Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Kanelsnegle med marcipan og æble

30/8/2011

8 Comments

 
Picture
Nu er det ENDELIG sæson for danske æbler. Med fare for at lyde smånationalistisk, er danske æbler er bare noget af det bedste jeg ved! Jeg elsker i forvejen æbler og spiser gerne to om dagen, og så er de altså lidt lettere at have med i tasken end f.eks jordbær, og de holder sig længere. Uhm, danske æbler :)

Denne opskrift tager udgangspunkt i en god portion improvisering, for jeg opdagede mit i bageprocessen, at vi ikke havde flere æg.. Derudover har jeg udskiftet smør og sukker med en god mængde marcipan og æble; en kombination der sjældent slår fejl. Husk at du altid kan fremskynde processen med en større mængde gær og kortere hævetid, hvis tiden er knap (eller kanellysten stor). Jeg har valgt at bage sneglene i en form for at afprøve, om snasketheden på denne måde holder længere. Det er alligevel altid det indeni, som smager bedst, synes jeg!

Nordmanden er en hund efter bakst og kanel, så der er allerede blevet fortæret en stor del af portionen. Men det er også svært at hamle op med nybagte kanelsnegle :)


Jeg anbefaler disse, hvis du har lyst til lidt afveksling fra den klassiske kanelsnegl og ligesom mig, elsker kombinationen af æble, kanel og marcipan. Prøv dem! Jeg valgte at lave en ikke for kraftig, hvid glasur til de snegle, der skulle med på kontoret her dagen efter. Og det klæder dem altså ganske godt :)
Picture
Lige kommet ud af ovnen
Kanelsnegle med marcipan og æble, 20 stk
15 g gær
2,5 dl mælk
35 g smør
1 spsk sukker
1/2 tsk salt
400-500 g hvedemel
1 stort, syrligt, dansk æble
200 g marcipan
5 spsk sukker eller brun farin
1-2 spsk kanel
100 g hakkede mandler

Smelt smørret og rør mælken ud heri. Hak gæren i stykker i en skål og kom mælkemassen udover (tjek temperaturen - lillefingervarm uden at brænde). Tilsæt salt og sukker, og herefter mel lidt ad gangen. Ælt dejen til den er glat og smidig. Dæk skålen med et viskestykke og lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. 2 timer. Kom marcipanen i køleskabet.

Tænd ovnen på 175 grader. Riv æblet (befriet for kernehus) groft og marcipanen ligeså. Det er nemmere når marcipanen er kold. Kom det i en skål og bland med sukker og kanel. Rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel og fordel fyldet herpå. Rul dejen sammen til en pølse og skær den i 20 stykker, som placeres i en lille bradepande tæt op ad hinanden. Hvis du vil pensle sneglene, gøres det nu. Dette glemte jeg, da vi som sagt var løbet tør for æg. Drys de hakkede mandler henover sneglene og bag dem i 18-20 minutter, til de er let gyldne. 
Nyd sneglene lune som de er, eller pynt evt. med hvid glasur. Kanelsneglene holder sig godt og kan sagtens spises dagen efter, da det revede æble bidrager med en god del saftighed. 

Uhm, måske bliver efteråret ganske okay alligevel :)
Picture
8 Comments
Stine link
30/8/2011 02:20:11 am

De ser ualmindeligt lækre ud..!

Reply
Maiken
30/8/2011 07:33:39 pm

Hej Stine, tak skal du have - det er de sandelig også :)

Reply
Julie/Gane&Gaffel link
30/8/2011 11:50:00 pm

Oh lordy, det ser godt ud! Elsker marcipan i bagværk. Bliver nok nødt til at teste disse.. snart (melder om stor - pludseligt opstået - kanellyst herfra!)

Reply
Maiken
1/9/2011 08:31:00 pm

Melding modtaget, skulle jo næsten have sendt en kanelbasse retur ;) Håber du kommer igang med dem, de er for dejlige!

Reply
Julie
5/9/2011 03:40:33 am

Jeg faldt over din blog i formiddags,(jeg ved godt, man ikke skal søge efter kage i dansktimerne..) og jeg var bare nødt til at prøve dem med det samme! De er for lækre!! :D

Reply
Maiken
5/9/2011 05:29:33 am

Det er jeg rigtig glad for at høre, Julie! Bliver så glad for kommentarer og feedback :) Herligt du kunne lide dem - jeg sladrer ikke til dansklæreren ;)
Kh Maiken

Reply
Bianca Legorreta link
8/9/2011 08:45:05 am

EEEJJJ altså, det ser jo himmelsk ud det her! Har lige lavet en bage-date med en veninde, tror vist nok disse skal afprøves!!
Mvh. Bianca

Reply
Maiken
9/9/2011 07:49:44 pm

Hej Bianca, tak for rosen! Tror bestemt ikke du vil fortryde det hvis I laver dem til bagedaten :)

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.