.. når det er i form af kogebøger!
Jeg har lige fået tre nye kogebøger, som I ser ovenfor. To af dem som ren surprise, mens jeg højlydt havde proklameret overfor nordmanden at jeg ønskede mig den midterste, som jeg havde gennembladret på besøg hos min veninde. Det startede med i torsdags, aftenen for varme hveder (som i øvrigt istedet blev brugt til at indtage oceaner af kager), hvor min søster havde købt en lille gave til mig. Pakken var rektangulær og flad, hvilket jo afslørede at den tilhørte arten Bog, men det gør aldrig noget - jeg elsker bøger og kogebøger i særdeleshed! Eller, egentligt mest kogebøger. Og rejsebøger. Og krimier og.. Men lidt kræsen er jeg nu når det kommer til kogebøger. Som de fleste sætter jeg stor pris på billeder i bogen, som jo skal inspirere ekstra og gerne vise lidt blær fra både forfatterens og fotografens side. Jeg har det sådan lidt: kan de ikke tage et ordenligt billede af det, de gerne vil have mig til at lave, hvorfor skulle jeg så gide? Men hvor der er regel er der undtagelse. Er nemlig i besiddelse af den gode gamle Frøken Jensen, og hun er da hoppet op på køkkenbordet en gang eller to til trods for ikke-eksisterende æstetik i den grønne betonklods. Godt ord igen - har stor respekt for gammeljomfruen og har også stor tiltro til, at hun ved hvad hun snakker om når det kommer til gamle danske klassikere. Tilbage til kogebogsrestriktionerne. Krav nr. 2 består i, at opskrifterne helst ikke skal være ladet med meterlange forklaringer og helst ikke indeholde mere end én ingrediens, jeg ikke ved hvad er. Helst vil jeg gerne kunne udtale det hele og vide, at jeg ikke skal vige titlen som studerende for at kunne gå i køkkenet. Det ER jo begrænset med tid, vi dødelige har til at udfolde os kulinarisk - desværre. Et plus, men absolut ikke et krav ved kogebøger er, når de indeholder en lille personlig historie. Derfor havde min søster ramt plet med denne kogebog, som hedder Moderne Mamma (nej, jeg er IKKE skruk) som er en italiensk kogebog med opskrifter fra 12 italienske mødre, som gavmildt deler ud af deres familieopskrifter. Pragtfuldt! Smukke billeder, let tilgængelig, personligt touch og lækre, autentiske italienske opskrifter. Har allerede lovet mig selv at jeg mindst én gang om måneden skal afprøve en ny opskrift herfra. Tusind tak sødeste søs!
Næste skud på stammen er Lækkermad af Louise Bruun, som jeg "opdagede" i min venindes IKEA rumdeler. Nu er jeg typen der godt kan bruge flere timer i selskab med en god kogebog, så ofte når jeg er på besøg hos folk, hører man mig udbryde "eeeej, må jeg ik lige kigge..?", naturligvis efter jeg allerede har revet en eller to farvestrålende kogebøger ned fra reolen. Derefter er jeg umulig at få kontakt til i stil med barn-med-Anders-And-blad, eller hvad der nu om dage kan få børn til at holde k***. Jeg faldt især for kogebogen på grund af dens fornuftige 80/20 princip, som går ud på at man lever fortrinsvist sundt 80% af tiden, mens man tager sig tid til at synde de sidste 20. Det betyder altså at kogebogen er fyldt med fristende og sunde opskrifter, samtidig med at der er plads til kager! Hurra! Er træt af at skulle vælge side når man som kagemenneske tit ender med at overgive sig til det søde liv. Hvilket måske i længden alene ikke kan bidrage til livskvalitet. Desuden elsker jeg sund mad, selvom det måske ikke umiddelbart er konklusionen, man sidder tilbage med efter at have kigget lidt på min blog. Faktisk har jeg også fået påduttet mig titlen som "den sundeste jeg kender" af flere veninder og kollegaer, så helt kriminel er jeg jo ikke. Bogen havde nordmanden så købt til mig som en lille overraskelse, jeg måtte gå på udkig efter i lejligheden. Da jeg åbnede fryseren til at starte med (fordi jeg troede det var noget spiseligt, der var overraskelsen) fik jeg bemærkningen "meget koldt lige nu" og jeg fattede, at vi legede Tampen Brænder. Lykken var at åbne gaven indeholdende hele to kogebøger. I øvrigt omtaler min veninde nogle gange bogen som bibelen - I see her point.
Med i pakken fik jeg også Claus Meyers Salatværksted. Jeg har nemlig for nyligt ytret, at det kunne være lækkert at prøve nogle nye opskrifter, nogle gange fokuserer jeg bare lidt for meget på kager og glemmer derfor at udvide aftensmads-horisonten. Det må der laves om på, og Claus Meyers bog skal være med til at bidrage til dette. Udover at bogen bare er delikat at se på og indeholder en masse gode fif om udstyr, olier, tilbehør osv., kan jeg også rigtig godt lide at den er sæsonopdelt, så man går efter at tilberede salater der passer til, hvad der er frisk lige netop nu. Det er jo ikke alle grøntsager, hvis fødselsdag jeg lige kan huske i hovedet, og nogle gange når jeg er træt, køber jeg bare hvad jeg plejer når jeg er ude og handle, hvilket resulterer i et underskud af fornyelse. Det skal være slut prut! Det er ihvertfald mit mål for denne periode af forsommer, vi går ind i. Mit mål er også at begrænse mig på bloggen og komme ned på to indlæg om ugen, da jeg skal læse til eksamen. Vi må se, hvilket af disse mål jeg bedst formår at overholde.
RSS Feed
