Med det største my precious-smil fik jeg endelig lov at låne kontor-Annes lille sorte bog, som vi nok har brugt timevis på at pludre om i pauserne (og nogle gange ikke vist ikke kun i pauserne!?). Til den lille sorte hører historien om en sej onkel, der altid laver de mest fantastiske kager. Sikkert også fantastisk mad, men nu er det jo kagerne og desserterne, jeg oftest spørger ind til først..

Derfor skulle den første opskrift, der skulle afprøves, være en kage. Naturligvis. Kastanjer minder mig altid om den slags efterårsvejr, der hersker lige for tiden. Altså den idylliske slags, hvor solen, indian summer style, sørger for at hive én op af sofaen og ud i det fantastiske vejr og samle kastanjer. Selvfølgelig UDEN at man får en i hovedet, iført grøn skal og pigger forstås. Ikke at det kan ske for tjekkede mennesker, vel? Ville dog aldrig påstå jeg er tjekket. Sikke et ansvar, det måtte medføre!

Tilbage til kagen. Kastanjekagen skulle være et sikkert hit, og derfor et oplagt valg til min søsters fest imorgen, hvor maden er et godt gammeldaws gilde af sammenskud. Er ekstra vild med at hun fra starten af tildelte mig desserttjansen - du er sgu god nok søster ;)

Kagen skal oprindeligt serveres med engelsk creme, men det projekt må jeg have til gode, da jeg ikke er super ferm udi cremekunsten, især nok ikke med en lille fjer på.

Kastanjekage
500 g kastanjecreme
100 usaltet smør
4 æg
50 g mandelmel
2 spsk rom

Smør en 25 cm form eller beklæd den med bagepapir. Tænd ovnen på 180 grader. Varm smør og kastanjecreme op i en gryde, rør sammen og køl af til det bliver lunkent. 
Del æggene og rør æggeblommerne i kastanjemassen, herefter mandelmel, tilsidst rom.
Pisk æggehviderne MEGET stive, evt. med en smule salt. Vend hviderne i kastanjemassen til en jævn masse. Bag ved 180 grader i 40 minutter.

Kastanjecreme kan i øvrigt fås i IRMA til en fornuftig pris på 33 kr. for et glas med 350 gram i. Mandelmelet kan man sikkert også opdrive, men jeg plejer bare at lave det selv, i min minihakker.
Jeg har tænkt mig at servere kagen med lidt frisk frugt og god vanilleis, så der kommer lige en lille smags-opdatering i løbet af de næste par dage.

Post-smags-note: Kagen smager meget anderledes, men godt. Jeg var meget skeptisk, da kagen faldt rigtig meget sammen efter bagningen - faktisk var den på højde med en lagkagebund, som endnu ikke er blevet delt i tre, men pludselig var den svundet ind til det halve! Den er fugtig og lækker, og slet ikke for sød, men med et dejligt twist af rom. Jeg pyntede den med flormelis, som jeg dryssede over kagen i et "fint" mønster med et lynhurtigt hjemmelavet gækkebrev. Prøv den!

Weekenden har jeg tilbragt i Odense med gode, gamle venner og veninder. En af mine piger har det sødeste lille hus med have til, hvor jeg så fik lov at gå på rov efter æbler. Så så man lige mig, ved at falde af stigen i Næsby :) Jeg fik slæbt en pose skønne, økologiske æbler med i toget og har siden gået og spekuleret lidt på, hvad jeg skulle bruge dem til (udover at gnaske dem friske - mmm).

Siden jeg lavede æbledrømmen, har jeg flere gange siden har lyst til "noget med æblemos". Jeg elsker nemlig den syrlige mos, især når den er afkølet, med en form for knas og gerne i kombination med kanel og vanille. Af disse tanker affødte sig den opdaterede udgave af Bondepige med slør, som jeg synes fungerer rigtig godt.

Jeg lavede rugbrødscrunch med rugbrød, grovvalsede havregryn og makroner, og toppede desserten med vanilleskyr. Det sprøde fra crunch'en og den søde vanilleskyr gik rigtig fint i spænd med den let syrlige æblemos.

Æblemos
750 g æbler
2 spsk sukker
1 tsk kanel eller en stang kanel
en smule vand

Skær æblerne i grove stykker, udelad kernehus, og kom dem i en gryde med resten. Kog ved svag varme til en mos, ca. 20 minutter. Jeg bevarede skrællen på æblerne, for at tilføre lidt farve (og fordi jeg var doven!), men gør som du synes bedst. Køl mosen af, enten fordelt i portionsglas eller blot i gryden. Denne portion rækker til fire.

Kom æblemosen i glas, og fordel rugbrødscrunch herover, evt. lagvis hvis du lyster det. Slut af med rugbrødscrunch. Rør 2-3 tsk vanillesukker ud i 250 g skyr og top desserten. En sag for æble-elskere!

Og sådan kan den også tage sig ud: højt glas, lang ske, lag-på-lag, toppet med mascarponecreme. Uhmm..

I mit lille mørdejsindlæg igår løftede jeg sløret for hvilken skøn tærte, jeg havde forsøgt mig med. Idag skulle den så spises, og jeg glædede mig som et lille barn - eller måske bare som en lille Maiken... Citron har altid været et hit hos mig, specielt den kære citronfromage, og citrontærten især efter jeg fik den på Angelina i Paris. 
Sidste gang jeg fik citrontærte var på Bistro Boheme hvor hver eneste bid var en fryd, men nu har de (indsæt grim taleboble fra Anders And med opfindsomme tegn) fjernet den fra kortet, og så må man jo overvinde sine mørdejskomplekser og lave én selv.
Jeg har taget udgangspunkt i Brødrene Prices opskrift, dog ændret lidt på tærtebunden, hvor jeg har skiftet noget af melet ud med grahamsmel. Denne handling i håb om at opnå en sprødere bund og et godt modspil til den syrlige citron og søde marengs. Ikke helt dumt, hvis jeg skal sige det selv. Og hvem skulle ellers? Yderligere har jeg skåret en del ned på marengsen, da jeg synes den nogle gange prøver at tage hovedrollen fra citronen. Her får I min version på en tærte, der kan redde et knust hjerte!

Jeg har altid været lidt tilbageholdende med det dér mørdej. Altså at lave det, ikke at spise det, for det har jeg sandelig ikke haft nogle problemer med, hverken i tærter, snitter eller linser. Men inde i mit hoved havde jeg bygget en mørdejs-piedestal, fordi jeg har suget til mig, at det nærmest skulle være umuligt at samle den ordentligt uden at ælte, få den tilpas sprød og bare dét at rulle den ud skulle være for viderekomne.

Nu har jeg rigtig længe gerne villet lave Tarte au citron, sådan en rigtig én med sprød mørdej, let syrlig, fløjlsblød citroncreme og knasende marengs på toppen. Citrontærte hører nemlig til en af mine allerstørste favoritter, og jeg synes det kan være svært at opdrive dem på en café, medmindre man altså lige er i Paris. Men citrontærten får sit eget indlæg imorgen.

Hermed et lille lynkursus i mørdej, hvis du også er bambi på glatis. Har du allerede fundet din sikre vinder i kategorien, er et tip altid velkomment :)

Mørdej kan laves på en masse måder, men denne virker nu som den mest almindelige. Jeg har skiftet lidt af melet ud med grahamsmel for at komplementere den syrlige citron og søde marengs.

Mørdej, til en stor tærte
175 g hvedemel
75 g grahamsmel
170 g koldt smør
65 g flormelis
2 tsk vanillesukker
1 knivspids salt
1 lille æg

Skær først smørret i grove tern, og kom det ind i køleskabet igen. Bland hvedemel, grahamsmel, flormelis, vanillesukker og salt i en skål. Kom nu smørterningerne ned i skålen, og brug et piskeris til at støde smørterningerne i stykker. Ikke piske, bare røre, så smørret fordeler sig. Se billede ovenfor.

Når smørret er fordelt (blandingen må gerne være klumpet som ovenfor) skal ægget i. Slå ægget ud i en kop og pisk det let sammen med en gaffel, og kom det ned i smulderblandingen. Her skal det gå hurtigt - saml dejen, ikke ælte, men brug en dejskraber eller en ske til at trykke massen sammen. Tryk dejen sammen til en kugle og pak den ind i film. Sæt den på køl, og lad den hvile i en time (mindst) eller evt. længere tid.

Forvarm ovnen til 220 grader. Rul dejen let ud med en kagerulle. Du behøver ikke rulle den ud til fuld tærteforms-størrelse, men bare let, og kom den så op i tærteformen og tryk dejen ud. Brug fingrene og mas dejen op ad tærteformens sider. Nu skal tærten først blindbages, dvs. den dækkes med bagepapir og fyldes med bønner, ris, eller man kan komme et mindre tærtefad oveni.

Kom din "blinde tærte" ind i ovnen og bag den sådan her i 15 minutter ved 220 grader. Fjern derefter bagepapir og fad, og bag bunden i yderligere 5 minutter. Nu er tærten klar til fyld.
Nedenfor ses tærten efter citronfyldet har sat sig, men mere om det imorgen :)

Da jeg var yngre, var jeg ikke en særlig stor fan af blommer. Vi havde et blommetræ og et pæretræ i haven, og hvert eneste efterår havde det store blommetræ bombarderet græsplanen med så mange sveskeblommer, at vi blev gennet ud i haven og nærmest måtte muge ud. Jeg kan stadig genkalde den klistrede masse, der skulle rives sammen - argh! Selvfølgelig plukkede vi også og spiste af dem, men mindes at jeg engang fandt en orm, og var så enden på dén fornøjelse.

Jeg er imidlertid kommet over mit traumatiserede forhold til blommerne og ærgrer mig nu mere over, at man ikke var bedre til at få dem plukket og lavet blommechutney, marmelade, tærte etc. af den skønne frugt. For tiden er jeg helt vild med sorten reine claude, som jeg elsker på grund af sprødheden og den friske smag. Og så er det bare om at gnaske løs nu, hvor de er i sæson!

Jeg kom i tanke om en flaske madeira, jeg havde fået af min veninde, der var på ferie dér sidste år. Min plan blev så at lave et stort glas blommer i madeira, som rigtig skulle stå og trække og blive lækkert henover efteråret. Dette indebærer også lige at jeg får bugt med min atamon-aversion, så fluks fandt jeg på noget andet, som altså er blevet min genvej til blommer i madeira.

Chokolademoussekagen fortjener egentlig sit eget indlæg, da den simpelthen er fantastisk! Den er fløjsblød, delikat og simpel på den helt rigtige måde, og jeg har elsket den siden første gang jeg lavede den. Den kan sagtens stå alene, men fungerer også fabelagtigt med blommerne og lidt vanilleskyr, hvis blommerne lige er kommet ud af ovnen.

Blommer i madeira
600-700 g blommer
1 dl madeira
1 kanelstang
et par nelliker
5 spsk sukker

Halvér blommerne, tag stenen ud og læg dem i et ildfast fad med skindsiden nedad. Hæld madeira over og kom nelliker og kanelstang ned til dem. Drys sukker over blommerne - måske lidt ekstra end angivet, da blommerne bliver mindre søde ved opvarmning. Bag blommerne i ovnen i 10-12 minutter ved 200 grader. Spis med det samme, eller holder sig fint en dag eller to på køl.

Chokolademoussekage
250 g god, mørk chokolade
110 g sukker
3 spsk varmt vand
4 æg

Forvarm ovnen til 180 grader og beklæd en springform på 20 cm med bagepapir. Smelt chokoladen over vandbad, og lad det køle let af. Del æggene i blommer og hvider, og pisk æggeblommerne sammen med sukkeret, til det bliver lyst og luftigt. I en anden skål, med rene piskeris, piskes hviderne stive. Vend forsigtigt chokoladen ned i æggeblommemassen sammen med vandet. Herefter vendes æggehviderne forsigtigt i, 1/3 af gangen, rør forsigtigt. Hæld massen i springformen og bag i 15 minutter. Køl kagen let af på en rist, herefter i køleskabet, hvor den skal stå mindst to timer, men også gerne natten over.
Kagen stammer i øvrigt fra bogen Chocolate Magic af Kate Shirazi, som jeg engang fik i værtindegave af en sød veninde. Jeg plejer at pynte den med et drys kakao.

Eneste ulempe er, at den er lidt porøs og derfor svær at flytte ud af sit bagepapir. Kan man mon ikke købe noget rigtig dekorativt bagepapir et sted??

Nu til det sjove: skær et stykke af den dejlige chokolademoussekage. Brug en skarp, våd kniv, så er det lettere. Anret kagen med et par blommer, og evt. skyr rørt med en smule vanille, anbefales hvis blommerne er varme. En SKØN efterårsdessert!

Har lige nærstuderet programmet, og går simpelthen bare og glæ'er mig for vildt! Ses vi? 
Se mere her: http://madmedier.dk/

Her den anden dag fortalte min veninde, hun var "blevet nødt til" at købe en p-tærte i kantinen for at få fat i cool cash. Nu er Carlettis p-tærter jo ikke ligefrem det mest ophidsende, man kan forestille sig - det er som om at skummet er blevet for gammelt, peanutsne ikke er ægte og at chokoladen er en stor Nesquick-agtig løgn. Med andre ord; jeg er ikke imponeret!

Selv samme historie fik mig dog til at tænke på engang, hvor en anden veninde havde lavet hjemmelavede p-tærter. Se det er jo en anden snak.

Siden kantine-anekdoten i fredags har jeg ikke kunne skubbe p-tærterne ud af hovedet, så i dag måtte jeg bare bikse en omgang sammen. Egentlig kan man nærmest ikke kalde det en opskrift, for man fremstiller ikke rigtig noget - man skal bare henholdsvis hakke, klippe og smelte tre simple ingredienser: Jordnødder, skumfiduser og chokolade. Dem, som savner udfordring, kan jo lave skumfiduserne selv! ;)

Jeg brugte mørk chokolade 55%, Rocky Mountain skumfiduser og jordnødder med skal (som selvfølgelig blev fjernet..) Det eneste svære er at vente på, at de størkner!

P-tærter, ca. 10-12 stk
200 g chokolade
100 g usaltede jordnødder
75 g marsmallows

Smelt chokoladen over vandbad. Hak jordnødderne groft og klip skumfiduserne i mindre stykker - det er lidt noget klisterstads at arbejde med. Hæld nødder og fiduser ned i den smeltede chokolade, rør godt rundt og sæt på en bageplade med bagepapir. Jeg dryssede dem herefter med en meget lillebitte smule salt. Køl af, evt. i køleskab, en times tid eller to.
Da jeg står og skal i biffen og se Dirch, kommer der passende nogle med i tasken :)

Til dessert i lørdags lavede jeg denne fantastiske dessert. Det er én af dem, som man ville ønske man kunne bryste sig af selv at have fundet på, men opskriften er altså taget direkte ud af en yndlingskogebog, nemlig Suveræne Succeser af Tina Scheftelowitz og Sonja Bock. Det ændrer dog ikke på, at desserten er absolut fantastisk og en sand succes!

Jeg lavede den til dessert efter en lakselasagne med mascarpone og spinat, dertil Verdens Bedste Brød og en simpel grøn salat med galiamelon, pinjekerner og rucola. Overvejer i øjeblikket at lægge lidt flere opskrifter ud med "rigtig mad", og lakselasagnen kunne måske starte denne bølge. Den storhittede nemlig også. Elsker I ikke bare de dage, hvor det bare spiller i køkkenet og alle roser éns mad? :)

Æbledesserten er frisk pga. den let syrlige mos i bunden, tilfredsstiller et chokoladeøre med trøffelmassen og så fungerer hasselnødde-kaffe-krokanten bare. Husk at bruge malede kaffebønner og IKKE kaffepulver - her tales af bitter erfaring og forbrændt og uspiselig krokant. Ellers skulle den være helt idiotsikker, så skynd dig at lave den nu, hvor det bugner med dejlige danske æbler :) 

Æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum
750 g danske æbler (jeg brugte discovery)
1 tsk kanel
2-3 spsk sukker
lidt vand
75 g god, mørk chokolade
1 + 1½ piskefløde
50 g hasselnødder
1 spsk sukker
1-2 tsk malede kaffebønner

Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker, udelad kernehus med videre. Kog æblestykkerne til en jævn mos med kanel, sukker og lidt vand, ca. 20 minutter. Smag mosen til, den må gerne være lidt syrlig. Køl mosen af og fyld den i serveringsglassene, evt. med en sprøjtepose. Hak chokoladen. Varm 1 dl fløde i en gryde, kom den hakkede chokolade i og pisk til en jævn masse. Køl trøffelmassen let af, og fordel den i glassene. Afkøl i minimum 3 timer eller til dagen efter.

Hak nødderne groft, og rist dem gyldne på en tør, hed pande. Tilsæt sukker og kaffe og vend det hurtigt sammen, til sukkeret er smeltet. Lad krokanten køle af på bagepapir.
Ved servering kommes krokanten på chokoladetrøflen. Pisk fløden til let skum og top desserten.

Som en sød værtindegave modtog jeg engang en pose soyamandler som dem, I ser på billedet. Jeg elsker mandler og også de salte eller krydrede af slagsen, mens disse soyamandler var alligevel lidt anderledes end de paprikakrydrede eller saltede, jeg ellers har smagt. Jeg blev hurtigt afhængig og griflede opskriften flygtigt ned, som jeg heldigvis fik lokket ud af Anders og Anelise.

Igår var jeg igen vært for de søde mennesker, så jeg så mit snit til lave dem selv og få det anerkendte nik til godkendelse.

Mandlerne er nemme at lave og er fantastiske at snacke til et glas et-eller-andet. Eller bare at snacke. De forsvinder som regel hurtigt. Og så er der altid lidt imponeringsfaktor over at man selv har "lavet" sine nødder ;)

Lav dem næste gang til gæsterne, hvor de fungerer både som velkomstsnack og i selskab med de senere glas vin. Eller forær en portion væk i værtindegave i et henkogningsglas med bånd om.

Soyamandler
ca. 200 g mandler
ca. 0,5 dl soya

Kom mandler på en stor, tør pande ved middel varme. De skal have 20-30 minutter, hvor der røres af og til. Man kan sagtens dække bord eller skrive sms'er samtidig, så selvom det tager lidt tid, er det altså ikke et krævende arbejde. Når tiden er gået og mandlerne har taget farve og er blevet hårde og sprøde, hældes soyaen på. Vend hurtigt rundt, og hæld kun soya på til mandlerne akkurat har opnået et ensformigt lag af farve. Hæld blandingen ud på bagepapir og lad dem køle af.
Spises med det samme, eller opbevares i tætsluttende beholder.
Ovennævnte portion kan sagtens spises af fire mandelglade mennesker :)
Ps. Min kammerat tog billedet med sit skønne spejlreflekskamera. I. Want. It.

Jeg har lige været et smut i Norge med nordmanden (surprise!), og som altid blev der indtaget en god del af den norske chokolade fra Freia, som jeg før har snakket vældig varmt om. Vi fandt en ny variant med karamelliserede pekannødder og chili, som selvfølgelig skulle afprøves. Den var virkelig god! Så lige pt slår jeg mig selv oveni hovedet for ikke at have købt et par ekstra plader med hjem.

Nå men, oppe i troldenes land fik jeg virkelig lyst til både at bage og spise kage, som der desværre ikke lige helt var tid til. Jeg er jo i sagens natur - ka ikk gøre for'ed - en browniepige af en vis kaliber, så ved faktisk ikke helt hvad der gik af mig, da trangen til chokolademuffins opstod ud af det blå. Hvis min mor havde været der, ville hun helt sikkert have mærket på min pande og spurgt, om jeg mon havde feber.

Ligemeget hvad jeg gjorde, ville strømmen imod mig af chokolademuffin-tanker ikke holde op, og før jeg fik set mig om havde jeg både googlet og madblog-gennemsøgt "bedste chokolademuffins". Jo jo, jeg har da bagt chokolademuffins før. Masser. Men for at være bundærlig synes jeg faktisk ikke, jeg har fundet en opskrift som giver mig anledning til at være fuldkommen tilfreds og for evigt afslutte søgningen på Bedste Chokolademuffins. Endnu et krav er, at de helst skal være hurtige og nemme at lave. Er det måske for meget for langt, at ønske sig sådan en opskrift?

Generelt tror jeg ikke rigtig på Verdens Bedste Blablabla i kageverdenen, for "vi har jo alle forskellige smagsløg" osv osv, og gudsketakoglov da for det. For "hvor kedeligt ville det ikke være, hvis vi alle gik rundt og var enige om alt"? - egentlig ikke særlig kedeligt synes jeg, især da ikke, hvis alle bare var enige med mig og gav mig ret ;) Ups, sidespor...

Tilbage på Kagens Sande Sti: Jeg fandt et par erfarne kagebagere, som altså påstår at de ligger inde med verdens bedste opskrift på chokolademuffins. I finalen var to opskrifter fra henholdsvis MissMuffin og Signes Mad, som egentligt mindede ganske meget om hinanden. Resultatet blev, at jeg valgte ingredienserne fra MissMuffin (dog omregnet til en mindre portion) men Signes fremgangsmåde. OG ingredienslisten tilmed udsat for lidt fri fantasi... Og da jeg så gik igang, ændrede jeg alligevel fremgangsmåde. Ja, jeg ved godt jeg er lidt håbløs! 

Fantastiske blev de faktisk, så meget at jeg ikke tror jeg vil gå ud og søge efter en anden igen. Prøv dem, hvis du også har gået og ledt efter den helt rigtige! De bliver svampede, sprøde på toppen og smager rent faktisk af chokolade.

Det vigtigste ved en muffinopskrift er, at der ikke røres for meget i dejen, for at undgå for meget luftighed, som gør kagen mere sej og mindre svampet. En chokolademuffin skulle jo gerne være blød, svampet og mushy, nam! Har desuden erfaret at A38 har den nøjagtig samme virkning som kærnemælk, når jeg bager kage - de bevarer deres svampethed meget længere.

Chokolademuffins, måske de bedste
225 g sukker
240 g mel
2 tsk vanille
1,5 tsk natron
3 spsk kakao
65 g hakket chokolade
75 g smør
2 spsk nescafé
3 dl kærnemælk/A38

Tænd ovnen på 180 grader. Smelt smørret sammen med nescafé, og rør det sammen med sukker i en skål. Rør kærnemælk i. Hak chokoladen groft. Bland i en anden skål mel, vanille, natron, kakao og kom chokoladestykkerne i melblandingen. Mix indholdet af de to skåle hurtigt -  rør blot til dejen netop er ensartet. Fordel dejen i 15-17 muffinforme og bag i ca. 20 minutter, tjek med strikkepinden. Lad dem køle let af, inden de hapses :)