Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Mere is!

11/7/2013

6 Comments

 
Picture
Som ovenstående collage nok afslører, er jeg gået ret meget amok i is denne sommer. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at jeg er blevet én af dem med to maver - og her snakker vi altså ikke om formering!

Nej, snarere hentyder jeg til den meget brugte vending fra nordmanden, som (oversat) betyder at man har to maver: én til is, og én til alt det andet, man spiser. Når man er mæt, er der derfor altid plads til is i ismaven. Smart, inggg?

Nu har jeg lavet en guide til de issteder i København, som er mine aller-aller-yndligs. Og ja, der findes mange andre gode steder derudover. Men de giver mig bare ikke den der is-orgasme, undskyld ordvalget, som de her steder gør.
Picture
Verdens Bedste Is
Den ubestridt bedste is, der findes, fås efter min uforbeholdne mening hos Ismageriet. Ja, der er et stykke derud (medmindre du har hjemme i 8-tallet). Ja, det er på Ydre Amager, også kendt som Lorteøen, og JA, der er lang kø.
Men jeg siger dig, DET ER DET HELE VÆRD! Cykelturen på 30 minutter (hver vej) fra Indre Nørrebro tog jeg glædeligt hver sommeraften, hvis bare nogle gad cykle med mig. Køen forsvinder hurtigere, end du har nået at bestemme dig hvilke af de fantastiske is, du skal vælge, betjeningen er altid eminent smilende og tjep, og så er ishuset, pynten, uniformerne så charmerende. Go there. Bedre før end senere.

Jeg anbefaler: jordnød-chokolade-karamel, citronsorbeten, kiwi-banan og amarenakirsebær. Har desværre ikke smagt samtlige endnu, men er sikker på, at alle sammen er fantastiske. Og husk guffen - det er den bedste, der findes!! Spis til du skammer dig.
Kuglerne er ret store, så hvis du gør som mig på nedenstående billede og vælger tre kugler og guf, får du et bæger, der nok rummer mindst 1/2 liter is og er på størrelse med et barnehoved.
Næste gang vil jeg prøve espresso-isen, nutella med kiks, mangesorbeten, blåbæryoghurt og pistacie. Hmm, må vist derud af flere omgange...
Picture
Picture
Lige i hælene på Ismageriet har jeg hele tre is-steder, som må dele sølvmedaljen. Praktisk nok spredt ud i hver sin bydel, så fortvivl ej, hvis du ikke orker at cykle langt for en god is!

Frederiksberg Chokolade
Når jeg alligevel starter med Frederiksberg Chokolade, er det fordi de har guf. Guf, som smager fantastisk og ikke er lyserødt, syntetisk og kvalmende sukkersødt.
Stedet har de lækreste chokolader året rundt i butikken, og deres flødeboller er heller ikke at kimse ad, som jeg også har skrevet lidt om her.

Fra marts-oktober er isbutikken åben, og er virkelig et besøg værd. Skråt overfor Betty Nansen og perfekt til en gåtur i Frederiksberg Have efterfølgende. Men det er kun ekstra plusser - isen i sig selv er nok til at jeg bevæger mig ud af nørrebronx-comfort zone og smutter til det mondæne Frederiksberg.
Jeg anbefaler abrikossorbeten, som er virkelig lækker, og tiramisu, og husets is med stykker af deres fyldte, hjemmelavede chokolade. Mums! Husk guf!
Picture
Siciliansk is
Siciliansk is lå oprindeligt kun på Skydebanegade i en lille hyggelig biks, men har nu også fået en filial på Christianshavn. Sortimentet er måske lidt mindre end hos gængse issteder, til gengæld er der kræset rigeligt om hver eneste variant.

Råvarerne er økologiske, og kommer fra forskellige steder på Sicilien. Og kvaliteten, den kan smages! Jeg tror jeg har smagt alle varianterne, og alle er fantastiske.
Alligevel vil jeg fremhæve pistacieisen, som jeg ikke tror fås bedre, og Zuppa Inglese, som er en specialitet fra Palermo. Jordbærsorbeten og hasselnøddeisen er ligeledes uovertruffen.
Picture
Picture
Mamma Che Gelato
Mamma Che Gelato ligger i Nansensgade, i den ende hvor Bankeråt ligger, og gør ikke en dyd ud af at reklamere for sig selv. Jeg har ihvertfald ikke fundet nogen hjemmeside, og det er også først i mit nu tredje år i København at jeg har fundet denne lille isperle.
Som navnet antyder, har vi at gøre med italiensk is, og de klassiske som pistacie, hasselnød og citron er selvfølgelig på sortimentet, men de har også dessertis som tiramisu og panna cotta, og bl.a. æblesorbet.
Tiramisu'en kan virkelig anbefales!

Hvor? Nansensgade 62, København K. I forsommeren skal man være lidt hurtig, for der lukker de allerede kl. 20.
Picture
Guilty pleasure? Den skal også plejes på isfronten. 
Her sværger jeg til mars-is, og har meget svært ved at gå forbi en Tigerbutik uden at ende med sådan én i hånden. Indtages også gerne på vej hjem fra byturen, hvis 7Eleven ellers har styr på deres issortiment. 
Derudover, naturligvis, Ben&Jerry's cookiedough.

Ps. HUSK at du kan deltage i min konkurrence om 10 bøtter is lige her. Og tak for alle jeres hyggelige kommentarer, det er skønt at læse så mange gode ishistorier!
6 Comments
Piskeriset link
11/7/2013 03:39:11 am

Dejligt at læse om gode isoplevelser! Har også hørt rigtig godt om Ismageriet og Frederiksberg Chokolade. Jeg pønser lidt på, om jeg kan komme forbi Nansensgade i næste uge, når jeg skal besøge et vennepar - mon ikke de også er til god is? ;-)

Reply
Maiken
15/7/2013 05:11:30 am

Det bør de ihvertfald være - stoler ikke på folk der ikke kan lide god is (og ost, rødvin og chokolade!) Håber du får besøgt stederne. Især Ismageriet, som jeg ved at folk gerne rejser langvejs fra for at sætte tænderne i. Det er SÅ godt! Og hypen værd :D

Reply
Mara Frandsen link
12/7/2013 06:30:20 am

Ej, men der er da et eller andet helt galt! Jeg har ikke smagt isen hos nogen af disse steder! Jeg kan mærke, at jeg får travlt resten af denne sommer ;)
http://corefood.dk

Reply
Maiken
15/7/2013 05:12:43 am

Maria, det bliver du nødt til! Få lidt fart på og udnyt de næste solskinsaftener - de her is er ramme alvor :)

Reply
A+K link
17/7/2013 04:55:33 am

Årh, bliver helt og aldeles issulten - især is med kaffe er min yndlings, plain kaffeis, espresso-is, tiramisu-is - you name it, bare det er med kaffe <3 Ellers er lakrids, citron og pistacie i højsæde.

- Anne

Reply
Maiken
21/7/2013 07:48:38 am

Mmmmm kaffeis, det er også bare altid et hit! Is SKAL man bare have masser af om sommeren :)

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.