Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Squashlagkage de luxe

19/2/2013

72 Comments

 
Picture
Når ens søster bliver lærerinde, og dagen efter står og skal flytte alle sine pakkenelliker til den jydske hovedstad, hvad gør man så?

Man hoster selvfølgelig fejrings- og afskedsgilde i én omgang for alle veninderne og bager K A G E ! Med udråbstegn.

Denne squashlagkage får æren af at gå forrest med fanen, den tog den nemlig svært mange kegler. Jeg hørte adskillige "bedste squashkage, jeg nogensinde har smagt" blive udtalt, og også "bedste KAGE, jeg nogensinde har smagt".

Jeg lovede naturligvis, at opskriften ville komme på bloggen.
Picture
Udover denne fantastiske luksusudgave af squashkagen serverede jeg også en skøn, fyldig nougatbrownie, Verdens Bedste Brød og daddelkonfektkugler med peanuts og chili.

Men nu nøjes vi lige med den her i første omgang. Squashlagkage med valnødder og rosiner, dyppet med citronsaft og lagt sammen med rigeligt cream cheese frosting, og drysset med støv af digestivekiks. Du vil ikke fortryde!
Picture
Picture
Picture
Picture
Squashlagkage de luxe, til ca. 12-16 personer
450 g squash, groft revet
300 g brun farin
4 æg
275 g mel
3 tsk kanel
1 tsk kardemomme
1/2 tsk salt
1 knivspids stødt muskatnød
1 knivspids stødt nellike
2 tsk vanillesukker
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 økologisk citron, fintrevet skal heraf
100 g grofthakkede valnødder
To håndfulde rosiner, helst lyse sultana

Start med at forvarme ovnen til 185 grader. Riv squash og stil til side.
Pisk æg og brun farin sammen med en elpisker, så længe du orker - jo længere tid du pisker, des bedre kage fås der.
Bland mel med alle krydderier og bagepulver mv., og vend blandingen i æggemassen. Tilsæt herefter groftrevet squash, revet citronskal, valnødder og rosiner. Rør dejen ensartet, og hæld den i en springform på 25 cm foret med bagepapir.
Bag kagen midt i ovnen i ca. 45 minutter, til kagen netop er gennembagt.
Lad kagen køle helt af.

Topping
200 g philadelphia
130 g smør, blødt
250 g flormelis
Kornene af en vanillestang eller 1-2 tsk vanillesukker
3-4 spsk friskpresset citronsaft
1-2 digestivekiks

Når kagen skal lægges sammen og pyntes, gør du følgende: tag kagen ud af formen og brug en brødkniv til at dele kagen i to bunde. Jeg "saver" altid kagen let i kanten, og drejer imens tallerkenen, kagen står på.
Sørg for at save jævnt, så bundene ikke er tykkere i den ene side. Langsomt saver du dig længere og længere ind, og tilsidst kan bundende skilles fra hinanden.
Dyp bundene med citronsaft.

Rør philadelphia, smør og flormelis let sammen med en ske, og brug derefter elpisker til at piske frostingen tyk og luftig.
Fordel 1/3 af frostingen på den nederste bund, og læg den anden bund ovenpå. Fordel derefter resten af frostingen ovenpå kagen og siderne.

Pynt tilsidst med knust digestivekiks.
Du kan med fordel lægge kagen sammen dagen inden servering, for som med alle lagkager, bliver den kun bedre af at stå og trække :)
Picture
TIP: Du kan bruge revet gulerod istedet for squash - giver ligeledes en absolut fantastisk kage!
72 Comments

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.