Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Macarons

18/5/2011

9 Comments

 
Picture
Macarons (som udtales som macaroni, bare uden i'et tilsidst - naturligvis) er snart ved at være noget, vi alle ved hvad er. Det har det måske været længe, men jeg synes at den her på det sidste er blevet set mere og mere, og især i hjemmelavede versioner. Eller måske har jeg blot fået macarons på hjernen? Egentlig er jeg ikke en inkarneret fan, ikke fordi jeg ikke kan lide dem, for det kan jeg skam, men jeg har ikke sådan dyrket dem. Da jeg elsker nærmest alt hjemmelavet, har macarons været på min to-bake-liste i et stykke tid og da den kageglade Sofy foreslog at jeg skyldte et kagearrangement, faldt valget hurtigt på de famøse franske små kager. Samtidig ville jeg også servere Canneles Bordelais, som også er franske, små kager, dog i en helt anden boldgade. Med stor risiko for at få påklistret mærkaten frankofil tilføjer jeg dristigt, at jeg også lige smed soundtracket til Amélie på i køkkenet - hvad ville være mere passende til denne krævende aften? Godt jeg var alene hjemme! Det viste sig også at være en fordel senere hen i forløbet.. 
I selv samme skrivende stund nyder jeg nu duften af nybagte macarons, og glæder mig til at smage! For at nå hertil skal man dog igennem en noget snoet og krævende vej. Som altid når jeg skal igang med et nyt kageprojekt, researcher jeg lidt hist og her på andre glade bloggeres sider. Jeg fandt hurtigt ud af, at dét at lave macarons ikke bare sådan er lige til og så til skræk og rædsel andre bloggere nærmest bande over mislykkedes eksperimenter. Undervejs i min søgning fandt jeg også frem til en slags macaron-bibel. Den indeholder det hele, plus lidt til, til dig der gerne vil vide ALT. Absolut et kig værd hvis man gerne vil opnå succes i macaron-verdenen. Tænk sig al den tid folk har brugt på denne lille kage, mens jeg har gået uvidende rundt uden at skænke alle strabadserne en tanke! Nå, men er der noget der lyder tillokkende for mig, er det jo når tingene bliver lidt besværlige. Samtidig opbyggede sig der også en vis nervøsitet omkring eksperimentet, for jeg skulle jo ligesom servere de her små kager for andre end mig selv. Pludselig kunne jeg mærke eksamensangsten løbe mig koldt ned af ryggen. *Afbrydelse: prøvesmagning foretaget. Det er noget af det lækreste jeg længe har smagt!! Det er HELT sikkert værd at give sig i kast med dem her!!* Back to the story. Mit indtryk af macaronage (som de religiøse beskriver processen i arbejdet) var, at der skulle bruges den korrekte sammensætning af gefühl, teknik og held. Med andre ord, lidt som at vinde i et backgammonspil. Det er heldigvis noget jeg har erfaring med, og derfor ved jeg også at koncentration spiller en rolle. Jeg sørgede derfor for at mine basale behov var opfyldt og havde spist og drukket godt inden pragtpræstationen :) Nu er I vist rede for opskriften! Den stammer i øvrigt fra Nikolaos Strangas, som har et lækkert konditori på Åboulevarden. Jeg beskriver den fremgangsmåde jeg brugte, som er et virvar af alle de råd jeg har læst mig til, men altså min vej til succes.

Macarons au chocolat
100 g mandler
200 g flormelis
15 g kakao
80 g æggehvider, stuetempererede
20 g sukker

1. Mal mandlerne, jeg brugte en minihakker. Som beskrevet tidligere er dette noget der kan larme en del - igen var det ganske passende, at jeg var alene hjemme.
2. Bland de malede mandler med flormelis og kakao, og sigt denne blanding over i en skål. Sigt den derefter tilbage i den anden skål igen. Jeg slog med en ske på sigten for at det gik lidt stærkere, hvilket skabte en dejlig Søren Spætte-stemning i køkkenet.
3. Æggehviderne, som er tempererede (jeg tog dem ud ca. 9 timer inden), piskes næsten stive, brug elpisker. Tilsæt sukker og pisk igen, til en halvstiv masse opnås. Pas på med ikke at piske for meget.
4.Tilsæt nu mandelblandingen i æggemassen, og fold rundt med en dejskraber. Også her er det godt at være systematisk. Jeg havde skrevet mig bag øret at den gyldne regel var at vende 50 gange, så det gjorde jeg.
5. Massen dufter nu dejligt og skal i en tyl på ca. 1 cm i bredden. Massen skal være ikke for fast, ikke for flydende - der bliver i de finere kredse talt om lava-konsistensen. Jeg vurderede at min var lava-agtig nok (tænk på en tyk yoghurt). Et godt trick er at lukke tyllen med en poseklemme og sætte den i et højt glas eller målebæger, så den kan stå selv mens du hælder.
6. Læg to stykker bagepapir på en bageplade. Sprøjt massen ud i cirkler på bagepapiret. Diameteren skal være ca. 3 cm. Gør plads til at de kan udvide sig. Jeg tror jeg fik omkring 25 stk, som fyldte lige lidt mere end én fuld plade. 
7. Bank bagepladen ned i bordet to gange, og stil bagepladen med de ubagte macarons til at tørre. Mine tørrede i 30-40 minutter. Tørringen gør, at macaronsne får en flot, glat overflade. Lav evt. ganachen imens du venter.
8. Mens de tørrer, forvarmes ovnen til 160 grader. Bag macaronsne midt i ovnen i 12-15 minutter, mine fik 12 minutter.
9. Lad macaronsne blive på bagepladen i et par minutter og træk dem herefter over på en rist til afkøling. Efter yderligere nogle minutter vender du dem forsigtigt rundt, så bunden/foden også kan tørre. 
10. Læg macarons sammen med chokoladeganache i midten. Behøver jeg sige spis og nyd?

Chokoladeganache
1 dl piskefløde
80 g mørk chokolade

Bring fløden i kog og hæld over den hakkede chokolade. Lad det stå i nogle minutter og rør rundt. Køl cremen af i køleskabet og pisk den let, inden den bruges til at lægge macarons sammen. 
Picture
Vi pisker ganache..
Picture
Hele flokken
9 Comments
Nordmanden
18/5/2011 09:16:17 am

Du har jo også erfaring fra at tabe i backgammon, uden at der behøves detaljer.. Men du er en sikker vinder når det gælder kager der smager - Sindsygt godt! Glæder mig til en evt rest når jeg er tilbage fra Norge(s turné)! :-)

Reply
Sangeeavan
18/5/2011 05:42:34 pm

Jeg vil også have en smagsprøve. Wow, din forklaring af dem i går yder dem ingen retfærdighed. Hold da op, hvor ser det lækkert ud. Du er jo fuldstændig genial!!! Well done, Sjangbang!

Reply
Sofy
18/5/2011 11:45:28 pm

Uh hvor jeg GLÆDER mig til at sætte tænderne i sådan et lille vidunder!! <3

Reply
Mariam link
21/7/2011 11:30:20 pm

Hej Maiken,

Sikke nogle fine macarons og en dejlig blog i det hele taget. Glæder mig til at prøve din fremgangsmåde og se nærmere på dine flotte opskrifter:)

Mvh
Mariam

Reply
Maiken
22/7/2011 02:15:43 am

Tak for din kommentar Mariam :) Håber dine macarons bliver lige så smukke! De er virkelig virkelig gode :)

Reply
Marie
11/3/2012 04:22:56 am

Hej Maiken

Min mor har allergi overfor mandler, kan man så godt undlade dem? Kan man evt. erstatte dem med noget andet?

Mvh, Marie

Reply
Maiken
11/3/2012 06:05:45 am

Hej Marie,
tak for din kommentar. Det er mandler man traditionelt bruger i macarons, men man kunne nok udskifte til andre nødder, f.eks. hasselnødder. Dog tør jeg ikke forudsige resultatet - er det alle nødder, hun er allergisk overfor?
Mvh Maiken

Reply
Anna link
3/4/2013 04:00:54 am

Hej Maiken. Ej hvor ser de lækre ud! Jeg ville bare lige høre, hvor mange macarons, der cirka bliver i alt? :)
mvh Anna

Reply
Maiken
3/4/2013 04:43:15 pm

Hej Anna,
tak skal du have :) Der bliver ca. 25 stk. Og de smager SÅ godt!
KH Maiken

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.