Til daglig synes jeg ikke jeg er sådan en af de der irriterende personer, som går rundt og er heldig og snubler over den ene lykkemønt efter den anden. Men det betyder jo samtidigt også at jeg bare bliver endnu mere glad i låget når lykken tilsmiler mig, også over de små ting som f.eks de sidste par dages dejlige sommervejr, der præcist ramte Danmark idet jeg smuttede i sommerhus med min skønne søster og mor :) 
Her følger så den lille anekdote om nøglen til sommerhuset, der ved en fejl ikke lå på sin plads da vi kom frem (med bilen FYLDT med madgods nok til en måneds uafbrudt ophold). Hvad gør en klog så? Gode dyr var pludselig rådne. Det var naboen og DanCenter heldigvis ikke, så fluks havde vi lånt et halvt køleskab af en venlig sommerhussjæl og var på vej ud at spise på DanCenterets regning, som et lille plaster på såret. Så var der tale om held i uheld. En ventetid på tre timer bliver pludselig en smal sag når man kan hælde bobler og yndlingshvidvinen ned til en tre-retters. Me like! 
Igår var virkelig søndags. Det vildeste jeg præsterede var at fremstille hjemmelavet koldskål til en pause i skyggen. Ok, fremstille og fremstille - overdrivelse fremmer forståelsen, ikk? Hjemmelavet koldskål er jo blot at blande et par ting i en skål og røre lidt rundt, så God help the mister, der er for doven til dét show. Det er nærmest umuligt ikke at få det til at smage hamrende godt! Her er min version. Passer til tre kvindfolks eftermiddagssnack/utidig og sen frokost.

Den kolde skål
3,5 dl A38
3,5 dl kærnemælk
3 spsk rørsukker
1/2 spsk vanillesukker
Revet skal af 1/2 økocitron
2-3 spsk citronsaft

Pisk sukker, vanille og citronskal i A38. Brug bare et beskedent piskeris, ingen unødvendige anstrengelser her. Hæld kærnemælk i og tilsæt citronsaft efter smag. Verdens nemmeste og en af de bedste eftermiddagsmåltider der findes, voila! Find din yndlingstopping frem og nyd. Jeg er personligt tilhænger af gode kammerjunkere, og synes at både dem fra Løgismose og Urtekram er lige til at spise (hoho). En kiwi skal man heller ikke gå af vejen for at smide i. Uhm, er det snart på tide med en portion mere?

Eller mini-trifli, om man vil. Den var nemlig portionsanrettet, for jeg elsker, når man får sin helt egen lille dessert. Det er også min første trifli, for jeg kommer ikke fra et trifli-hjem. Det var ligesom nogle andre desserter, der kom på bordet i barndomshjemmet når der var gæster (hører man mig skrige CITRONFROMAGE?). Det ændrer dog ikke på at jeg har spist en masse trifli i løbet af årene. Jeg husker tydeligt den første gang jeg fik det at smage: det var hos min bedste venindes forældre lidt ude på landet, hvor der blev serveret dessert hver eneste dag - en skøn tradition jeg agter at indføre når jeg engang siger villa, volvo og vovse! En smuk, høj glasskål kom ind med kirsebærtrifli, og jeg stiftede nysgerrigt bekendtskab med den dejlige 80'er-dessert. I kan vel høre den landlige idyl, fuglene synge og solen gå ned over marken mens jeg lukkede øjnene frydefuldt for hver en bid? Nej vel - tvivler på at jeg besad denne elegance som 12-årig ;)
De råsyltede rabarber fra sidste indlæg ville jeg gerne bruge i lidt af hvert, men for rigtigt at kunne nyde deres sprødhed, gik størstedelen til denne trifli. Da jeg ikke er indehaver af mors gamle opskrift, har jeg lavet den efter mit hoved og hvad jeg havde på flygtig fornemmelse kunne fungere. Da jeg synes at mandler er rigtig godt med rabarber, brugte jeg amaretto (ja, jeg ER småafhængig) til at væde ladyfingers'ne med. Så toppede jeg med råsyltede rabarber, knuste makroner, og de små glas fik lov at trække på køl nogle timer. Da jeg ikke kunne vente længere blev fløden pisket - vær gerne gavmild med den, for den passer skønt til de syrlige rabarber. En dejlig blanding af friskt, blødt, crunchy og med et let kick fra amarettoen. En vellykket trifli-debut!