Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Opråb

31/10/2012

2 Comments

 
Hvis du er madblogger og medlem af Himlen, har du helt sikkert lagt mærke til alt postyret omkring Findeopskrifter.dk.

Jeg må indrømme at jeg ikke helt kunne gennemskue det tekniske i starten, og måske heller ikke kunne overskue at sætte mig ind i det - der er så mange debatter i Himlen, at jeg tit opgiver at følge med og diskutere det pågældende emne.

Derfor er jeg taknemmelig for dem, som både vedholdende har postet info om sagen og også taget sig tid til at sætte sig ind i de tekniske deltager og, ikke mindst, gidet at forklare os dødelige om dem :)

Jeg vil henvise til dette indlæg hvis du er i tvivl om, hvad jeg taler om - her har en række passionerede bloggere taget sig tid til at skrive meget mere fornuftigt om sagen, samt dette indlæg, som hjalp mig til at forstå det tekniske.

Den korte udgave (som jeg har forstået det): findeopskrifter har postuleret at de vil indgå samarbejde med dig og din blog. De linker til dig, du linker til dem. Men deres link til dig er et såkaldt no-follow, som indikerer at søgemaskinen ikke stoler på det site, de henviser til. Dette medfører at din side ikke modtager page-rank. Når din side ikke modtager page-rank for linket, opnår din side mindre værdi, og dette resulterer så i, at et søgeresultat på din side skubbes længere ned, mens findeopskrifters skubbes op. Ergo: en rigtig dårlig deal for dig!
Derfor:
Picture
2 Comments

Siden sidst - et lille billedeshow

24/10/2012

8 Comments

 
Siden sidst har jeg fået en ny yndlingsthe:
Picture
Lavet crème brûlée...
Picture
Spist frokost på Meyers Deli - skøøøøøøøn laks med rødbeder, røde løg, peberrodscreme og sprødt rugbrød.
Ellers en halvdyr fornøjelse med for mange børn og dårlig akustik.
Picture
Brændt cremen, så den fik elastisk overflade til perfektion.
Picture
Spist morgenmad på Nordisk Brødhus i Rantzausgade. Virkelig godt og autentisk! Og en rigtig hyggelig fætter ved ovnen.
Picture
Lavet rawtella...
Picture
Set på krondyr i Dyrehaven en smuk efterårsdag :)
Picture
Spist den dejligste pandekage i Dyrehaven. Yndlings inden cykelturen hjem til indre Nørrebro!
Picture
Udover det har jeg:
været til klassisk koncert, været i byen, været syg, spist sushi, set Forbrydelsen, bagt OMG for 14. gang, været ved cykelsmeden, skrevet på specialet og aaaaaalt det andet, det præger hverdagen!
Nyder I også efterårets gode (og dårlige) sider? :)
8 Comments

Æblekompot med rosmarin, ingefær og vanille

18/10/2012

5 Comments

 
Picture
Picture
Picture
Og kanel selvfølgelig, det synes jeg er svært at komme udenom, når man laver noget med æbler!

Jeg er vild med denne mos/kompot, fordi den har et skud varme fra ingefæren, det søde fra kanelen og vanillen, og det let krydrede og aromatiske fra rosmarinen.

Den er usødet, og kan således bruges til lidt af hvert: på ostemaden, i havregrøden om morgenen eller indgå som det let sød-syrlige element i en dessert (jeg har bl.a. serveret til et lille stykke karamelbrownie og en kugle is, nam!) eller blot spises med fed sødmælk på, toppet med honningristede nødder og kokos.

Citronsaften forlænger holdbarheden lidt, og så kan den godt holde i 1-2 uger i køleskabet. Men måske den er væk inden da - min holdt ihvertfald under en uge, og det er når undertegnede har været primus motor på at udrydde den.
Picture
Æblekompot med de bedste sager
ca. 1,4 kg æbler, blandede danske efterårssorter
4 dl vand
1 vanillestang
1 tsk kardemomme
Frisk ingefær, ca. 3-5 cm, finthakket
1 hel kanelstang, brækket i dele à ca. 5-10 cm
2 kviste frisk rosmarin, nogle af bladene finthakkede
1 citron, saften heraf

Skyl æblerne og skær dem i grove tern. Du kan også skrælle dem, men det synes jeg er synd - der sidder rigtig mange vitaminer i skrællen.
Find din største gryde frem, og kom æblerne heri. Skrab kornene ud af vanillestangen, og smid dem ned til æblerne (også den tomme stang).
Kom kardemomme, finthakket ingefær, kanelstangen, rosmarinen, citronsaften og vandet ved, og bring hele molevitten i kog.
Skru herefter ned for varmen, og lad det simre i ca. 40 minutter, uden låg, rør af og til. Fisk kanelstang,  rosmarinkviste og den tomme vanille stang op.
Opbevar kompotten i rene, skoldede glas, og nyd!

Jeg har især nydt et par spiseskeer i min havregrød om morgenen, som jeg kom i tilsidst, når havregrøden var ved at være færdig. Det smager helt fantastisk :)

Der er en stor omgang, så lav evt. kun en halv portion, hvis du ikke har nogen at dele med. Men kompotten kan også fryses til senere brug i f.eks. bagværk.
Picture
Er du også helt vild efter at gå i køkkenet med æbler for tiden?
Så tjek evt. mine andre opskrifter med æbler ud:

Bondepigen anno 2011
Æbledrøm
Æbleskiver
Kanelsnegle med marcipan og æble
Æblekage
Æble-marcipankage
Chorizosalat med æble
Pizza med æble og gedeost
Havregrynskugler med æble og chili
5 Comments

Flødekarameller med havsalt

14/10/2012

31 Comments

 
Picture
Picture
Nu hvor det allerede er blevet så koldt, får jeg lyst til alle mulige former for konfekt.
Både varianterne med marcipan og nougat, men jeg elsker også tørret frugt - dadler, abrikoser og figner.
Og de lækre daddelkugler har jeg allerede lavet (og spist!) en hel omgang af. Faktisk var de væk hurtigere end jeg vil fortælle her, eftersom det kun var meget få, der ikke blev spist af mig..

Karameller er endnu en lækker, lille konfektagtig ting. Jeg elsker dem her på fløde, tilsat lidt Meldon flagesalt.

Nu tænker du måske "øv, jeg har intet sukkertermometer!". Men det behøver man altså heller ikke for at lykkes i sit karamelkogningsprojekt. Følg blot et par af mine tips, og husk så at have respekt for karamellen - den er VARM!

Nedenstående opskrift giver en god stor skålfuld karameller, ca. 50 stk., men man kan også godt spise mere end et par stykker, hvis man er ligeså karamelglad som mig.
Flødekarameller med flagesalt
50 g smør
125 g sukker
1/2 dl lys sirup
evt. 1 tsk vanillesukker
1 dl piskefløde
1 tsk flagesalt

Smelt smørret i en mellemstor gryde på mellem varme. Jeg bruger den midterste i et sæt med tre - du ved sikkert, hvilken størrelse det er. Kom sukker ved, og lad det smelte sammen med smørret og blive brunt. Jo brunere, jo kraftigere smag får karamellerne. Så her kan du styre mildheden lidt.

Tilsæt sirup og vanillesukker, og herefter piskefløden. Pas på - blandingen blusser let op, når fløden tilsættes. Lad blandingen koge ved mellem varme i 5-8 minutter, alt afhængig af, hvilken konsistens du vil have at dine karameller skal have. Jo længere kogetid, jo fastere karameller.
Bruger du en anden størrelse gryde, skal du justere enten ned for kogetiden (ved større gryde) eller op for kogetiden (mindre gryde). Så hvis du laver dobbeltportion, og gerne vil bruge antallet af minutter som retningslinie, skal du op i en stor gryde.
Picture
Jeg plejer at bruge karamelprøven, når jeg skal tjekke om de er ved at være færdige: Kom en dråbe karamel ned i et glas iskoldt vand. Kan du med fingrene forme en lille kugle af karamellen, er den der. Tilsæt tilsidst sat, inden du tager gryden af varmen.

Beklæd en form med bagepapir. Jeg brugte et ildfast fad på 22 x 12 cm, men du kan sagtens bruge en anden størrelse form - dog helst ikke meget større, så får du ret flade karameller.
Hæld forsigtigt karamelmassen ned i den beklædte form, og pas på fingrene, for massen er meget varm. Lad den køle af kort på køkkenbordet, og dernæst i køleskabet.

Når karamellen er kold og fast, skærer du karamellerne ud med en skarp kniv. Snyd ikke dig selv for en masse prøvesmagninger, når du skærer kanter væk :)
Indpak evt. i papir, og nyd!
Picture
31 Comments

Humørbomber

9/10/2012

6 Comments

 
Picture
Eller romkugler. Eller trøfler. Eller humørbomber, fordi det er svært ikke at blive lidt frejdig af det barnlige, farverige krymmel, jeg har trillet mine romkugler i. 
Og på en rigtig våd og blæsende efterårsdag som i dag, kan alle vel bruge lidt ekstra humør :)

Forleden lavede jeg disse kært-barn, som altid er et hit når du genre vil trylle en rest kage om til noget andet og mere spændende, end en rest.

I princippet kan det ikke gå galt: smuldr kage, tilsæt lækre sager og tril. De ser ud af meget mere, end de egentligt er, hvilket heller ikke er at kimse af, når man har travlt og måske et overskud på efterårssnue-niveau :)
Jeg har før lavet romkugler med smørcreme, som blev rullet i det mere neutrale kokosmel. Se bare her.

Denne omgang blev dog lavet med en rest af denne kage, lidt kaffe, lidt kakao, hindbærmarmelade og (måske en smule for meget!) rom.

Rullet i rigelige mængder alt-for-farverigt-og-e-numre-proppet kagekrymmel, for det var lige, hvad jeg havde lyst til.

Du kan også komme lakridspulver i, honning, en smule appelsinsaft eller hvad du nu har lyst til. Men hvadend du gør, så udelad ikke rommen! Den giver lige det sidste nødvendige spark :)
Picture
6 Comments

"Good-for-you"-cookies

3/10/2012

2 Comments

 
Picture
Disse wannabe-cookies er smækfyldte med sunde sager.

Jeg fik inspiration til dem hos MissMuffin, som havde lavet breakfast cookies, men har lavet min egen version uden nogen form for tilsat sukker.

Til trods for min (enorme) søde tand funker jeg nemlig slet ikke, hvis jeg får sukker for tidligt på dagen!

Istedet har jeg proppet dem med topsunde gojibær, som indeholder masser af antioxidanter og c-vitaminer, samt hasselnøddeflager og økologiske kokosflager.

De er altså ikke kun velegnede som morgenmadsbarer, for det er de simpelthen for lækre til! Hvis du er den skeptiske type overfor sunde cookies, synes jeg blot du har en endnu bedre grund til at afprøve dem - du vil blive overrasket :)

Lav din egen version: kom mandler, rosiner, tørrede tranebær, chili, valnødder, chokolade, abrikoser, macadamianødder, muskatnød eller hvad du nu har lyst til, i.
Bag dem som cookies eller hæld blandingen i et ildfast fad og skær barer ud. Variationsmulighederne er uendelige!
Sunde cookies - bananbarer, ca. 15-20 stk.
2 modne bananer, moste
270 g finvalsede havregryn
1 lille håndfuld gojibær, evt. udblødte i vand
Hasselnøddeflager
Kokosflager
Kanel
Kardemomme
2 spsk rapsolie
1 spsk mælk

Kom gojibærerne i en skål og hæld vand over. Lad det stå i en halv times tid og hæld vandet fra.
Tænd ovnen på 175 grader. Mos bananerne godt.
Bland resten af ingredienserne i - hold evt. lidt igen af havregrynene, og justér konsistensen med dem. Blandingen skal være sammenhængende og let klistret.
Form små kugler af blandingen og tryk dem let flade på en bageplade med bagepapir.

Bag dem i 20-25 min., og lad dem køle af på en rist, inden du kommer dem i kagedåsen - hvis der da er flere tilbage ;)
2 Comments

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.