Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Chokosky på nøddebund

27/11/2011

8 Comments

 
Picture
Kan I huske dengang, man købte en ny top hver gang man skulle til fest?

Sådan var jeg lidt i gymnasiet. Hver weekend var der så alletiders undskyldning for at forny garderoben med endnu en festtop. Nogle gange måske endda mere end én...

Nu er man jo blevet ældre og måske, måske ikke, klogere. Det vil jeg ikke komme ind på her. Interesserne har ændret sig, og nu er det undskyldningen om at man får gæster, der får mig til lige at købe en ny bageform eller andet grej.

Igår blev det til en ny diameter springform (har i forvejen tre) og nogle fine financier-forme.

Springformen var helt nødvendig, fordi størrelsen ville passe perfekt til den dessert, jeg her til aften har kreeret. En nøddemarengsbund med fløjlsblød chokolademousse ovenpå. NAM, hvis jeg må være så selvrosende!
Picture
Chokolademousse-nøddekage
Bund
1,5 æggehvide
1 dl sukker
100 g nødder hasselnødder og mandler

Chokoladesky
140 g mørk chokolade, Valrhona Caraïbe
80 ml vand
2 æggeblommer, past.
2 æggehvider, past.
40 g sukker

Start med bunden. Tænd ovnen på 180 grader, og hak/blend nødderne til det er næsten fint. Pisk æggehviderne næsten stive, og tilsæt sukkeret og pisk let. Vend nødderne i og kom massen i en springform på 18 cm beklædt med bagepapir. Bag bunden i ca. 25 minutter, til den er blevet gylden. Lad den køle af.
Til moussen smeltes chokolade og vand over et vandbad. Lad det køle let og rør æggeblommerne i. Pisk æggehviderne stive med sukkeret (skold evt. piskeris og skålen inden, så er du sikker på at det kan lade sig gøre!). Vend de stiftpiskede hvider i chokolademassen, og kom derefter massen tilbage i skålen du piskede hvider i. Det gør jeg altid for at opnå en bedre blanding og skålen er også lettere at hælde af senere.
Tag nøddebunden ud af formen og bagepapiret, og kom den tilbage i formen. Fór nu formen med bagepapir langs siderne, som sættes sammen med en clips. Fordel moussen ovenpå nøddebunden, og stil kagen i køleskabet mindst 5 timer eller gerne natten over.
Picture
Det er altså en af de bedste desserter, jeg længe har fået!
Picture
8 Comments
Nordmanden
27/11/2011 05:26:49 am

Virkelig en af de bedste kager jeg har smagt! Mmm! ;-D

Reply
Halvkineseren
30/11/2011 01:53:29 am

Tak skat, du kan selv være mmm ;)

Reply
Carina link
30/11/2011 03:09:24 am

Nøj, den ser lækker ud :D

Reply
Maiken
30/11/2011 05:40:36 am

Tak Carina, den er virkelig også god :)

Reply
Charlotte
1/12/2011 10:50:00 pm

Wau - hvor lækkert- Skøn blog du har:-)
Charlotte

Reply
Maiken
2/12/2011 08:56:39 pm

Tak for din kommentar Charlotte, den varmer :)

Reply
Lea
27/12/2011 10:02:05 pm

Hej :)

Hold da op den ser lækker ud!
Overvejer at lave den til nytår, hvor det er mig der står for desserten :)

Nu har jeg jo ikke smagt den, men tænker den godt kunne være lidt tung - har du forslag til noget der evt. kunne serveres til?

Venligst, Lea :)

Reply
Maiken
27/12/2011 10:31:20 pm

Hej Lea, tak for din kommentar :) Jeg synes bestemt den er nytår værdig. Faktisk er den ikke forfærdelig tung, da moussen er lavet på æg og ingen flødeskum. Men den er ret chokoladet ;) Jeg tror dog at lidt friske hindbær kunne være ret lækkert til! Husk at den sagtens kan laves en dag eller to før :)
Mvh Maiken

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.