Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Brownie befængt med saltkaramel

6/8/2012

2 Comments

 
Picture
På kontoret er jeg kendt for at have nogle seriøse kaloriebomber med, når det er mig der står for hjemmebragt kage. Og det er det ikke for få gange, skulle jeg mene! :)
De er blevet udsat for bl.a. OMG-kagen og snickerskagen, og for nyligt denne saltkarameloverdyngede brownie.

Saltet karamel er noget af det lækreste, jeg ved, og jeg er så godt som afhængig! Tjek evt. min saltkaramelopskrift ud, som jeg har lavet adskillige portioner af. For tiden er det dog indkøbte karameller med læsøsalt der får lov at stå fremme på bordet, fra Karamel Kompagniet i Gudhjem. Uhm, de er fantastiske!

Jeg skal ærligt indrømme, at denne dejlige brownie faktisk blev født, fordi en anden brownie døde. Jeg havde spottet en opskrift hos Smagsløjer som fristede mig, fordi den lokkede med at være den perfekte brownie. Sådanne udtalelser frister mig altid, for selvom jeg mener jeg allerede HAR opskriften på den bedste, må andres perfekte brownies jo også være gode.
Desværre fik den perfekte brownie lige tre minutter for meget i mit nye køkken, så den levede slet ikke op til mine krav om at være konfekt-klæg. Hvad gør man så, når man ALDRIG smider kage ud? Man prikker skamløst sin brownie, koger en syndig karamel og drysser med Meldon-flagesalt!
Picture
Snasket saltkaramelbrownie
100 g smør, blødt
100 g sukker
100 g brun farin
3 æg
80 g mel
1/2 tsk bagepulver
2 spsk kakao
1 spsk vanilliesukker
60 g god, mørk chokolade

Karamel:
1,5 dl piskefløde
1,5 dl lys sirup
3 spsk kakao
3 dl sukker
75 g smør
Flagesalt, f.eks. fra Meldon

Tænd ovnen på 170 grader.
Pisk sukker, brun farin og blødt smør godt sammen med en elpisker. Tilsæt æggene ét efter et, mens der stadig piskes. Bland mel, bagepulver, kakao og vanillesukker sammen, og vend det i dejen. Hak chokoladen og rør den i. Beklæd en form på 25 x 35 cm med bagepapir, og hæld dejen i. Bag kagen i ca. 30 minutter, til den er lige knap gennembagt. Lad kagen køle af.

Til karamellen smides alle ingrediserne i en mellem gryde. Kog op, og lad det småkoge i 8-10 minutter. Prik den let afkølede brownie og hæld den lune karamelsovs udover, og lad den trænge ned i hullerne og gøre brownien dejligt snasket. Lad karamellen sætte sig i en times tid.
Server brownien med en lille skål med flagesalt, så kagespiserne selv kan drysse flagesalt udover. Uhm, den var populær!
Picture
2 Comments
Piskeriset link
6/8/2012 04:21:50 am

Den idé tiltaler mig megameget - stop spild af kage med saltkaramel, det kan kun være godt :-)

Reply
Maiken
6/8/2012 06:36:40 pm

Stop spild af kage, lige præcis piske! Den saltkaramel var lige til at blive afhængig af :)

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.