Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Magiske riddere!

25/12/2013

0 Comments

 
aka svenske karamelkager. Kolakakor. Verdens bedste småkager. Kært barn, you know.

Mangler du lige en omgang småkager til at ledsage dig til julefrokosterne de kommende dage, så er de her virkelig geniale. De smager fantastisk, ALLE elsker dem, gamle som små, og så tager det vitterligt under en halv time at lave en portion, vel at mærke af ingredienser, som du allerede har i skabene. WIN!

Jeg har døbt dem magiske riddere, fordi Nordmanden, da han tog en bid, var så stilforvirret at han udbrød "arme riddere, mums!".
Picture
De er magiske, fordi der sker et eller andet i ovnen: seks gængse, halvkedelige, ordinære ingredienser, mikset sammen på et snuptag, forvandles til de lækreste, knasende, karamelagtige, fedtede småkager.

De ser virkelig ikke ud af noget, men lov mig at prøve dem - du vil virkelig blive positivt overrasket! 

Af alt mit julebag var det den her portion, der forsvandt allerhurtigst (okay, det var også dem vi bagte færrest af, men jeg er sikker på at de havde vundet kapløbet uanset antallet!). Ligeledes var det den småkage, som fik flest "det er den bedste"-stemmer. Dem her kommer jeg til at bage mange gange, ved jeg...

Så prøv dem lige, du vil ikke fortryde! NB: det er også en perfekt småkage, når du er i tidsnød, for dejen skal ikke hvile koldt, stikkes ud, køres igennem en kødhakker eller andet grej og det eneste, du skal bruge, er en røreskål. Sæt igang!
Picture
Magiske riddere
100 g smør, blødt
1 dl sukker
1 spsk vaniljesukker eller korn af 1/2 vaniljestang
1 spsk lys sirup
2 dl hvedemel
1 tsk bagepulver

Tænd ovnen på 200 grader.
Rør sukker sammen med det bløde smør. Rør de andre ingredienser i og ælt det sammen til en dej. For 2 eller 3 lange pølser, ca. 2-3 cm. på begge led og kom dem på en bageplade med bagepapir. Gør plads imellem, for dejen flyder ud.

Bag dem i 6-10 minutter  - dejen skal flyde ud og blive karamelbrun.
Tag dem ud, og skær straks i skrå stykker. Lad dem køle af på pladen. Verdens bedste småkage med verdens simpleste ingredienser!
0 Comments

Småkager med ingefær og citron

21/12/2013

4 Comments

 
Picture
Onsdag aften gik mig og min veninde julebags-amok i mit køkken. I flere uger havde vi snakket om hvad der skulle produceres, og én ting var fastlagt helt fra start: citron-ingefær-småkager. 

Vi gik ret meget amok og bagte også over 200 vaniljekranse efter Madam Mangors opskrift, svenske karamelkager (sindssygt gode - der kommer en opskrift snart!) og to slags dadelkonfekt, på lidt over tre timer. Jep, vi var to efficiente økonomer, som gav gas ;)

Citron-ingefærsmåkagerne smager dejligt af smør og får et skønt kick af ingefær og citron. De er virkelig lækre, og så er de alletiders, når man har brug for en lille pause væk fra pebernødde/brunkage-krydderierne.
Picture
Picture
Småkager med citron og ingefær, ca.  3 bageplader
300 g mel
200 g smør
100 g lyst rørsukker
Fintreven skal af to øko-citroner
1 toppet tsk stødt ingefær
1 vaniljestang
1 tsk kardemomme

Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med en smule af sukkeret. Kom den tomme stang i en minihakker/blender sammen med resten af sukkeret, og blend. Tilsæt kardemomme, ingefær og citronskal og blend igen.

Smuldr smørret i melet, og bland sukker-krydderiblandingen i. Ælt dejen sammen og form den til en pølse, som er ca. 3x3 cm, og pak den ind i husholdningsfilm. Smid dejen i fryseren mindst et kvarters tid eller evt. mere.

Tænd ovnen på 180 grader. Tag dejpølsen ud af fryseren og brug en skarp kniv til at skære tynde skiver af rullen, ca. 2 mm. Bag dem i ca. 8 minutter - de flyder ikke så meget ud under bagningen. De skal kun lige blive lysebrune i kanten. Køl af på en rist, inden de kommes i tætsluttende dåser.
4 Comments

Yndlingsmandlerne - jeg lover det!

11/12/2013

2 Comments

 
Picture
Ja ja. Jeg ved det godt - jeg HAR allerede en opskrift på snackmandler på bloggen. Men de her er altså mine nye yndlings, basta! 

De kan noget lidt andet end de andre. De her får ligesom en slags skal af sprødhed, og en mere brændt/røget smag, og bliver mere saltede i det, selvom mængden af salt faktisk er mindre i den her opskrift. Det må være fremgangsmåden, der gør det.

Uanset hvad elsker jeg dem. Og uanset hvad, laver man altid for få... Et sikkert hit til din øl, din cava, din småsult, dine tømmies.
Picture
Chili-salt-mandler
200 g mandler
2 dl vand
1 spsk groft salt
1 tsk chiliflager

Kom alle ingredienserne på en pande og bring vandet i kog. Skru herefter ned for varmen, og lad det simre indtil alt vandet er fordampet, og mandlerne er grumsede af salt. 
Imens panden simrer, tænder du ovnen på 150 grader varmluft.

Når alt vandet er fordampet, smides mandlerne på en bageplade med bagepapir og bages i  ovnen i ca. 30 minutter. Skal de gemmes, så lad dem køle helt af, inden de kommes i en tætsluttende beholder. Og ellers er det bare med at snacke ;)
Picture
2 Comments

Kokkens favorit goes julefrokost

4/12/2013

2 Comments

 
Forleden dag fik jeg en kasse leveret med lidt julefrokost-godter. Fra Kokkens Favorit var der blandt andet en medister med kantarel og ramsløg, en pølse med 96% kødindhold, leverpostej, sylte og forskellige slags sild, disse dog fra Kåsaberga Fisk.

Jeg besluttede at lave en art forret af de kolde sager, som blev anrettet som en lille julefrokost-tapas-tallerken med lidt rødkålssalat on the side for at tilføje grønt (rødt?) og knas. Normalt undgår jeg leverpostejen på det traditionelle julebrod a la buffet, fordi den oftest er af ret tvivlsom kvalitet, og det derfor kun er champignon/bacon-delen, jeg udrydder. Men denne leverpostej var nu ganske udmærket, for at sige det på godt jysk - jamen, jeg kunne godt lide den! Og endte endda med at tage to gange :)

Sylte er heller ikke noget, jeg normalt spiser, men også her blev jeg positivt overrasket. Sildene derimod, synes jeg savnede lidt bid og krydderlagen tiltalte mig ikke rigtigt.
Picture
Pølsen med et kødindhold på hele 96%, og jeg tror derfor at Kokkens favorit især markedsfører dette produkt som et, der er velegnet til LCHF-glade mennesker. Selv var jeg meget begejstret, da pølsen virkelig smagte af KØD. Mums, ikke dårligt. Den blev serveret som en del af en hovedret med de altombloggede bønnefritter og lidt mere af den knasende udgave af rødkålssalaten.
Picture
Picture
Picture
Jeg siger tak for en fin levering til Lahme, som fik mig i julestemning tidligere end normalt.
2 Comments

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.