Eller romkugler. Eller trøfler. Eller humørbomber, fordi det er svært ikke at blive lidt frejdig af det barnlige, farverige krymmel, jeg har trillet mine romkugler i. 
Og på en rigtig våd og blæsende efterårsdag som i dag, kan alle vel bruge lidt ekstra humør :)

Forleden lavede jeg disse kært-barn, som altid er et hit når du genre vil trylle en rest kage om til noget andet og mere spændende, end en rest.

I princippet kan det ikke gå galt: smuldr kage, tilsæt lækre sager og tril. De ser ud af meget mere, end de egentligt er, hvilket heller ikke er at kimse af, når man har travlt og måske et overskud på efterårssnue-niveau :)
Jeg har før lavet romkugler med smørcreme, som blev rullet i det mere neutrale kokosmel. Se bare her.

Denne omgang blev dog lavet med en rest af denne kage, lidt kaffe, lidt kakao, hindbærmarmelade og (måske en smule for meget!) rom.

Rullet i rigelige mængder alt-for-farverigt-og-e-numre-proppet kagekrymmel, for det var lige, hvad jeg havde lyst til.

Du kan også komme lakridspulver i, honning, en smule appelsinsaft eller hvad du nu har lyst til. Men hvadend du gør, så udelad ikke rommen! Den giver lige det sidste nødvendige spark :)
 


Comments

Lisbeth
09/10/2012 16:31

Ih, hvor ser de skønne og festlige ud. De kunne også være lækre med et sprødt lag mørkschokolade omkring. Mums!

Reply
Maiken
09/10/2012 22:54

Det er jeg helt sikker på, at du har ret i, Lisbeth! :) Sikke en luksusmundfuld ;)

Reply
09/10/2012 21:51

Juhuuu hvor er de farverige og glade :) Lige til at blive i godt humør af!

Reply
Maiken
09/10/2012 22:55

Jaaaa, ikk? :) Tak søde Cecilia!

Reply
kokken
10/10/2012 23:11

Hej Maiken :)
jeg må ærligt indrømme er blevet fascineret af din blog :)
det nogle flotte ting du for lavet dig der og de er gangteret rigtige gode :)
det gør ens kokke hjerte glad af se af der også er nogle i dagens danmark der kan lavet nogle flotte produgter :)

Reply
Maiken
11/10/2012 09:29

Hej kokken :)
Mange tak skal du have, det er jeg glad for at høre!

Reply



Leave a Reply