyder måske mærkeligt, men det gør en forskel for kålens struktur og gør den mere blød. Vend olivenolie og dijonsennep i spidskålen.
Rist cashewnødderne let på en tør, hed pande, hak dem groft, og bland i salaten.
0 Comments

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.