Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Boller op, boller ned..

13/2/2012

2 Comments

 
Nu er det snart fastelavn, og til det hører den evindelige diskussion om, hvordan en fastelavnsbolle skal være. Skal det være en bolle med fyld – i så fald hvilket fyld – eller vandbakkelsestypen skåret over på midten med flødeskum?

Jeg er mest til versionen bolle med fyld, hvor jeg elsker at lege fri fantasi med fyldet. En overgang var jeg ret stor tilhænger af dem med creme i, mens jeg de senere år oftere har bagt nogle med marcipan- eller nougatsnask i. Helt sikkert er det, at der ALTID skal godt med glasur ovenpå :)

Denne type fastelavnsboller skal ifølge mig spises nybagte, så fyldet stadig er godt lunt. Derfor egner disse boller sig ikke rigtig til at blive gemt i køkkenskabet i flere dage, men de kan fryses og varmes i ovnen.
Derfor er bolledejen ikke så fed og sød som ved bagværk, der holder sig frisk lidt længere, da det er meningen de skal spises med det samme. Til gengæld er de fyldt med masser af dejligt snask!
Picture
Til dejen
2,5 dl mælk
25 g gær
1 æg
½ tsk. fint salt
1 tsk. sukker
Hvedemel, ca. 450 g
Derudover
1 stort æble
6-8 makroner
Marcipan
Nougat

Lun mælken til den er lillefingervarm. Hak gæren ud i en skål, og hæld lidt af mælken over. Rør til gæren er opløst, og tilsæt resten af mælken. Pisk ægget let sammen i et krus med salt og sukker, og rør det i gærblandingen. Tilsæt hvedemel – hold altid lidt igen – og ælt dejen smidig og lækker. Dæk skålen med et klæde og stil den til hævning i en times tid. Har du god tid, kan du med fordel skære ned på gærmængden og op for hævetiden.

Til æblefyldet: Skræl æblet, skær det i grove stykker og kom det i en lille gryde for svag varme uden låg. Kog til tyk mos, ca. 20 minutter. Afkøl let og knus makronerne, og bland i æblemassen.

Til nougatmarcipanfyld blandes stuetempereret marcipan og nougat. Jeg tror jeg brugte 5 cm af en marcipanrulle og tilsvarende nougat, måske lidt mere. Ælt det til en ensartet masse.

Jeg fik lyst til at lege lidt og lavede også en enkelt bolle med skiver af norsk myseost og solbærsyltetøj. Måske lidt alternativt, men YUM den var god!

Efter hævning æltes dejen kort igennem, og deles herefter i 16 lige store stykker. Rul hvert stykke ud til et fladt kvadrat, og kom en lille spsk. fyld på midten. Luk bollen godt sammen og placer den på en bageplade med sammenføjningen nedad. Gentag med resten og pensl til sidst bollerne med sammenpisket æg eller mælk. Bag dem ved 200 grader i ca. 18-20 minutter, til bollerne er let gyldne. Køl let af og pynt med yndlingsglasur. Hvis du vil fryse nogle af dem, så vent med at putte glasur på disse.

Jeg valgte kakaoglasur til varianten med marcipan-nougat, og hvid glasur med kokosflager til æble-makron-fyldet.
Picture
2 Comments
Stine
21/7/2012 05:40:22 am

Jeg faldt lige over denne opskrift da jeg står med en gang marcipan og noget nougat der er ved at blive for gammelt.
Overvejer om en gang fyld med æblemos, nougat og marcipan mon er godt?
Og med 500 g marcipan og 200 g nougat så bliver der nok en del boller....

Reply
Maiken link
22/7/2012 08:32:13 pm

Hej Stine. Jeg tror helt sikkert du sagtens kan komme æblemos, nougat OG marcipan i - æble og marcipan er altid et hit sammen, og nougat har aldrig gjort skade ;) Håber det bliver et vellykket resultat!
KH Maiken

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.