Jeg elsker æblekage. Dog medfører brugen af betegnelsen ”æblekage” altid en smule forvirring, da det både kan være flødeskums-rasp-udgaven og helt banalt, en kage med æbler. Det er sidstnævnte der kommer en opskrift på i denne omgang.

Æbler i kager er bare altid godt, synes jeg. Tror faktisk aldrig jeg har fået en æblekage, jeg ikke brød mig om – men det kan jo også skyldes det faktum, at jeg generelt bare er helt tosset med kage. Må kigge lidt nærmere på evt. kausalitet dér..

Der findes så mange opskrifter på æblekage, så hvorfor dog komme med én til? Ja, men hvorfor egentligt ikke, kan man også spørge sig selv. Når noget nu bare funker. Og det gjorde den – til trods for mit eget kritiske blik.

Kender I det der med, at man nogle gange ikke helt får den samme oplevelse som ens medspisere, når man selv har stået og hængt over røreskålen? Det er som om, alle ens sanser fokuserer mere på om det nu er godt nok, om man kunne have gjort det anderledes (det kunne man jo altid), i stedet for bare at nyde. Men når søs udtaler, at ”den er præcis, som den skal være” og nordmanden med barnlig pli rækker til kagefadet inden vi andre har spist vort første stykke, ved man, at det er godt.

Du skal bage denne æblekage, fordi den egner sig godt til en vinterkold mandag eftermiddag. Fordi du har lyst til ægte hygge, som duften af lun æblekage med kanel skaber. Fordi du lige har en ret marcipan tilovers fra julen, som glædeligt stemmer i. Fordi æbler på denne årstid bare har lyst til at optræde i en kage.  Server med fuldfed creme fraiche til en rygende varm kop kaffe.

Æbler-i-lag-med-marcipan-kage
Ca. 600 g æbler, skåret i tynde skiver
2 æg
1  dl brun farin
2 tsk kanel
2 1/4 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
5-10 cm af en rulle marcipan

Tænd ovnen på 200 grader. Del æblerne i to, behold bare skrællen på, og fjern kernehus mv. Skær dem i så tynde skiver som muligt. Pisk æg og brun farin lyst og luftigt. Vend mel, bagepulver og kanel sammen, og vend det i æggemassen.

For en springform på 24 cm med bagepapir eller brug en smurt tærteform. Drys lidt kanel og sukker udover bunden, og fordel 1/3 af æbleskiverne rundt i formen i ét lag. Fordel dejen herover, og dæk med en ny tredjedel æbleskiver. Skær marcipanen i tynde skiver – det er lettest når den er helt kold – og dæk det nye lag æbler med skiverne af marcipan. Fordel til slut den sidste tredjedel af æbleskiver ovenpå marcipanen. Drys med kanel og lidt rørsukker, og bag kagen i 30-40 minutter, til den er gylden og dufter dejligt.
Lad kagen køle let af i formen, inden du vender den rundt, så bunden kommer opad. Dekorer evt. med lidt flormelis.

Altså, som i råd til en ø ;)

Øen hedder Tenerife, og jeg tilbragte en uge på den her i januar. Selvom jeg (indrømmet) var rejst afsted med en smule fordomme om en typisk charter-ø, blev mit madøre svært tilfredsstillet.
Tenerife er altså mere end en spansk ø med grisefest, sangria, fede tyskere og menukort på dansk. Hvis du ikke tror på mig, så læs videre og bliv overbevist :) Er du bedøvende ***ligeglad med den spanske ø, så spring blot dette indlæg over.

Tenerife er et oplagt sted at rejse hen i de kolde vintermåneder, da vi praktisk talt befinder os på klimatisk niveau med det sydlige Marokko. Hvis der altså er noget, som hedder klimatisk niveau...
Vi havde 20-25 grader hver dag, og måtte huske solcremen for ikke at gå rundt som to krebs. Derudover kunne jeg godt forestille mig at øen er temmelig overrendt i det, man kalder skoleferier, hvilket gør det endnu mere oplagt at rejse i januar – hvis man da helst er fri for børn overalt (jo tak!).

Vi boede i den sydlige del, som er præget af en del golfresorts. Vores studiolejlighed var også en del af en sådan, så selvfølgelig skulle vi prøve kræfter med golf en af dagene. Jeg fandt derfor ud af, at golf IKKE er lige så let som det ser ud til (!!), og at tennis er meget mere mig :) Det var nemlig også en tennisbane på vores resort – mine ømme arme flere dage efter mindede mig om dét.

Nu til det go’e: MADEN! I slipper for en totalt billedspam – når vinen går ind, går mit kamera sjovt nok oftest ud. Må arbejde på at finde en løsning på det problem…

Øen har ikke deciderede michelinstjerne-restauranter, men derimod et par stykker, der er blevet anbefalet i Michelin Red Guide for Spain & Portugal. Los Roques er en af dem, og den besøgte vi på feriens første aften. Det dejlige ved Spanien er at man har tradition for at spise sent, så restauranterne fyldes først fra omkring kl. 20-21, hvilket jeg synes er perfekt, når man er på ferie.

Los Roques har foruden a la carte også en tastingmenu, så man kan smage flere af deres spændende retter. Vi kom en tirsdag aften uden bordreservation, og heldigvis var der plads til os. Los Roques havde en del fiskeretter på kortet, og desuden lokale vine – et stort plus hos os, som også elsker nye vinoplevelser.
Særligt vil jeg fremhæve den nærmest sashimi-agtige tun, min kæreste fik til hovedret – mums, hvor var den lækker! Den ses på billedet ovenover. Den smeltede jo nærmest på tungen. Desserten var også helt fantastisk, på den gode, lidt innovative måde. En sorbet af avocado og lime, med hvid chokolade og glace af timian. Super lækkert og anderledes, med perfekt afstemning af fedme og syrlighed.  Se billedet nedenfor, smuk var den jo også :)
Derudover var alt hjemmelavet – grissini, smør, tapenade, og servicen helt i top. Los Roques ligger i den helt sydlige del af Tenerife i byen Abrigos, og skal du til Tenerife, vil jeg varmt anbefale at du ligger vejen forbi.
Restaurante Los Abrigos i samme by er også et besøg værd - en autentisk perle af en fiskerestaurant, hvor folk gerne står i kø ude på gaden i halve eller hele timer, for at få et bord.

Vores absolut favoritsted må jeg udnævne til Lucas Maes. Lucas Maes har også fået en anbefaling med på vejen i Michelin Red Guide, og det har den absolut fortjent.
Vi taler om smagsoplevelser på højde med dem, jeg har oplevet på steder som Sortebro Kro, Rudolf Mathis, Trio og Alberto K, og prisen er helt uhørt lav for en gastronomisk aften af karakter.
Jeg husker ikke præcist hvad vi kom af med, måske omkring 110-120 euro for to personer, hvilket indebar 6 retters tasting, vine, snacks og kaffe. Ja, der blev sagt UHØRT lav pris! Hold da op, det kan man jo ikke engang få herhjemme for én person! I hvert fald ikke i den liga.
Nedenstående billede viser den første snack: chips lavet af henholdsvis banan og hjemmelavet pasta. Det lyder måske lidt spøjst, men det var rigtig godt. Jeg annoncerede i dette øjeblik overfor nordmanden, at jeg ville bruge mit kamera flittigt aftenen igennem. Men ja – vinen og maden blev nydt, og kameraet glemt. Det er vel også det, ferie handler om ;)

Vi valgte begge deres store tastingmenu, og alle retterne var tilberedt perfekt, ned til mindste detalje, alle nøjsomt anrettet.
Vi diskuterede ivrigt frem og tilbage om en eventuel favorit, men kunne ikke vælge. Alle retterne var virkeligt lækre.
Jeg vil dog alligevel fremhæve en af retterne, som gjorde særligt indtryk på mig. Tjeneren fortalte at det var deres fortolkning af en typisk egnsret, som består af svineribbe, kartofler og majs. Umiddelbart var det den af retterne, jeg glædede mig mindst til. Men den overraskede virkelig: på en bund af kartoffelskum lå små stykker stegt svin, søde majs som nok kort var blancherede, samt en koriandercreme. Hold K*** det smagte godt.
Og sådan var det hele vejen igennem. Tager du til Tenerife, SKAL du på Lucas Maes. Sørg for at bestille bord i forvejen. Lucas Maes ligger i Orotava, i den nordlige del af Tenerife, ikke langt fra Puerto de la Cruz.

Et af de andre rigtig gode steder vi spiste, var på Los Reunidos i hovedstaden Santa Cruz. Hovedstaden ligger på øens nordøstlige kyst, og vi gad ikke rigtig lege turister men strejfede blot hurtigt forbi koncerthuset og dernæst straks i retningen mod Calle la Noria.
Calle la Noria er et brostensbelagt stræde med spisesteder og barer, og der var proppet med spanske folk. Alene det er ofte en god indikator på fraværet af turistfælder. Omkring midnat kom der godt gang i barerne og dansegulvene på restauranternes tagterrasser.

Vi havde egentligt tænkt os at spise på La Buena Vida, som vi havde læst godt om, men da den virkede tom, valgte vi i stedet Los Reunidos, som så velbesøgt ud. Snart fandt vi også ud af hvorfor: både mad og drikke var af høj klasse.
Den første ret vi delte, og min mund løber nærmest i vand bare ved tanken, var en fois gras mousse med balsamico-honning-glace, toppet med gedeost.
Dertil fik vi nogle små, hjemmebagte brød/kiks/crutoner af en art, og pist væk var den før vi fik sagt meget mere end ”uhhhhm”.
Selvom den fine portion mættede ret godt, var vi lige ved at bestille én til. Jeg nåede selvfølgelig ikke at fotografere vidunderet, så er i gang med at indrette den på en piedestal i min fantasi. Take me back, please.

Min kæreste fik senere dette sindssygt møre stykke argentinsk okse, som jeg ivrigt tog del i.  Se billedet nedenfor. Udover at servere overdrevet lækker mad, kan Los Reunidos også lave drinks som er lige i skabet.
Jeg elsker gin, og deres udvalg var imponerende. En mojito kan klarer de også snildt. Hvis jeg kommer til Santa Cruz igen, skal jeg bestemt tilbage til Los Reunidos.

Hvad ellers skal man lave på Tenerife? Jeg vil foreslå at man bruger i hvert fald en halv dag i Garachico, som er den tidligere hovedstad.
Byen ligger ved øens nordlige kyst, og blev for nogle hundrede år siden medtaget af et vulkanudbrud fra øens vulkan, El Teide. Lavaen formede små naturskabte bassiner ved kysten, hvor man kan bade i naturligt varmere vand. Derudover er den gamle by meget charmerende.

El Médano i det sydlige Tenerife er en anden by værd at besøge, den har en fin strand og nogle ret hyggelige, nede-på-jorden tapasbarer.

En tur ind til El Teide, vulkanen, bør man også give sig tid til. Der er forskellige stier man kan følge omkring Teide, nogle mere markerede end andre. Naturen er virkelig smuk i området omkring vulkanen, både med klipper og diverse bevoksning. Se også lige, hvor blå en himmel kan være!

Alt i alt: Tenerife er en dejlig ø at feriere på, hvis man kan lide godt vejr,  lækker mad, lokale vine, gode priser og uovertruffen service.
Medbring en spansk parlør hvis du ikke er flydende i español, det kommer du til at sætte pris på. Lej en bil så du kan komme rundt, tag et slag tennis eller golf og sørg for at finde nogle gode tapasbarer, og prøv deres lækre, hjemmelavede croquetas.
Undgå for alt i verden Playa de las Américas, som er en sand turistfælde - and now you´re good to go... VAMOS!

Jeg elsker trøfler, havregrynskugler og konfekt. Derfor kan jeg ikke begrænse mig til kun at nyde dem i tiden omkring jul. Jeg har bikset den lille omgang sammen, som giver ca. 15 stk - perfekt til kaffen i aften for fire spilleglade folk, der skal mødes.

Daddelkonfekt med cognac og chili
80 g dadler, udstenede
2 spsk kokosflager
2-3 spsk ren kakao
1/2 tsk chili
1 spsk god cognac
1/2-1 dl havregryn

Kom dadlerne i en skål, du kan evt. udbløde dem i vand i en lille halv time, så bliver de lettere at blende. Stavblend dadlerne med kokos, kakao, chili og cognac, og tilsæt herefter havregryn til du får en passende konsistens, der kan trilles til kugler.
Form massen til passende størrelse - you decide - og rul dem i ren kakao. Sæt dem på køl i mindst en time, og nyd! :)

Jeg har været ret fraværende på bloggen her på det sidste, og selvfølgelig kommer der en lille forklaring. Den første er skøn, den næste lidt mere uskøn - vi starter med det gode :)

Først var jeg en uge på ferie på Tenerife, hvor jeg erhvervede mig nogle fregner, dyppede tæerne i saltvandet, drak gode, lokale vine hver aften og spiste en masse lækker mad. Mere om det i et senere indlæg.

Dernæst blev jeg desværre syg - en kort omgang med feber, kvalme og de andre influenzasymptomer, som jeg heldigvis har drevet på afveje. Jeg har endelig lært at tage det i opløbet og blive under dynen når det tunge hoved melder sin ankomst, så efter en dag med masser af søvn, chokolade og Amélie på dvd'en, er jeg god som ny :)

Kagen i dette indlæg er brygget ud fra Køkkenrevolution på høje hæle - deraf navnet. Har dog ændret lidt i den, for kan aldrig lade være med at få gode idéer.

Bogen hører til en af mine favoritkogebøger, fordi den er så dejlig nem at gå til. Der er plads til freestyling, og så er det lækkert at den helt udelukker raffineret sukker uden at vække følelsen af afsavn. Jeg købte den for længe siden på opfordring af min veninde, som går under navnet Kronprinsessen, som fandt den billigt i Netto og straks ringede mig op med tippet.
Første indtryk er umiddelbart en skrap og stram MILF med korslagte arme og pink stilletter, som er klar med formanende ord om sund mad. Men sådan er bogen slet ikke - for det første er forfatteren en sej fyr, der har spist sig selv rask, og for det andet er den spækfyldt med lækre opskrifter. Hvis du har den, så kan jeg varmt anbefale løgene på side 83, laksen på side 105, kyllingen på side 117 og nærmest samtlige suppe- og römertopfopskrifter.

Nå, det var vist et sidespring. Kagen er superlækker og sukker- og melfri, og det kan altså ikke smages på den der lidt flade, sunde måde, I ved. Jeg kan kun anbefale den. Erstat evt. cashewnødder og havregryn med 100 g mandler, og udelad kakao, så får du originalopskriften.

Stilletkagen
200 g dadler, udstenede
2 spsk friskpresset appelsinsaft
3 spsk rapsolie
3 æg
50 g cashewnødder
50 g havregryn
4 spsk ren kakao
1 tsk kanel
1 knivspids salt
1 knivspids peber

Forvarm ovnen til 160 grader. Har du en foodprocessor, smides alle ingredienser på nær æg heri, og derefter tilsættes æggene et ad gangen.
Jeg har ikke den påkrævede køkkenmaskine, så gjorde istedet sådan: dadler, appelsinsaft og rapsolie stavblendes. Tilsæt herefter æg. I en minihakker males cashewnødder og havregryn til mel, og kakao + krydderier tilsættes. Bland herefter de to masser til en jævn dej, og fordel den i en springform på 18 cm beklædt med bagepapir. Bag den i 40-45 minutter, til den er gennembagt.
Jeg pyntede den med kokosflager.
Kagen holder sig frisk og saftig i flere dage - altså hvis du selv holder ;)

Jeg elsker historien om hvordan desserten Tarte Tatin opstod.
Det herlige er, at tærten blev til ved et uheld, men også at historien har lidt forskellige versioner. Præcis som en klassisk vandrehistorie skal have.
Alle (inkl. Wikipedia) synes dog enige om, at den ene af søstrene Tatin var lidt for uopmærksom da hun skulle lave dessert.
Hvem der bare kunne skabe en klassiker hver gang der gik ged i den i køkkenet...

Den helt klassiske tarte tatin laves med æbler, men jeg havde lyst til at lave den med pærer. Lakrids går i fantastisk godt spænd med pærer, og i den forbindelse vil jeg også lige hylde den kommende lakridsfestival, som jeg går og glæder mig til :)

Opskriften er til en lille tærte til fire personer, da jeg ikke gad stå med tærte til overs. Jeg har lavet en grovere mørdej og tilsat kardemomme, men enhver mørdej eller evt. butterdej kan anvendes.
Har du en pande, som kan tåle at komme i ovnen, kan du bruge den - det vil lette arbejdet en smule.

Denne dessert er måske ikke den smukkeste, der findes. Men den karamelliserede varme frugt smager skønt sammen med sprød mørdej, og lakridsskyren giver et frækt pift.

Tarte tatin
Mørdej
80 g hvedemel
45 g grahamsmel
2 tsk rørsukker
1 tsk kardemomme
1 knivspids salt
60 g smør
1-2 spsk vand
Yderligere:
4-5 pærer, skrællede og halverede
60 g smør
100 g rørsukker

Bland de to slags mel med sukker, kardemomme og salt. Skær det kolde smør i tern, og kom det i melblandingen, og hak derefter smørret rundt med en kniv så det bliver en smuldret blanding a la revet ost. Saml dejen med vand - det skal gå stærkt, der må endelig ikke æltes. Pak dejen ind i film og lad den hvil i køleskabet mindst en time.

Kom 2/3 af smørret og 2/3 af sukkeret i en gryde eller pande, og lad det smelte ved svag varme. Lig pærerne herned, med den flade side op, og drys overfladerne med resten af sukkeret og klatter af smør. Lad pærerne ligge og stege i karamellen i 15-20 minutter, pas på de ikke brænder på! Skru op og ned for varmen efter behov - det skal bruse, men ikke brænde på. Attention, please.
Imens opvarmes ovnen til 180 grader, og lige når pærerne er ved at være der, kan du rulle mørdejen ud så den passer til din form. Find en passende form og kom pærerne heri, stadig med den flade side opad. Hæld karamellen over (pas på du ikke brænder dig - this is hot hot hot!).

Kom mørdejen over pærerne og tryk den let ned over. Prik den let, og bag tærten i ca. 30 minutter, til toppen er gylden. Har du en pande, der kan tåle at komme i ovnen, bliver pærerne bare på panden og mørdejen trykkes nedover og panden smækkes i ovnen.
Lad den køle let af og vend den herefter ud på en tallerken eller et fad, så pærerne nu er øverst. Brug grydelapper - karamellen er varm! Jeg taler af erfaring..
Pas også på du ikke spilder karamellen - jeg spildte desværre halvdelen af karamellen, rigtig ærgerligt!
Rør skyr sammen med 1 tsk Johan Bülow rålakridspulver, og server sammen med den lune tærte.

For amerikanerne har nemlig også en flapjack. Men det er noget ganske andet: nemlig deres små, tykke pandekager. Den engelske er derimod en havrebar af en art - så meget for potato, potato.

Jeg kom i tanke om de herlige, engelske flapjacks, da jeg så dette indlæg hos Frk. Kræsen. Det mindede mig om engang i London for flere år siden, hvor jeg på en café bestilte en flapjack, til trods for jeg ikke anede hvad det var. Men lækkert så det ud - og det var det!

Jeg tog en lille dans med Mr. World Wide Web og efter et svingoms, havde jeg brygget en opskrift sammen på god gammeldags gefühl.

Klassikeren er at holde sig til de fire første ingredienser, men jeg holder allerede rigtig meget af min freestylede version. Prøv selv - denne, klassisk eller din egen freestyle. Jeg tror næppe, det kan gå galt.

Flapjacks - ca. 15-20 stk
100 g smør
200 g havregryn
50 g müsli (eller blot mere havregryn)
80 g brun farin
2-3 spsk lys sirup
50 g kokosmel
2 spsk honning
1 knivspids salt
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel

Tænd ovnen på 200 grader. Smelt smørret i en lille gryde. Bland alle de resterende indgredienser i en skål, og hæld det smeltede smør ned i blandingen. Rør det godt sammen til en klistret masse. Beklæd en form på ca. 20 x 25 cm med bagepapir, og fordel massen heri. Tryk den godt ned i formen med to skeer. Bag flapjacksene i 15-20 minutter, til overfladen er jævnt gylden og der dufter skønt af  ristet havre i hele køkkenet.
Lige når fadet tages ud af ovnen, skæres massen ud i tern - mens den stadig er i formen. Lad den herefter forblive i formen og lad den køle. Når den er afkølet, løftes hele molevitten med bagepapir over på et skærebræt, og stykkerne kan skæres ordentligt ud.
Opbevar dem i tætsluttende dåse (hvis de når så langt)..

Ps. Idag har min svigerinde termin, og jeg er simpelthen så spændt - glæder mig til at blive tante til en lille norsk gut! :)

Altså ikke på tømmermændsmåden. Dem er jeg trods alt kommet over, selvom jeg er tilbøjelig til at synes, kalenderen er ganske uretfærdig med den her mandag d. 2. januar. Det var hårdt at komme op imorges!

Nok ynk, nu til det lækre. Har du endnu ikke smagt Meyers kanelsnurrer, kan det kun gå for langsomt. Den dejlige sag reddede min mandag eftermiddag, hvor jeg skulle bytte julegaver i udsalgsbefængte Magasin.

Ellers kan du også finde hans bageri i Jægersborggade eller i Store Kongensgade. Afsti, afsted med dig!