Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Still in the running towards becoming everybody's Next Top Cookie..

5/5/2012

16 Comments

 
Picture
Lad mig først lige komme med en advarsel: hvis du elsker store, chewy cookies, og er på nogen form for bikinikur, bør du ikke læse videre. Disse cookies er simpelthen så overdrevent lækre at selv den standhaftigste ryggrad vil bukke under!

De er store, chewy, chokoladespækkende og knaser dejligt af brun farin. Jeg er SOLGT!
Picture
Opskriften har jeg hittet hos Luise, der har den fine blog Sesam, Sesam. Når nogen skriver at det er deres bedste opskrift på cookies, får jeg julelys i øjnene og bliver nødt til at afprøve dem.

Det spændende var at der indgik olie i opskriften istedet for smør, og at det skulle være et mirakelmiddel. I had to see for my self.
Og det virker!! - som jeg skrev til Luise, er det umuligt at styre sig med de her cookies i huset! Her den anden dag nåede jeg op på at spise hele fire styks.. Og NU er de pist borte.
Picture
Dermed ryger de direkte ind på en delt førsteplads med min hidtidige favoritopskrift på cookies.
De andre indeholder havregryn, som tilfører en let nøddeagtig smag og til mere struktur i cookiesne, hvor de er lidt mere chewy og bløde i det. Hver cookie til sin tid - jeg elsker dem begge MEGET højt nu.

Da brun farin indgår som eneste sukkerart i den her cookie, er der en svag undertone af lakrids. Jeg har før eksperimenteret meget med forskelligt fyld i mine cookies, men dem her synes jeg skal være helt simple, med masser af god chokolade. Jeg brugte 2/3 mørk og norsk melkesjokolade for resten. Læs evt. mere om min besættelse af den norske sjokolade her.
Picture
Jeg gengiver opskriften her for læsevenlighedens skyld, og fordi jeg lige har tilføjet et par tips ang. bagningen. Du får 20 store, dejlige cookies.

Chewiest chocolate chip cookies
275 g brun farin
Kornene af 1/2 vanillestang
2 æg
250 g hvedemel
1 stor tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1 tsk salt
200 g god chokolade, grofthakket
1 dl + 2 spsk rapsolie (eller anden smagsneutral - ikke olivenolie!)

Brun farin, vanillekorn og æg piskes lyst og luftigt med en elpisker. Bland mel med bagepulver, natron og salt og pisk det i æggemassen på lav hastighed. Rør olie og chokolade i til dejen er ensartet, dejen vil være ret fugtig og snasket. Dæk skålen til og lad den hvile i køleskabet en times tid.

Forvarm ovnen til 175 grader. Kom halvdejen af dejen over i en anden skål, og sæt den i køleskabet igen. Brug nu to spiseskeer til at sætte klatter af dejen på en bageplade med bagepapir. Sørg for at lave ret god afstand imellem dem, for de flyder meget ud.  Jeg lavede ti stk pr. plade.
Bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, de må gerne se en smule ufærdige ud, når du tager dem ud - det er det, der gør dem så gode! Lad dem hvile i 5 minutter på bagepladen og ryk dem herefter over på en rist.
Gentag med den sidste halvdel af den kolde cookiedej. Lad dem køle helt af før du kommer dem i en tætsluttende dåse, og del dem kun med folk du holder af - andet er de simpelthen for gode til! :)
Picture
16 Comments
Kristinas Madunivers link
4/5/2012 07:24:23 pm

Hvor ser de bare gode ud, kan godt lide de er lidt chewy i midten. dem skal jeg helt klart prøve en dag.

Reply
Maiken
6/5/2012 06:52:39 pm

Tak skal du have Kristina :) Det synes jeg du skal, jeg kigger allerede efter huller i kalenderen så jeg kan bage en ny omgang hurtigst muligt :)
KH Maiken

Reply
Cecilia/copenhagencakes link
6/5/2012 09:46:39 pm

Åhhhh hvor er du sej til at finde på gode overskrifter! Må helt sikkert bage de her cookies en dag jeg får tid og er kommet på den anden side af bachelorskrivning... :)

Reply
Maiken
7/5/2012 07:07:58 pm

Årh tak for det Cecilia - jeg prøver også at være lidt krea :) Du MÅ bage dem!! De er simpelthen ovenud fantastiske, I loooove them!

Reply
Iben
23/8/2012 05:17:25 am

Nøj de er bare goe...de skal bages igen inden længe :)

Reply
Maiken link
30/8/2012 05:23:47 am

Godt at høre Iben, jeg har også planer om en portion i weekenden :)

Reply
Helene
20/4/2013 11:20:34 pm

For dælen, de er gode! De var et stort hit på den gamle kollegiegang! Jeg lavede dobbeltporrion og puttede kun cirka halvdelen af saltningers i, fordi jeg syntes, det andet virkede voldsomt. Men jeg kan smage, at jeg roligt kunne have stolet på opskriften :-)

Reply
Maiken
21/4/2013 10:49:25 pm

Tak for din kommentar, Helene, hvor er jeg glad for at høre at de faldt i god jord, eller kollegiegang ;) mener du salt? Det kan nemlig ikke smages nej! Og mmmm, må snart lave en portion mere selv :)

Reply
Pernille
29/6/2013 04:05:52 am

Skønne cookies. Jeg delte portionen i to efter olien og før chokoladen. Den ene portion blev med mørk chokolade som din opskrift - og den anden portion med revet skal af en stor økologisk citron og 100 gr. hakket hvid chokolade. Den variant kan jeg også varmt anbefale. Tak for en dejlig opskrift:)

Reply
Maiken
30/6/2013 07:44:57 pm

Tak for din kommentar og tip, Pernille. Den med hvid choko og citronskal vil jeg prøve næste gang, og mon ikke det bliver snart - dette "sommervejr" indbyder ihvertfald til det :)

Reply
Dorte Klerke link
7/2/2014 01:48:08 am

Prøvede denne opskrift i mandags. Jeg var lidt skeptisk, da der jo plejer at være smør i. Desværre var det ikke en succes. Kagerne så fine ud, som dine, flade og "revnede", men desværre var de ikke rigtigt sprøde, og heller ikke chewy, men bare en alm. blød småkage.
Jeg savnede også smagen af smør, som jo er god til at give den brune farin ekstra smag.
Jeg synes også de var en smule bitre, men det skyldes måske al det bagepulver og natron, der skulle i.
Så resten er smidt i fryseren, måske de skal bruges til en omgang romkugler.

Så jeg må lede videre, det ser lovende ud på denne side, hvor der er en, der er gået systematisk til værks og testet alle faktorer, og måske tips til, hvordan man selv kan ændre opskriften, vil man have en lidt anden konsistens etc.

Reply
Dorte Klerke link
7/2/2014 01:50:11 am

Hov glemte linket.

http://sweets.seriouseats.com/2013/12/the-food-lab-the-best-chocolate-chip-cookies.html

Reply
Maiken
9/2/2014 11:08:43 pm

Hej Dorte,
jeg er ked af at høre om din knapt så gode oplevelse med cookiesne. Jeg ved ikke hvad der kan være gået galt - de lyder ikke som mine, de har aldrig været bitre, men er tværtimod ret så søde. Alle, jeg har serveret dem for, har været vilde med dem og bedt om opskriften. Men hver sin smag, måske? Ihvertfald lyder det også lidt som om, de skulle have haft længere tid i ovnen. Tak for linket, lyder lovende.
Mvh Maiken

Karin
29/3/2015 05:00:30 pm

Reply
Mia
13/2/2021 12:48:52 am

Her snart 10 år efter; stadig min go-to cookieopskrift. Håber aldrig siden bliver slettet 😅
God dag!
Vh Mia

Reply
Maiken
15/2/2021 06:38:27 am

Hej Mia,
Sikke en skøn besked at modtage, her så længe efter - det varmer virkelig at høre :) Rigtig god vinterferie til dig!
Mvh Maiken

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.