Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Gække-knække

1/4/2012

16 Comments

 
Picture
Igår til en oste-rødvinsaften bagte jeg disse lækre knækbrød, som man hurtigt kan gå hen og blive lidt småafhængig af.

Da der gik temmelig meget rødvin i den, er jeg lidt kortfattet idag - lige på og hårdt med kanonnem opskrift! Apropos kanon, så tjek evt. denne aprilsnar ud. Jeg har virkelig grint af mig selv over, at jeg hoppede på den :)
Picture
Knækbrød
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
3,5 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk salt
2 dl vand
1 dl god olivenolie

Bland alle de tørre ingredienser i en skål og rør olie og vand i, til en ensartet grødkonsistens.
Kom bagepapir på en bageplade, kom halvdelen af dejen på pladen og læg et nyt stykke bagepapir over. Rul dejen fladt ud og rids herefter den ønskede knæksbrødsform i dejen.
Bages ved 200 grader i 15 minutter. VUPTI, så er der knækbrød!
Opbevar i tætsluttende dåse og spises med ost, tandsmør, philly eller bare som de er. Der er til to bageplader.
Picture
16 Comments

Bananboller

28/4/2011

28 Comments

 
Nogle gange har man bananer liggende i frugtskålen, som der bare skriger på at blive brugt i en smoothie eller en kage, fordi antallet af gule pletter blegner i forhold til antallet af brune og de er så modne, at man ikke tør tage den med i tasken af frygt for en evigt bananstinkende taske og dertilhørende inventar. Til trods for at jeg elsker bananer og at jeg helst SKAL have mindst én om dagen, sker det alligevel temmeligt ofte hjemme hos mig; måske fordi nordmanden ynder at købe bananer så man får mistanke om, at vi enten udgør en hel familie eller slet og ret er aber. Jeg elsker banankage, men nogle gange synes jeg egentligt at det er synd for de sunde bananer at de hylles ind i sukker, smør og mel og dermed pludselig ikke er så sunde mere. Bananen er jo sund og smager godt i sig selv, og derved opstår den dér disharmoni i mit hoved - sund eller ikke sund? Når jeg har det sådan finder jeg somme tider på at putte de modne bananer i en omgang grov bolledej for at fremtrylle nogle saftige, søde grovboller. Alternativt kan man også lave den gode 80'er og dele bananen i to, komme den på en pind og i fryseren til bananis. Andre gange vinder kagefreaken i mig og heldigvis da, jeg elsker nemlig banankage og det i enhver afskygning! Nok om kage og den nu afslørede splittede personlighed. I denne omgang faldt valget på bananboller, og jeg vil klart anbefale dem. Det er sådan en opskrift, man ville ønske man havde fundet på noget før! Jeg lavede egentligt bare en klassisk mig og kom lidt af hvert i en skål på slump, men da mine medspisere og jeg synes, at bollerne var fantastiske, skyndte jeg mig at nedfælde ingredienser og fremgangsmåde. Nu er der ingen undskyldning for at gentage successen :)

Bananboller, ca. 15 stk
½ liter vand
¼ pakke gær
1 tsk salt
kardemomme
kanel  
havregryn
3 moste bananer
½ lille bæger creme fraiche
rugmel
hvedemel


Opløs gær i vand og tilsæt salt og krydderier. Hæld havregryn og rugmel i og lad blandingen stå lidt og trække. Tilsæt moste bananer og creme fraiche. Hvedemel til sidst – der skal gerne opnås en klistret, men ikke flydende konsistens. Hæver i tre timers tid på køkkenbordet. Sæt boller på bagepladen med en ske, som med fordel kan dyppes i vand mellem hver bolle. Bollerne efterhæver mens ovnen varmer op til 200 grader. Bages i ca. 25 min. Spis den som den er, lun eller afkølet, evt. med mørk pålægchokolade hvis du vil gøre oprør mod manglen på sukker.
Picture
28 Comments

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.