Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Chokoladekage med blåbærcreme og hvid chokolade

7/1/2013

20 Comments

 
Picture
Picture
Denne henrivende chokolade-blåbær-kreation har min kære veninde Marie introduceret mig for. Dette er min fortolkning af et eventyr af Blomsterberg, som jeg gerne vil tale varmt for.

Kagen består af en intens chokoladebund, hvor jeg har valgt at tilsætte ekstra hakket chokolade, og toppes med en luftig creme af hvid chokolade med citronsyltede blåbær.
 
Blåbærene fungerer som et rigtig godt modspil til den søde, fyldige hvide chokolade, og perfekt som fløjlsblød, cremet topping på chokoladekagebunden med knasende stykker af mørk chokolade.

For yderligere at komplimentere den bløde creme, har jeg valgt at pynte kagen med et mønster af størknet, mørk chokolade. Jeg sagde jo, at det var et eventyr ;) Der blev sagt NAAAAAM!

Måske ikke just en typisk vinter/januar-kage, men jeg arbejder altså på at gøre januar til en festlig måned, trods specialeforsvar, tømt pengepung og udsigten til minusgrader.
Vil du være med?
Picture
Picture
Picture
Picture
Chokoladekage med blåbær og hvid chokoladecreme, ca. 6-8 personer
Blåbærcreme:
100 g blåbær
50 g sukker
Saft af 1/4-1/2 citron
1/2 vanillestang

2,5 dl piskefløde
3 blade husblas
75 g hvid chokolade
Kagebund:
90 g smør
1/2 dl vand
150 g sukker
2 æg
1/2 vanillestang
100 g mel
40 g kakao
1 tsk bagepulver
Evt. 50 g mørk chokolade, smeltet og størknet på bagepapir, til pynt

Dag 1 (eller om morgenen, hvor kagen samles om aftenen):
Kom blåbær, sukker, citronsaft og kornene af vanillestangen og den tomme stang i en lille gryde og kog det sammen for lav varme i 5-10 minutter. Tag vanillestangen op, og blend kort massen med en stavblender. Afkøles i køleskabet.

Varm fløden op i en gryde. Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter. Hak den hvide chokolade, kom det i en skål og hæld den varme fløde over og rør, til chokoladen er smeltet. Knug husblassen fri for vand og rør den ud i massen. Dæk skålen med husholdningsfilm og lad den afkøle i køleskabet.

Kagen: Tænd ovnen på 175 grader. Smelt smør og vand i en gryde. Skrab kornene ud af vanillestangen og bland dem med sukker, som piskes luftigt med æggene. Bland mel med kakao og bagepulver og vend det i æggemassen, og vend derefter smør-vand-massen i også, og vend forsigtigt.
Kom dejen i en springform på 18 cm i diameter foret med bagepapir og bag den i 20-25 minutter. Den skal lige netop være gennembagt, men ikke mere - pas på kagen ikke bliver tør! Afkøl kagen.

Dag 2: Kom blåbærsylt og den hvide chokoladecreme i en røreskål og pisk det til en luftig creme med elpiskeren. Placer chokoladebunden på et fad, smør cremen ovenpå og pynt kagen med hvad du lyster. Jeg har brugt størknet, mørk chokolade, men andre bud kunne være friske blåbær, glimmer, høvlet hvid chokolade eller drys af kakaopulver.
Picture
Picture
20 Comments
Jo link
6/1/2013 11:47:54 pm

Hold op hvor ser den god ud! Jeg vil så meget være med :)

Reply
Maiken
7/1/2013 05:32:40 pm

Tak skal du have, Jo :) Super, velkommen i klubben! Januar skal bare bekæmpes, skal den ;)

Reply
Xenia link
7/1/2013 02:10:30 am

Nam, hvor lyder det bare godt og lækkert. Det er lige præcist sådan, januar skal klares!
(og jeg har fødselsdag i januar, så der er altid godt fyldt op på kagekontoen ;D )

Reply
Maiken
7/1/2013 05:33:56 pm

Tak søde Xenia :) Uhh, hvor er du heldig - en god undskyldning for endnu mere fest og farver i denne måned! Og tillykke :)

Reply
Mette link
7/1/2013 06:56:28 pm

Hold da fast en lækker kage!
Ville ønske at jeg havde haft denne opskrift nytårsaften.. Men man kan vel også fejre en tirsdag i Januar med kage :-) ?

Reply
Maiken
8/1/2013 08:07:45 pm

Tak skal du have, Mette :) Det kan man bestemt - jeg tror faktisk, det er meningen man skal gøre den slags i januar ;)

Reply
Camilla (Himmelske kager)
19/1/2013 07:12:03 pm

Jep, jeg er med på, at januar også er en"fest"! Og jeg kender godt kagen, som bare er fantastisk god. Jeg bruger cremen i mange kager og gerne med solbærsylt - det smager bare himmelsk :-)

Reply
Maiken
22/1/2013 05:34:14 pm

Mmmm ja, den er simpelthen elskværdig :) Det lyder virkelig lækkert med solbær også - det må jeg prøve :)

Reply
Ane link
25/1/2013 04:05:20 pm

Bager du også kagen dagen før? Glæder mig til at servere den for mine fødselsdagsgæster i morgen!:)

Reply
Maiken
26/1/2013 08:48:24 pm

Hej Ane,
undskyld det sene svar. Jeg bager den som regel også dagen før, så cremen kan nå at sætte sig. Håber den bliver populær blandt gæsterne :) Og tillykke med fødselsdagen!
KH Maiken

Reply
Ulrika Den glade kagekone link
7/2/2013 05:27:16 am

Hej Maiken!
Wow! Den kage ser da bare fantastisk ud! Jeg er glad for, at du sendte mig en hilsen i dag på min blog, fordi jeg skal da bestemt forbi hos dig engang imellem og tjekke dine kager! Vi har vist samme smag :-)
Kh Ulrika

Reply
Maiken
7/2/2013 09:21:02 pm

Hej Ulrika,
tak skal du have. Jeg synes din blog er så fin - dejlig personlig, lækre billeder af skønne sager :) Jeg tror også vi har meget samme præference for lækre ting ;)
KH Maiken

Reply
Kagemanden
22/2/2013 10:00:37 pm

Jeg har kun prøvet lave denne kage én gang, og det var i en almindelig ovn, ikke varmluft. Og ovnen var forvarmet. Jeg fulgte opskriften til punkt og prikke, men selv efter 40 minutter var kagen ikke bagt færdig i midten og den gik næsten helt op til kanten af springformen. Er der andre, der har haft lignende oplevelser? Næste gang prøver jeg en klassisk 24 cm. springform, tror jeg.

Reply
Maiken
25/2/2013 05:31:21 pm

Hej Kagemand,
det er jeg da ked af at høre. Var det min opskrift, eller den oprindelige fra blomsterberg? For mener nemlig at hendes er en dobbelt portion af min - derfor bages min i kortere tid.
Husk at bagetider altid er meget afhængig af din ovn, og derfor kun retvisende. Derfor er det bedste råd jeg kan give dig, at prøve dig frem, med en kagepind/kødnål stukket ned i midten, f.eks. hvert 5. minut i slutningen af bagetiden.
God bagelyst :)
KH Maiken

Reply
Frederikke
7/7/2013 05:10:07 pm

Kan man godt putte den i fryseren uden at den bliver dårlig??

Reply
Maiken
7/7/2013 05:21:20 pm

Hej Frederikke,
Jeg har ikke forsøgt, men har forsøgt med mange andre kager, som fint klarede turen i fryseren. Bunden kan ihvertfald sagtens, men har du kommet toppen på, ville jeg også tage chancen - hellere det end at smide kagen ud ihvertfald :)
KH Maiken

Reply
Lotte
20/8/2013 09:56:42 pm

Suveræn kage, har bagt den én gang tidligere og havde tænkt den skal have et forsøg igen i weekenden. Men denne gang kunne jeg godt tænke mig cremen bliver mere luftig/der bliver mere af den. Hvor lang tid pisker du cremen? Jeg havde svært ved at få et ligeså tykt lag som du på dine billeder. Det er som om fløden har sat sig for meget til at kunne blive luftig. Måske jeg prøver den uden husblads:-)

Reply
Maiken
21/8/2013 04:01:22 pm

Hej Lotte,
tak for din kommentar. Må indrømme at jeg må være dig svar skyldig - kan simpelthen ikke huske, hvor længe jeg pisker. Tror dog ikke at cremen kan blive stiv nok og hænge nok sammen, hvis der ikke er tilsat husblas. Jeg tror at jeg ville forsøge mig med at
1) Komme husblas i blåbærsylt istedet, inden den sættes på køl
2) Smelte den hvide chokolade over vandbad, uden fløde
3) Dagen efter komme kold blåbærsylt, afkølet smeltet chokolade, og piskefløde i en røreskål og piske. Det giver umiddelbart et godt resultat i mit hoved :)
Lad mig endelig vide hvad du ender ud med.
KH Maiken

Reply
Lotte
26/8/2013 05:07:48 pm

Hej Maiken
Jeg endte ud med ikke at komme husblas i nogen af delene:-)
Jeg har tidligere pisket smeltet mørk chokolade op i fløde til en lagkagecreme, og den blev glimrende, så jeg tog chancen.
Cremen skulle piskes et stykke tid, men den blev rigtig lækker og luftig. Lige inden den var tilpas vendte jeg blåbærsylten i og piskede den færdig. Bestemt anbefalelsesværdig for dem, der ikke er vilde med at bruge husblas:-)
Mange hilsner, Lotte

Reply
Maiken
27/8/2013 05:38:37 pm

Hej Lotte,
mange tak for dit tip! Det lyder meget nemt, selvom der skal bruges lidt ekstra tid på piskning, så synes jeg klart det trækker op, at man ikke behøver at bruge den (til tider) drilske husblas. Dejligt du meldte tilbage :)
KH Maiken

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.