Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Bjørgs peking-lykke

4/3/2012

4 Comments

 
Egentligt skulle der stå Peking-kylle, men autocorrect ville have Peking-lykke, og det synes jeg var så fint, at jeg blev nødt til at lade det stå :)

Retten spreder også lykke - og garanti for, at du bliver spurgt efter opskriften. Jeg har fået den gengivet af en sød veninde, som havde den med til et sammenskudsgilde hos mig, hvor retten mildest talt blev revet væk.

Her får du en version af den berygtede and a la Peking, som er lige til at gå til.
Picture
Det er super nemt, men kræver at du har lidt forberedelsestid på dagen eller nogle dage før. Man kan bruge and eller kylling, bryst eller lår, som på grund af den lange simretid vil blive så lækkert mørt at kødet nærmest falder fra hinanden.

Jeg har brugt kyllingelår til denne omgang, og hvis du bruger lår med ben og det hele, skal du beregne en lidt større mængde fjerkræ.
Picture
Peking-lykke til 2-3 personer
500-700 g andebryst eller kyllingelår
Løg
Hoisinsauce
Sød chilisovs
Hønsebouillon eller -fond
Hvedemelspandekager (købes frosne hos din asia-pusher)
Grøntsager, f.eks. forårsløg, mango, agurk, gulerod, bønnespirer, salatblade
Evt. ristede nødder, sesamfrø

Hak løget fint og svits løg og kylling/and i olie i en gryde. Lad det blive brunt og løgene bløde, og kom herefter 2-3 spsk hoisinsauce, 2-3 spsk chilisovs i, og straks herefter bouillon. Saucerne kan godt brænde på, da der er lidt sukker i, så vær vaks :)
Jeg hældte bare nykogt vand på til det dækkede kyllingelårene og smed to bouillonterninger ned i. Skru ned for varmen, og lad det simre under låg i ca. 2 timer, til saucen er betydeligt reduceret og kødet er ved at falde fra hinanden.
Fisk kødet op af gryden, og lad saucen koge ind til en halvtyk, sirupslignende sovs. Skal du servere det samme dag, så pil kødet af skroget. Ellers kan du sagtens opbevare det på køl en dag eller to og vente med at pille kødet fra hinanden til serveringen.
Picture
Ved servering snittes alle grøntsager fint, gerne i tynde strimler, så er det lettere at rulle en pandekage (lidt besværligt med tern som på billedet).
 
Hvedemelspandekagerne dampes, jeg bruger et dørslag over en gryde med simrende vand og placerer 3-4 pandekager af gangen i dørslaget i et minuts tid. De skal have lidt længere tid hvis du ikke har tøet pandekagerne op først.

Den indkogte sovs lunes kort i en gryde, og kyllingen pilles fra hinanden. Det er ikke nødvendigt at opvarme kødet, du risikerer bare at det bliver tørt, medmindre du damper det forsigtigt. Jeg serverede det koldt.

Anret grøntsagerne i små skåle eller på et stort fad og lad dine gæster rulle små pandekager med kylling, grønt og sauce, så man kan lave sin pandekage, præcist som man lyster.
4 Comments
Hanne link
5/3/2012 05:04:22 am

Peking Lykke kontra kylling. Haha Min ordbog er også bare helt sin egen.
Er det ikke forårsruller. De er gode, dem lavede jeg en overgang mange af..

Reply
Maiken
5/3/2012 02:44:12 pm

Peking-kylle blev lige ændret ja ;) Nej, det er ikke forårsruller. Det er hvedemelspandekager der bruges, som man damper og pakker fyldet ind i - og derefter spises de straks :)

Reply
Hanne link
7/3/2012 06:05:37 pm

Ok, min første tanke var at det lignede forårsruller.

Reply
Maiken
8/3/2012 09:09:06 pm

Der er også så mange slags - ku godt minde lidt om dem i rispapir :)

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.