Idéen til pavlova opstod, da min kontormakker godt kan lide at komme med udfordringer og forslag til mine køkkenlege. Jeg har aldrig lavet det før, og er faktisk ikke den helt store tilbeder af marengs, så først var jeg sådan lidt "hmmm, måske, ej... det tror jeg ikke" til forslaget. Jeg er heller ikke storfan af flødeskum og synes at pavlova-kagen til tider bliver lidt for prinsessefin og hvinende sød. Nu ER kagen jo også opkaldt efter en balletdanser, så det styrkede jo ligesom mine fordomme endnu mere.
Efter lidt tid i tænkeboksen besluttede jeg at afprøve chokoladepavlova (man er vel addict) og for at råde bod på flødeskumssagen ville jeg tilsætte creme fraiche for at gøre den mere frisk og velegnet til mine smagsløg. Nu manglede jeg bare en god anledning, for sådan en fin pavlova skal jo helst spises af et par stykker og gerne lige straks efter den er blevet pyntet. Svaret på mine bønner skulle komme til mig i form af et meget inspirerende indlæg fra Et Vesterbro Køkken. Pavlovaerne skulle selvfølgelig tage sig ud som portionsanretninger! På den måde undgår man også at kagen splatter ud og bliver træls at se på - eller rettere: rodet begrænser sig til kun at foregå på ens egen desserttallerken. Jeg anbefaler at tage et kig forbi siden, da der også bliver nævnt en masse marengstips og know-how, som er nyttigt. For at gøre pavlovaen til en chokoladet sag, har jeg brugt inspiration fra Sarahs Kager. Igår aftes pakkede jeg en taske med marengsbunde, flødeskumscreme og frisk frugt og cyklede over til min veninde for at ønske hende god ferie. I aften kan det være jeg vil prøve at servere den med anden frugt og bær. Dette er en dessert, som kan varieres udi det uendelige og som er lettere at lave, end jeg troede.

Chokoladepavlova, 8 små reder
6 æggehvider
300 g sukker
3 spsk kakao
1 tsk balsamico
50 g finthakket, mørk chokolade
1/2 liter piskefløde
4-6 spsk creme fraiche
1 vanillestang
Frisk frugt, bær eller hvad du lyster
Tænd ovnen på 150 grader. Hvis du ønsker en stor kage, på 180 grader. Pisk æggehviderne stive med en elpisker. Tilsæt 1 spsk sukker ad gangen mens der piskes, og fortsæt sådan, det tager 5-10 minutter, og elpiskeren bliver overophedet. Tilsidst skal massen være så klistret, at den hænger fast i elpiskeren og nærmest begynder at stige op ad skålen. Vend nu kakao, chokolade og eddike i. Sæt små cirkler af dejen på en bageplade med bagepapir. Forsøg at lave en lille fordybning i hver rede. Bag dem i 50-60 minutter, indtil overfladen er sprød og krakelerende, og den er blød indeni. Jeg kan bedst lide når marengs er sej og blød indeni, og nærmest har konsistens af hård karamel. Det sætter sig måske lidt i tænderne, men smager vidunderligt! Derfor køler jeg dem af på en rist. Hvis du bedre kan lide, at de er helt luftige indeni, så lad dem køle af i den slukkede ovn med ovndøren på klem.
Pisk fløden til skum og vend creme fraiche heri, smag til. Pisk eventuelt igen, og tilsæt gerne kornene fra en vanillestang. Kom cremen på de afkølede marengsbunde, og fordel derefter frisk frugt og bær ovenpå vanilleskummet.

Ok, måske så meget sagt. Men hvis man har fulgt med i nogle af de tidligere afsnit på bloggen har man måske opdaget min meget loyale opførsel overfor Frederiksberg Chokolades dejlige is, som op til flere gange er blevet rost til skyerne. En dag var jeg dog utro med en skøn is fra Café Citron på Østerbro, som laver de dejligste hjemmelavede is. Caféen er virkelig hyggelig, der er gamle borde og træmøbler og pyntet op med citroner og andre økoting på væggene, og så har de kun 4-6 forskellige slags is ad gangen. Men til gengæld er de så alle sammen virkelig lækre! Jeg kan klart anbefale mynte, chokolade, jordbær og, naturligvis, citronisen. Nu når solen endelig er kommet frem igen og endda nærmest i samme sætning, som der blev sagt sommerferie, har jeg ekstra god tid til at smutte forbi det hyggelige sted på Dag Hammarskjølds Allé, opkaldt efter min yndlingscitrusfrugt. Håber at min lille anbefaling kan komme jer andre til gode :)

Jeg havde en skummel plan af den sørgelige rest af råsyltede rabarber. Denne rest skulle dog ikke være ked af det særligt længe, viste det sig. Jeg ville gerne have bagt en kage, men fordi jeg allerede havde guffet så meget af de skønne rabarber, var mængden svundet så meget ind at den istedet rettere udgjorde et match for nogle få muffins. Min plan var egentligt at bruge grahamsmel som erstatning for noget af melet for at tilføre båd smag og struktur, men da køkkenskabet åbenbart meldte udsolgt, kom der rugmel i istedet for. Ingredienserne kom lidt til mig hen ad vejen, bl.a. analyseret til en spinningtime og i pauserne fra eksamenslæsningen med min søde (og kagespisende) makker. Nogle gange går der lidt storhedsvanvid i foretagendet, for jeg ville have både kokos, marcipan og rugmel i ned til rabarberne. Og når man først har tænkt højt.. Jeg var hurtig nok til at skrible mængderne ned efter jeg smækkede kagerne i ovnen, for tænk sig hvis de blev en succes - og det gjorde de! De er bare perfekt saftige, søde og friske på én gang, med godt bid i. Ja, jeg er faktisk lidt stolt af den hjemmestrikkede opskrift :) Lidt mere cake-ish end de sidste muffins jeg har lavet, som har været efter amerikansk opskrift. Måske er det faktisk i virkeligheden snarere en cupcake uden topping. Argumentet er her at man gerne vil bruge en gaffel - så er det da en kage, ikk? Who cares, de smager vidunderligt! Jeg vil helt sikkert lave dem igen, måske med anden frugt. Kagerne kan godt bære at undvære marcipanbolden, men det spreder jo glæde med den lille søde surprise i midten :)

6 kager i muffinforme
70 g mel
15 g rugmel
40 g kokosmel
100 g sukker
1 tsk natron
50 g/0,5 dl smeltet smør
1,5 dl A38
Marcipan (kan udelades), tre skiver á 50 mm
4-5 spsk rest af råsyltede rabarber eller evt. anden syrlig frugt
Sirup af rabarbersaft

Tænd ovnen på 200 grader. Bland de to typer mel med kokosmel, sukker og natron. Rør det smeltede smør og A38 i blandingen, og tilsæt de råsyltede rabarber. Fordel dejen i seks muffinforme. Del marcipanskiverne i seks lige store dele, som formes til en lille bold. Stop hver marcipanbold med i dejen, og sørg for at den er dækket. Bag kagerne i ca. 15-18 minutter, til de er gyldne. Stik en tandstik ned i dejen for at tjekke, den er færdig (skal komme op ren - stik den ikke ned i marcipankuglen!). Imens kagerne bager laver du siruppen. Saften fra de råsyltede rabarber koges, så den bliver reduceret til sirup. Når kagerne kommer ud af ovnen prikkes de og 1 spsk rabarbersirup befængt med vanille hældes udover. Lad dem køle let af og spis - en saftig sag!

Eller mini-trifli, om man vil. Den var nemlig portionsanrettet, for jeg elsker, når man får sin helt egen lille dessert. Det er også min første trifli, for jeg kommer ikke fra et trifli-hjem. Det var ligesom nogle andre desserter, der kom på bordet i barndomshjemmet når der var gæster (hører man mig skrige CITRONFROMAGE?). Det ændrer dog ikke på at jeg har spist en masse trifli i løbet af årene. Jeg husker tydeligt den første gang jeg fik det at smage: det var hos min bedste venindes forældre lidt ude på landet, hvor der blev serveret dessert hver eneste dag - en skøn tradition jeg agter at indføre når jeg engang siger villa, volvo og vovse! En smuk, høj glasskål kom ind med kirsebærtrifli, og jeg stiftede nysgerrigt bekendtskab med den dejlige 80'er-dessert. I kan vel høre den landlige idyl, fuglene synge og solen gå ned over marken mens jeg lukkede øjnene frydefuldt for hver en bid? Nej vel - tvivler på at jeg besad denne elegance som 12-årig ;)
De råsyltede rabarber fra sidste indlæg ville jeg gerne bruge i lidt af hvert, men for rigtigt at kunne nyde deres sprødhed, gik størstedelen til denne trifli. Da jeg ikke er indehaver af mors gamle opskrift, har jeg lavet den efter mit hoved og hvad jeg havde på flygtig fornemmelse kunne fungere. Da jeg synes at mandler er rigtig godt med rabarber, brugte jeg amaretto (ja, jeg ER småafhængig) til at væde ladyfingers'ne med. Så toppede jeg med råsyltede rabarber, knuste makroner, og de små glas fik lov at trække på køl nogle timer. Da jeg ikke kunne vente længere blev fløden pisket - vær gerne gavmild med den, for den passer skønt til de syrlige rabarber. En dejlig blanding af friskt, blødt, crunchy og med et let kick fra amarettoen. En vellykket trifli-debut!

Med god energi i benene og "I want it all, I want it now"-stemning fandt jeg mig selv på vej hjem fra en overspringsgåtur ned mod de lokale grønthandlernaboer (man bor vel på Nørrebronx). Faktisk var det en overspringshandling for at undgå alle de andre overspringshandlinger, man kan lave indendøre, og når man læser til eksamen og er alene hjemme, må man jo gerne, ikk? Altså hygge sig lidt ekstra og f.eks. lave en rabarberdessert til sig selv. Snart har jeg ferie, og så bliver det med "det er jo ferie" at man liiige forkæler sig selv lidt ekstra. Okay, faktisk behøves der ingen undskyldning. Det gælder om at nyde livet mens vi har det! Nok lommefilosofi og tilbage til mine rabarber, som jeg først fandt ved tredje grønthandler. Bonus! To bundt for en 20'er, så føler man sig da nærmest kriminel - men det passer måske også fint nok til omgivelserne ;) Nuppede også lige en gang yndlingsoliven med hjem, som I ser på billedet. ÆLSKER kalamata og de store grønne med mandler indeni. Nam!

Jeg har råsyltet rabarberne med rørsukker og vanille, inspireret af Anne au chocolat for noget tid siden, men havde ikke glemt dette velroste tip. Skær rabarberne ud i stykker á 50 mm og kom dem i et fad eller en boks med rørsukker og vanillemarv. De skal så stå på køl et døgns tid, hvorefter man sier væden fra (gem den for Guds skyld! Kan blive til den dejligste sirup) og bruger de sprøde søde stykker til desserter alt efter lyst. Af rabarberlege har jeg bl.a tænkt at lave en kage med marcipan og grahamsmel, rabarbertrifli, crumble med kokos og ok, så havde jeg vist heller ikke flere rabarber tilbage. Det er synd og skam at sæsonen er gået så stærkt. Det er vist noget med, at syren i rabarberne går lidt amok her tilsidst, og derfor er den bedst sammen med fløde eller is til. Det er vist også lige til at overleve :) Kunne dog ikke lade alle rabarberne stå til imorgen. Hev en lille creuset ud af skabet, kom lidt råsyltede rabarber i, og dryssede med havregryn, kokosmel, revet marcipan og finthakkede mandler. Ind i ovnen på 200 grader til marcipanen er gylden, ca. 15 minutter. Det er guf!

Nej nej - jeg er IKKE blevet gift. Men min søster lavede denne kage til sin fødselsdagsfest engang, og en af fyrene friede til hende efter at have smagt den! Hun er nu også ret sød, men alligevel - det må betyde at kagen er en vinder der går lige i hjertet! Faktisk havde jeg helt glemt alt om den kage, for jeg har nemlig ikke forsøgt at gøre hende kunsten efter (altså hverken på bagefronten, ej heller har nogen nogensinde friet..), men siden vi kom til at snakke om den forleden, har jeg tænkt meget på den. Det er en noget tung kage, og når den først kommer ud af ovnen, tænker man at der er gået noget galt. Den er snasket og fed, så den skal som de fleste andre brownies lige have lov til at klappe hesten og hvile en dag og sætte sig. Derefter bliver den så også fortæret med øjnene spærret vidt op, en grimasse jeg åbenbart gør når jeg spiser noget, jeg virkelig godt kan lide. Den stammer fra Suveræne Succeser af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz, en yndlingskogebog som giver masser af dejlig inspiration. De leverer opskriften til en hel bradepande, men pga. tvangstanker om, at en brownie SKAL bages i browniefadet, fås den her i en elegant, mindre udgave. Jeg begik en fatal fejl og læste ikke ordet "varmluft" - kagen kom ud nærmest flydende og jeg måtte ty til den beskedne mængde tålmodighed, jeg har i mig og give den ca. 15 minutter ekstra med ovnen skruet op. Note to self: du har ikke en varmluftsovn, bare fordi opskriften siger du har! Se konverteringsskema hvis du står i samme situation.

Chokotrio aka frierkagen
135 g smør
65 g god, mørk chokolade
65 g god flødechokolade
20 g god, hvid chokolade
Kornene af en halv vanillestang
3 æg
215 g økologisk rørsukker
90 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver

Sæt din ovn på 165 grader, hvis du vel og mærke har varmluft. Ellers ca. 180 grader. Smelt smørret og lad det køle af. Hak alle typer chokolade meget groft. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud, og bland dem med rørsukkeret i en skål. Slå æggene ud i rørsukkerskålen og pisk det hvidt og skummende. Bland mel med bagepulver og sigt det i dejen. Rør smør og chokolade i. Fordel dejen i browniefadet, som er beklædt med bagepapir, og bag kagen i ca. 30 minutter. En tandstikker skal komme helt ren op af kagen for at den er færdig. Afkøl kagen i formen, og vent det bedste du kan, allerhelst til dagen efter. Spis og spær øjnene op! ;)

Hvad er hurtigere at lave end en chokolademousse? Det går så stærkt at man nærmest ikke føler, at man har overspringshandlet! Jeg fik lyst til at eksperimentere med moussen jeg før har nævnt og skiftede mørk chokolade ud med den vidunderlige norske mælkechokolade, og tilsatte kaffe og amaretto.

Chokolademousse, 5 portioner

150 g Freia melkesjokolad eller anden god mælkechokolade
0,4 dl stærk kaffe
0,4 dl amaretto
2 æggeblommer
3 æggehvider
4 spsk sukker

Smelt chokoladen over et vandbad sammen med kaffe og amaretto. Lad det køle let af og rør æggeblommer i. Pisk æggehviderne stive og tilsæt derefter sukker, pisk endnu stivere. Fold æggehviderne i den velduftende chokolademasse indtil blandingen er ensartet. Brug med fordel en dejskraber. Hæld på glas eller i skåle, dæk med film, og vent tålmodigt i mindst tolv timer. Det tog mig lidt under en halv time at lave, inkl. opvask - den hårde tid er ventetiden.. Den kan sagtens overnatte i køleskabet, hvis du skal bruge den til middagsselskabet imorgen. Jeg synes konsistensen bliver bedst efter en tur i fryseren med denne mousse - tror det er alkoholen som måske gør, at den har sværere ved at stivne end den forrige jeg lavede. Det smager fantastisk! Hverken kaffesmagen eller amarettoen overdøver, men giver bare et finurligt pift til den bløde nougatsmag fra mælkechokoladen. Godt jeg har endnu en portion der står og venter på mig!

I torsdags tog jeg afsted til Amsterdam for at live lidt op i hyggen her halvvejs i eksamensperioden. Vi blev taget godt imod og jeg er vild med den afslappede stemning og at de er så ligetil. Nedenfor et lille udpluk af nogle af de ting, vi spiste (og som jeg nåede at fotografere). Den dejligste chokoladebutik med virkelig god kvalitetschokolade i alle afskygninger. De havde også et pænt udvalg af is, hvor snickersisen især gjorde indtryk. En lille cupcake med mokka, fundet i et fint konditori i en smal gade. Min første clafoutis med hindbær, vanilleparfait og hvid chokoladeflødeskum, spist på Restaurant Greetje. En kæmpe macaron med chokolade.

Af andre lækkerier spiste vi på en virkelig god asiatisk restaurant, Nam Kee, i red light district. Der var både kinesiske og vietnamesiske specialiteter på spisekortet og jeg valgte en suppe med pak choi og wan tan med kæmperejer. Mums! Et sted jeg også vil anbefale, var en vinbar i Prinsengracht (lige  nærheden af Anne Franks Huis). Rigtig mange gode vine i selskab med lækre hapsetallerkener med bl.a god ost og pølse. En af dagene, ej det passer ikke. Vi spiste jo faktisk is hver dag! Men vi stødte på en virkelig god isbutik om lørdagen. Jeg fik en kugle med lemonsage, som er citronis med salvie. Ved ikke hvorfor jeg ikke tog et billede af den - I'm a really a true asian!? Men den var både smuk og delikat. Alle de andre is i montren så også virkelig gode ud, og jeg valgte en med hasselnød til at give lidt fedt modspil til citronisen. Sidste aften spiste vi på Bazar, som er en gammel moské lavet om til et spisested. Her kan man få alverdens kebab, hummus, couscous og andre arabiske specialiteter. Perfekt til en dag præget af hang overs. Prøv i øvrigt også deres Stroopwafels, som er små vaffel-kiks-lignende ting med karamelsirup indeni, uhhm. Højdepunkter udover at spise: Anne Franks Huis, World Press Photo udstillingen, kigge på skæve huse og mennesker, hygge langs kanalerne, pubcrawl fra Rembrandtplein til Leidseplein og at blive like this med to amerikanske par på en hollandsk restaurant.

Har her på det sidste funderet lidt over, hvorfor jeg mon er blevet afhængig af at bage hele tiden. Til trods for forbud (fra mig selv altså) om at bage mere end én gang i ugen her i eksamensperioden lykkedes det mig jo at snige mig udenom og gå i køkkenet alligevel. Overvejer ligefrem at bede nordmanden om at tage en spændetrøje med hjem fra afdelingen for at forhindre de her overspringshandlinger! Der er selvfølgelig ingen tvivl om at jeg kan lide at bage fordi jeg også elsker at spise kagerne. Og alle de andre søde sager jeg laver. Men det er jo ikke bare resultatet, der er spændende, det er i høj grad også processen. Store ord fra en ellers særdeles resultatorienteret person! Har fundet ud af at mit forhold til køkkenkreationer har slående ligheder med mit forhold til LEGO på et tidligere stadie i livet nærmere betegnet barndommen. Hvis du også elskede at lege med LEGO husker du sikkert, at det bedste faktisk ikke alene var legen, men i lige så høj grad at bygge en ny leg (bage en ny kage). Nogle gange havde man lyst til at nærstudere en kompliceret brugsanvisning med lup og bygge det noget entusiastiske slot/rumskib/hospital som man havde set på billedet (følge besværlig opskrift), andre gange gav man den gas med fri fantasi. Endnu mere fantastisk var det jo nærmest at bladre den oppustede Fætter BRs katalog igennem for alverdens skatte og finde ud af præcist, hvad der skulle på éns ønskeliste (to-bake-liste). Forventningens glæde, siger jeg bare! Analyseafsnit, tjek. Konklusion og morale: at bage er at lege, og leger man hele livet, har man fundet kilden til Evig Ungdom. Disse blåbærmuffins er ægte amerikanske, fundet via Sweet Pea's Kitchen og kan spores tilbage til Cook's Illustrated. En opskrift på blåbærmuffins godkendt af dem over there, gav selvfølgelig pote.

Blåbærmuffins
2 cups blåbær
1 cup sukker med top + 1 tsk
2,5 cups mel
2,5 tsk bagepulver
1 knivspids salt
2 store økologiske æg
55 g smør, smeltet og let afkølet
1/4 cup rapsolie
1 cup kærnemælk
1,5 tsk vanillesukker
Topping 
revet skal af en halv øko-citron
3 spsk sukker

1. Tænd ovnen på 220 grader. I en lille gryde ved medium varme koges den ene cup blåbær med 1 tsk sukker. Mos bærrene let med en ske og rør i blandingen. Den skal synke ind til ca. en fjerdedel i størrelse. Tag det af varmen. 2. I en stor røreskål blandes mel, bagepulver og salt. 3. I en anden skål piskes æg og sukker luftigt, tilsæt herefter smeltet smør og olie, og pisk let. Tilsæt kærnemælk og vanillesukker til æggeblandingen. 4. Rør nu den sidste cup blåbær i melblandingen og rør den våde blanding i. Brug en dejskraber og rør let. 5. Fordel blandingen i 12 muffinforme, hvis du kan styre dig - jeg holdt som sædvanlig ikke igen i starten og fik derfor 11 i kinda oversize. Ok, det er jo amerikansk, so let it be. 6. Put en tsk af den kogte blåbærblanding ned i hver muffin og rør rundt med en spisepind for at fordele retteligt. Til toppingen blandes reven citronskal med sukker, og strø denne blanding over muffinsne. Bag dem midt i ovnen i ca. 18 minutter, indtil de er gyldne på toppen. Køl dem kort af i formen og derefter på en rist. Spis dem mens de er lune, og nyd knaset fra citronsukkeret - og skynd dig, de forsvinder hurtigt!

Er temmelig hængt op for tiden med læsning og alle de andre dejlige gøremål, der hører ante-sommerferie til. Får derfor heller ikke lavet de ting, som jeg har lyst til rent gastronomisk. Kunne virkelig godt tænke mig at lave chokoladepavlova, hjemmelavet is og blåbærmuffins snart! Har valgt at tage det sure med det søde og nyder istedet nogle af mine yndlingsting, jeg ikke selv har fremstillet. Chilichokoladen fra Lindt her til venstre har jeg længe været afhængig af og jeg kan ikke, uanset hvad jeg siger til mig selv før jeg åbner pakken, nøjes med kun at spise to firkanter! Som regel bliver pakken spist en halv af gangen..

Ananassorbet og jordbæris fra Frederiksberg Chokolade. Når der ikke er tid til at lave tingene selv, er der heldigvis andre måder at forkæle sig selv på! En gåtur i haven bagefter bringer som regel en god lille vildfarring med sig. Eventuelt kan man også underholde ved at stunte, når man prøver at være sød og vil spille bolden tilbage til en far og søn. Mulighederne i Frederiksberg Have er mange. Så er hovedet luftet og klar til atter at blive klistret til bøgerne!

Sidst i rækken af venner, der ikke svigter når du har travlt: De bedste købekammerjunkere jeg nogensinde har smagt - har man først smagt disse, vil man ikke have andre! Karen Wolf, who? Selvfølgelig er det ønskeligt og meget mere potentiel husmoder-statusagtigt at bage dem selv. Sidste gang jeg gjorde det var som teenager hjemme hos de gamle, og husker faktisk ikke om de var imponerende gode. Konklusion: det var de nok ikke, for ellers ville jeg have lagret det i den del af hjernen, der er forbeholdt godter. Lige pt er det dog ikke optimalt i forhold til individets nyttefunktion og præferencer mht eksamensresultater selv at fremstille kammerjunkere. Tilbage til læsningen!