Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Kastanjetrøffelkage med rom

28/10/2011

18 Comments

 
Picture
Som jeg løftede sløret for i tirsdags, havde jeg om formiddagen smækket en lille trøffelkage sammen. Ja, det var i det indlæg, hvor jeg lige pludselig kom til at ævle om en masse andet (guf).

Årsagen til den lille trøffelkage var tildels, at jeg virkelig havde lyst til en snasket, tung og klæg sag, samt at jeg dagen inden var blevet voldsomt forkælet af min søde kæreste, der på en ordinær mandag serverede übermør lammesteg med kantarelsovs, rosenkål, nye kartofler og rødvin. Synes ligesom derfor det var på sin (min) plads at være overskudsagtig og forkæle ham lidt :)

Trøffelkagen minder nærmest om konfekt. Den er virkelig fed, og har efter min mening den perfekte konsistens, der smelter på tungen, uhm...!! Det er en dessertkage, og det ville være rigtig fint at servere den, skåret i bittesmå fine stykker, som afslutningen på et tapasmåltid til en flok rare mennesker :)
Picture
Kagen skal "bages" i fryseren eller køleskabet, og er super hurtig at bikse sammen. Den stammer fra Nigella Lawson, men jeg har valgt at lave en noget mindre portion og lavede lidt om på fremgangsmåden.

Kastanjetrøffelkage, 6-8 pers
200 g sødet kastanjecreme
70 g smør
120 mørk chokolade, mindst 70%
1,5 spsk mørk rom

Smelt smørret. Pisk kastanjecremen luftig og glat med en elpisker, og rør halvdelen af smørret heri.
Hak chokoladen, og smelt den forsigtigt i resten af smørret. Rør rom og chokoladeblandingen ned i kastanjecremen, til der opnås en ensartet masse.
Beklæd en form med film - jeg brugte en skål, så kagen fik en let, halvrund form. Sæt den på køl, enten i fryseren eller køleskabet. Opbevar på køl indtil den skal spises.
Kagen er tung, så jeg serverede med skyr og frisk melon. NAM!
Picture
Picture
18 Comments
foodfanatic link
27/10/2011 11:15:07 pm

Ren forkælelse det der. Hvor ser det dejligt ud. Hvor køber du kastanjecreme?
Kh Nadia/foodfanatic

Reply
Sofie Maria
28/10/2011 12:08:25 am

Den er jo smuk!

Reply
Anne au Chocolat link
28/10/2011 12:59:43 am

Uhm den ser super dejlig ud!

Jeg skal også snart have brugt nogle af mine dåser kastanjecreme :)

Reply
Maiken
28/10/2011 02:01:52 am

Hej Nadia,
tak skal du have :) Kastanjecreme køber jeg i Irma. Nogle gange står de lidt skjult, så spørg evt. efter det.
KH Maiken

Reply
Maiken
28/10/2011 02:02:26 am

Tak yndlingsSofy. Er sikker på du ville have elsket den! :)

Reply
Maiken
28/10/2011 02:03:39 am

Tak skal du have Anne. Den er virkelig dejlig - en af dine dåser kastanjecreme burde næsten bruges til den her, så du selv kan smage :)

Reply
Jan Christensen link
28/10/2011 03:51:04 am

Wow!

Reply
Maja link
31/10/2011 05:54:30 am

Den trøffelkage ser helt guddommelig ud! Jeg må straks ud og købe noget kastanjecreme. Har du brugt cremen til andre spændende lækkerier? :)

Reply
Maiken
31/10/2011 07:01:52 am

Tak Maja, den er SÅ lækker! Meget chokoladet :) Kastanjecremen har jeg også brugt i en kastanjekage, se her: http://dronningemad.weebly.com/1/post/2011/09/kastanjekage.html
KH Maiken

Reply
Taras link
29/12/2011 11:13:18 pm

is quickly

Reply
Maja
20/1/2012 08:30:16 pm

Hej Maiken.

Jeg faldt over din opskrift, og forelskede mig - måske lidt for hurtigt, for jeg fik i skyndingen kastet kastanjepuré ned i min indkøbskurv og ikke sødet kastanjecreme. Kan jeg redde den ved tilsætte lidt sukker til opskriften, eller hvad vil du foreslå?

Reply
Maiken
22/1/2012 05:02:44 am

Hej Maja,
Undskyld det lidt sene svar. Jeg har ikke brugt kastanjepure før, men umiddelbart vil jeg tro du godt kan tilsætte sukker. Eller måske honning eller sirup, så der ikke kommer knas fra sukkeret?
Held og lykke med det :)
Mvh Maiken

Reply
Maja
24/1/2012 05:59:09 am

Hej Maiken,
og mange tak for dit svar!
Jeg kastede mig ud i en blanding af lidt gængs sukker og et skvæt vaniljesukker, og det endte - relativt - lykkeligt. Men honning eller sirup vil jeg helt sikkert skrive mig bag øret til en anden gang, for en anden gang kommer der helt sikkert :)

Og tak for en aldeles skøn blog for os med den søde tand (tænder), jeg elsker den allerede!

Venligst, Maja

Reply
Maiken
24/1/2012 07:43:46 pm

Kære Maja, godt at høre at det gik - og super at du kan lide den og der bliver en næste gang :) Mange tak for rosen, det varmer rigtig meget!
Mvh Maiken

Reply
mette
8/10/2012 09:32:58 pm

nøj den ser god ud :)er der forskel på kastanjecreme og pure?

Reply
Maiken
8/10/2012 09:52:47 pm

Tak skal du have, Mette :)
Ja, det er forskel, men se tidligere kommentar (Majas) om forsøget med kastanjepure. Det lykkedes vist ok :) Ellers ved jeg, at du kan købe kastanjecreme i Irma.
Pøj pøj med det :)
KH Maiken

Reply
Maria
10/10/2012 10:11:32 pm

Den 'bager ' i øjeblikket i fryseren. Jeg gør lige som du siger: serverer den som afslutning på et tapasmåltid med et rart menneske.
Jeg er ret spændt på den, men må sige, at det smagte lækkert, da jeg slikkede skålen. Og piskerne. Og dejskraberen. Og skeen (som jeg 'tilfældigvis' kom til at stikke ned i kagemassen). Uhm...
Hilsen Maria

Reply
Maiken
10/10/2012 10:34:01 pm

Haha Maria, kender godt det der med at skeen pludselig sank dybt ned i skålen ;) Herlig besked, det lyder dejligt med tapas forinden. Jeg glæder mig til at høre hvad du synes om den!
KH Maiken

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.