Æblesæsonen er endelig over os og jeg er vild med det.

For tiden er jeg også vild med desserter, som kan laves på nulkommafem - i specialeskrivende stund er det nemlig ikke altid, jeg lige får tænkt over aftenens dessert før efter aftensmaden.

Nogle gange er det simple også bare det bedste! Istedet for kogt æblemos, har jeg brugt friskrevet æble, og den skal helst serveres straks efter den er bikset sammen, så æblerne ikke bliver brune.

Jeg toppede med mascarpone, men letpisket fløde ville også være godt.

Super dejlig dessert, som ifølge mig slår den traditionelle æblekage med flere længder! :)

Lynhurtig og moderne æblekage, 4 pers
3-4 æbler, afhængig af størrelsen
8-10 makroner
En håndfuld mandler
Mascarpone
Kanel

Riv æblerne og fordel dem i portionsskåle eller -glas. Knus makronerne og fordel ovenpå æblerne. Top med mascarpone, en stor skefuld til hver.
Hak mandlerne og drys dem over, drys ligeledes med lidt kanel.
Så er der serveret!

Denne ærtedip er simpelthen skøn. Af flere (gode) grunde!

For det første smager den fantastisk.

For det andet tager den ingen tid at lave.

For det tredje er den lavet på ting jeg/man/du nærmest altid har i dit basislager.

For det fjerde er den hammersund.

Så hvis du mangler en skøn dip eller spread til brødet, der akkompagnerer din efterårssuppe, og du vil servere noget lidt mere nytænkende end tandsmørret, så har du her et dip-tip!

Skøn, grøn ærtedip
150 g frosne, grønne ærter, optøede
1 fed hvidløg
1 lille håndfuld mandler
Et squeeze citronsaft
Et squeeze olivenolie
Friskkværnet sort peber

Er der vand fra de optøede ærter, så hæld det fra. Stavblend alle ingredienser og server!

Har du været på kantareljagt i år?

Jeg har. Min første svampejagt, faktisk.

Jeg vil være helt ærlig og bekende, at jeg altid har været bypige med stort B, men da nordmanden og jeg ofte tager til Norge, er jeg blevet mere hjemmevant i skovene.

Kantarellen kan du nok være heldig at finde endnu, inden den første frost sætter ind. Sæsonen starter i juni, men har sin storhedstid i august og september.

Vi var på svampejagt midt i august i Østfold i Norge, og jeg var virkelig imponeret over, hvor mange kantareller vi kom hjem med efter blot tre kvarters tid i skoven!

Adskillige myggestik senere, rivemærker på armene efter grene og med spindelvæv i håret, og en kæreste, der gik fra mig og siden råbte "hvis du ser en elg, skal du bare stå stille" - øh, det tror jeg så ikke-nikke-nej!

Det gode ved kantarellen er, at du ikke behøver at vide en masse om svampe og frygte, at du kommer hjem med de giftige. Farven og formen er let genkendelig, og den eneste svamp, der minder om den er orange kantarel, som ikke er giftig, men blot kedelig.

Det vigtigste på en kantareljagt er at have øjnene åbne. Til trods for den klare farve kan de nemlig godt være svære at spotte under rødder, grene og mos.
Jeg blev dog ret god til det, og da vi var på vej væk fra skoven igen måtte jeg flere gange råbe "STOOOOOP bilen" fordi jeg spottede gemte kantareller langs skovvejen :)

Vi stødte også på nedenstående svamp, som nordmanden synes var sjov at lege med. Tror den hedder brødsopp på norsk, men er ikke helt sikker...

Vi endte med omkring 1 kg kantareller, som blev renset af mig og svigermor, med kærlighed og små, skarpe knive. Brug endelig ikke vand til rensning af svampe, da kantarellerne vil suge vandet til sig og blive triste gummiagtige.
Så ja, hav tålmodighed og se gennem fingrene med de bittesmå jordrester, du ikke kan få væk.
Skær det nederste af stokken af, og dine svampe er snart klar til en tur på panden.

Steg kantarellerne på en relativt varm pande i olie i 7-8 minutter, uden at krydre med salt og peber. Tag dem af panden, men hold panden varm. 

Kom en stor klat smør på og svits finthakket skalotteløg og lidt hvidløg i smørret. Kom kantarellerne ved og krydr med salt og peber.
Simpelt, og simpelthen fantastisk lækkert!

Kantallerne blev en del af nordmandens fødselsdagsmiddag: smørstegte kantareller, risotto med tre slags oste, svinemørbrad, friske asparges og Verdens Bedste Brød. En skøn middag!

Kender du det der med, at man klikker ind på et blogindlæg, som handler om lige præcist det, man netop har lyst til at komme i munden?

Sådan havde jeg det i tirsdags, da jeg klikkede forbi dette indlæg hos Frk. Kræsen. Jeg gjorde kort proces og havde hurtigt bikset min egen omgang sammen, dog med et par småændringer.

Jeg brugte chili istedet for cayennepeber og skruede op for krydderimængden. Halvdelen af melet blev erstattet med havregryn, fordi jeg ikke ved noget bedre end havregryn i cookies.

Det er VIRKELIG nogle lækre cookies! Selvom de ikke ligner den cookie, man finder på enhver standardcafé, synes jeg du skal prøve dem - de er chewy, sukkerknasende og pivfrække!
De kan endda laves i en veganerudgave, som Linn har gjort det. Prøv dem! :)

Chilicookies, 30-40 stk
2,5 dl sukker
1,25 dl olie
0,75 dl sirup
3 spsk mælk
1 tsk vanillesukker
1,25 dl kakao
2 dl mel
2 dl havregryn
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
1 tsk kanel
1 tsk chilipulver

Drys: 4 spsk sukker og 1 spsk kanel

Rør sukker, olie, sirup, mælk, kakao og vanillesukker sammen i en skål. Bland mel med havregryn, bagepulver, salt, kanel og chili, og rør blandingen i dejen. Skal du ikke lave cookies med det samme, kan du fint stille dejen på køl et par timer eller natten over.

Forvarm ovnen til 175 grader. Bland sukker og kanel til drysset i en dyb tallerken, og form små kugler af dejen, ca. på størrelse med en bordtennisbold, og rul dem i drysset. Jeg fik 32 stk. Kom dem på en bageplade og tryk dem let flade. Bag dem ved 175 grader i 8 minutter - de skal stadig være bløde, når de kommer ud af ovnen.

Da vi var lige omkring årsskiftet sidste år, begyndte folk at småsnakke om de evindelige nytårsfortsæt. Imens de snakkede, tænkte jeg istedet.

Jeg har nemlig ikke nytårsfortsæt. Ikke af princip, for jeg er også lidt modstander af at foretage sig noget, alene på baggrund af et princip - vel egentlig lidt af et princip og dermed en selvmodsigelse i sig selv?

Men jeg har ikke nytårsfortsætter, for hvis der er noget, jeg gerne vil ændre, kan jeg simpelthen ikke vente med at gøre det NU.
Jeg kan ikke se meningen med at udsætte det til en bestemt dato, for hvor meget vil man det så egentligt? Når jeg vil noget, vil jeg det sporenstregs. Jeg er den handlende type.

Ikke desto mindre er jeg også den socialt anlagte type, så jeg indså at jeg måtte have en slags nytårsfortsæt i ærmet for at lukke kæft.. munden på alle dem, som spurgte.

Mine nytårsfortsætter blev således: "I det nye år vil jeg 1) Lave hjemmelavet ravioli og 2) Finde Københavns bedste shawarma". Første punkt ført ud i livet lørdags.
Og det uden hverken pastamaskine eller kagerulle, og med én eneste pastaerfaring erhvervet som ung teenager. Hvis jeg kan, kan du også!

Ravioli med gedeost og spinat, til 2
50 g durummel
50 g hvedemel
1 æg eller 2 æggeblommer
200 g spinat, frisk eller frossen
Muskatnød, revet
100 g chèvre (gedeost)
1/2 potte basilikum
Pinjekerner

Start i god tid med din pastadej. Bland de to slags mel (du kan også bruge ren durum eller ren hvede, eller mikse dem i et andet forhold), og lav en fordybning i midten af melbunken.

Kom æggeblommerne ned i fordybningen, og begynd at arbejde melet ind mod midten, hvor ægget ligger. Saml dejen, evt. med 1 spsk vand, hvis der er behov, og ælt den igennem. Når den er sammenhængende og glat, pakkes dejen ind i madfilm og lægges på køl i en times tid.

Damp spinaten og kom den i en sigte, og pres vandet fra med en ske. Tilsæt muskatnød, salt og peber. Skær skiver af gedeosten og del dem i kvarter eller sjettedele.

Del pastadejen i to, og rul dem hver især ud så tyndt som muligt. Har du en pastamaskine, er du heldig, men mindre kan sagtens gøre det - jeg var på besøg hos en sød, kagerulleløs veninde, så vi brugte en vinflaske og armkræfterne, det kan sagtens la'sig'gi'sig.

Når pastadejen er tynd nok, stikkes raviolierne ud. Den rigtige metode er vist at komme fyldet imellem to lag pastadej, men vi stak bare runde cirkler ud med et lille glas og lagde dem sammen om fyldet bagefter.

Placér lidt spinat og en lille klump gedeost på en pastacirkel, læg en tom pastacirkel ovenpå og tryk dem sammen i kanterne med en gaffel. Fortsæt med resten af pastadejen og fyldet.
Læg raviolierne på en tallerken drysset med lidt durummel, så de ikke klistrer sammen imens de venter. Der bliver ca. 20 stk., alt afhængig af glasstørrelse, pastadejstykkelse osv.

Der vil højst sandsynligt være fyld i overskud, både spinat og gedeost. Smid det i en gryde og lad det blive et underlag for dine raviolier. Rist også pinjekerner på en tør, hed pande imens, og pluk basilikumbladende så de er klar.

Når raviolierne er færdige, bringes en stor gryde letsaltet vand i kog. Når vandet koger, kommes raviolierne i og får 2-3 minutter. De vil begynde at flyde ovenpå, når de er færdige. Fisk dem op med en hulske og anret ovenpå spinat-gedeost-blandingen, drys med pinjekerner og basilikumblade og servér.

Og andet punkt af nytårsfortsættet? Det er lidt sværere som sådan at holde kontrol med fuldførelsen på, da jeg jo selv bestemmer, hvornår shawarmaen er fundet.
Indtil videre hygger jeg mig med at leve i den tro, at jeg stadig har flere fantastiske shawarma'er til gode.

Hjemmelavede flødeboller virker totalt overskudsagtigt og har som regel stor imponeringsfaktor.

Men det er altså ikke svært - OVERHOVEDET!

Jeg fik lyst til hjemmelavede flødeboller, da jeg svingede savlende forbi NamNam, men opdagede derefter at jeg havde nøjagtig samme opskrift liggende på min egen blog, som min søster gæstebloggede om sidste år.

Her kommer opskriften på flødebollerne, hvor du ikke behøver sukkertermometer, og som kun kræver fire ingredienser: marcipan, æggehvider, sukker og chokolade; ingredienser, der stort set altid findes i mit køkken.

Flødeboller, 20 nuttede stk
250 g marcipan
2 store æggehvider
150 g sukker
1/2 dl vand
200 g mørk chokolade
Evt. nødder eller kokos til drys

Start med bundende: skær den halve marcipanrulle ud i 20 skiver, og bag dem ved 180 grader i 5 minutter.

Kom sukker og vand i en gryde og kog op i 2 minutter.

Pisk æggehviderne stive, og tilsæt langsomt sukkermassen, mens du pisker - brug elpisker. Fortsæt med at piske guffet i 15 minutter - måske er tålmodighed her i virkeligheden det sværeste i opskriften.

Kom guffet i en frysepose og klip et (ikke for lille) hul, og sprøjt guffen ud på marcipanskiverne, så de får en højde på ca. 5 cm. Du kan også bruge en dejskraber til at komme guffen på med, det synes jeg faktisk var nemmere.

Bag herefter flødebollerne ved 180 grader i 5 minutter, og lad dem køle af, så guffet kan sætte sig. Det tager en times tid.

Smelt chokoladen over vandbad og dyp flødebollerne heri, eller brug en ske til at smøre chokoladen på med. Drys evt. med pynt mens chokoladen stadig er varm.

Sæt dem til afkøling i køleskabet. De er klar til spisning efter en times tid :)

PS. Man kommer meget nemt til at spise for mange! Denne portion rakte til tre flødebolleglade mennesker.

Efter min store snittelyst i sidste uge, blev det endelig tid til at fremstille en omgang selv!

Jeg ved at mange derude deler min kærlighed for hindbærsnitten, for der popper fine indlæg om snitter op relativt ofte i blogland. Eller også er det fordi, jeg altid lægger mærke til lige netop de indlæg :)

Her er mine hindbærsnitter! Jeg ville have dem så klassisk som muligt, med et godt lag hvidt glasur og det mangefarvede krymmel, som kun hindbærsnitten kan bære så stilfuldt. Med et fyld af hjemmelavet hindbærmarmelade og en sprød, smørfed mørdej fyldt med masser af vanilleprikker.

Hjemmelavet hindbærmarmelade
300 g hindbær, friske eller frosne
135 g sukker
1 stang vanille
2 spsk vand

Kom hindbær, sukker, vanillestangen og vandet i en gryde og bring det i kog. Lad det koge i 12-15 minutter, alt afhængig af hvor flydende du ønsker marmeladen. Til hindbærsnitter er det godt med en marmelade, som ikke er for flydende, for at undgå at mørdejsbunden bliver slatten. Jeg brugte en tom, flækket vanillestang - jeg gemmer altid mine tømte vanillestænger i et glas med sukker, og de tilfører stadig meget vanillearoma når man bruger dem i kompot og lignende. Du kan naturligvis også bruge en fuld vanillestang :)
Når du kan lide konsistensen på marmeladen (husk at den sætter sig yderligere, når den er afkølet!), fjernes vanillestangen og marmeladen køles af.

Hindbærsnitter som da jeg var lille!
275 g mel
50 g havremel
65 g flormelis
1 stang vanille
200 g smør
1 æg (M eller L)

Start med at skære det kolde smør i tern, og stil det på køl igen. Havremelet lavet jeg ved at blende havregryn til det er fint.
Flæk vanillestangen og skrab kornene ud med en lille kniv, og bland dem med en smule flormelis. Kom mel, havremel, flormelis og vanille-flormelis i en skål og bland. Forbered ægget: slå det ud i en kop og pisk det let sammen, og stil til side.

Kom nu de kolde smørtern ned i skålen, og brug enten fingrene til at smuldre smørret ned i melblandingen, til det bliver til krummer - eller: mit smarte trick med piskeriset (syens jeg ihvertfald selv!). Jeg bruger et piskeris og "støder" det ned i blandingen, så smørret bliver hakket i stykker og blandet med melet. Jeg synes det er lettere, da smørret ikke tager varme fra hænderne og begynder at klumpe sammen om melet. Se evt. min lille how-to HER.

Når du har en smuldret blanding, skal det sammenpiskede æg tilsættes. Saml herefter dejen hurtigt - ikke ælte, bare samle, evt. med en ske eller en dejskraber til at trykke dejen sammen med. Pak mørdejen ind i madfilm og sæt den på køl i mindst en halv time, gerne længere tid.

Når dejen har hvilet, er du klar til at lave hindbærsnitter:

Del dejen i to lige store stykker, og rul hvert dejstykke ud mellem to stykker bagepapir. Stykkerne skal (naturligvis) være lige store; har du småneurotiske tendenser, brug da et målebånd. Jeg rullede dem ud til ca. 45 x 25 cm. Forvarm ovnen til 200 grader.

Flyt den ene mørdejsplade over på en bageplade, og fordel hindbærmarmeladen herpå. Læg forsigtigt den anden mørdejsplade ovenpå, og tryk den let ned over. Prik den kæmpe snitte let med en gaffel, så den ikke hæver under bagningen.
Bag hindbærsnitten til den er let gylden, ca. 15 minutter.

Lad kagen køle af og lav herefter en tyk glasur af flormelis (ca. 200-250 g), lidt vand eller evt. lidt citronsaft, og pynt med krymmel eller hvad du bedst kan lide.