Dronningemad
  • Dronningemad
  • Bloggeren bag
  • Opskrifter
  • Andre gode blogs...

Romkugler, der forsvinder som dug..!

15/2/2012

13 Comments

 
Picture
Hvad er bedre end romkugler? Hjemmelavede romkugler, selvfølgelig!

Romkugler er en fantastisk måde at omgås Stop Spild af Mad og trylle dine kagerester om til noget nyt (og lækkert).
Der er ikke rigtigt en præcis opskrift, men i princippet smider du bare nogle kagerester sammen med en smørcreme, noget marmelade, kakao, kaffe, rom, lakridssirup eller hvad du nu lyster.

Mine kagerester bar præg af citrusfrugter, så jeg valgte en ostesmørcreme og kakao. Har du en gammel chokoladekage liggende, tror jeg du med fordel kan tilsætte lidt marmelade eller friskpresset appelsinsaft eller revet skal, for at opnå det syrlige twist.
Det vigtigste er konsistensen - den skal være tilpas fugtig, så de er snaskede, men ikke for våd, da kuglerne så ikke vil holde form. Pynten er ligeledes op til den enkelte.
Her kommer min version, som gav nyt liv til noget fryser-reste-kage!
Picture
Skærekagerester, ca. 1/2 springform. Jeg brugte en blanding af marokkansk appelsinkage og weekendkagen.
Ostesmørcreme, eller bare smørcreme. Ca. 1-1,5 dl
Et squeeze rom
Kakao, 4-5 spsk
Kokos at trille i
 
Smuldr kageresterne i en skål, til det er helt fint. Evt. kan du bruge en håndmixer eller blender. Kom kakao og smørcreme i og rør, til massen er ensartet.
Smid skålen i køleskabet så den kan hvile, og tril derefter kugler af massen. Sørg lige for at have godt med snask på fingrene, så du kan være 4 år igen og slikke resterne af.. ;)
Picture
NB: absolut intet afholder dig fra at trille stave af massen og indhylle dem i et lag marcipan, og dyppe enderne i smeltet, mørk chokolade - så har du pludselig træstammer!
Picture
13 Comments
Copenhagencakes link
14/2/2012 09:52:49 pm

Halløj hvor ser det lækkert ud, totalt mundvandsfrembringende indlæg! Man kan undre sig over hvordan det kan lade sig gøre at kage-/dessertbloggere som os kan undgå at veje på den forkerte side af 100 kg....

Reply
Maiken
15/2/2012 05:50:43 pm

Hahaha, lige præcis! Det må være fordi vi forbrænder så meget når vi slår os løs i køkkenet ;)

Reply
Ulrik link
14/2/2012 10:06:37 pm

De ser super lækre ud. Og det er jo en helt fantastisk måde at få brugt kageresterne. Det skal jeg helt sikkert forsøge mig med næste gang en kage ikke bliver spist helt op.

m.v.h.
Ulrik
http://spisekammer.blogspot.com/

Reply
Maiken
15/2/2012 05:51:39 pm

Tak for din kommentar, Ulrik :) Det er nemlig en super god måde lige at trylle på, så det kan jeg klart anbefale.
Mvh Maiken

Reply
Stop Spild Af Mad link
15/2/2012 06:47:04 pm

Ååååh herlige romkugler!

Og tusinde tak for henvisningen til os. En dejlig blog du har.

Reply
Maiken
16/2/2012 04:41:16 am

Jamen selvfølgelig, jeg synes I har et supervigtigt budskab :) Tak for rosen - det varmer!

Reply
Christoffer - lofoloco link
15/2/2012 07:08:08 pm

Mmmm Romkugler.

Der er dog ét problem ... jeg har som regel aldrig kagerester, for jeg elsker kage.

Så skal jeg til at lave dobbelt portion kage, med risiko for at spise det hele uden at levne. Måske jeg skul lære at beherske mit indtage af kage når det bliver sat på bordet, så jeg kan lave romkugler :-)

Reply
Maiken
16/2/2012 04:43:13 am

Elsker også kage (surprise!) ;-) Men bager dog så ofte, at jeg somme tider er "nødt" til at smide lidt kage i fryseren. Prøv bare at skære et lille stykke væk af gangen, og vupti har du nok til at lave dejlige romkugler :-)

Reply
Julie/Gane&Gaffel link
16/2/2012 08:21:56 pm

Kors, hvor ser de gode og saftige ud! Nok det dummeste indlæg at læse, når man (stadig) er på diæt, der ikke inkluderer sukker :-/
Håber du har det godt, nyder at følge med i dine labre opskrifter - også selvom jeg ikke må spise de fleste pt. Så må jeg jo bare lave dem en anden god gang :-)

Reply
Maiken
17/2/2012 07:05:44 pm

Årh Julie, jeg føler virkelig med dig. Synes det er super sejt at du holder ud! Jeg håber også du/I har det godt - måske vi snart ses til noget madhalløj igen? Knus

Reply
Anne
14/7/2013 10:35:55 pm

Sidst jeg forsøgte mig med romkugler var de fine i begyndelsen og smagte også godt, men de begyndte at væske rigtig meget og "slugte" derfor krymlet og blev rigtig fedtede. Har du nogen erfaring med det, dejen vrikke specielt fugtig til start.

Reply
Maiken
15/7/2013 05:08:14 am

Hej Anne,
øv hvor træls. Jeg har ikke erfaring med det, men forestiller mig at kagedejen bliver ved med at suge af væsken, og de derfor kan blive smattede hvis de står for længe? Håber næste omgang bliver god :)
KH Maiken

Reply
Christina Degn Mathiesen link
18/9/2015 11:17:41 am

Hej. Jeg vil spørge om man også kan bruge en fedtfattig squashkage til at lave romkugler af. Bagte nemlig en bradepande i går, men den fik lidt for meget natron, så den har en bitter eftersmag af det, men syntes det er synd at smide den ud.

Reply



Leave a Reply.

    Forfatter

    Hunkøn, god årgang '85, hang til især kager, chokolade og hverdagsluksus. Læs mere småsnak og løs filosofi i Bloggeren Bag.

    Picture
    På Instagram? Find mig på @shiauchingmaiken
    Picture
    bloglovin

    RSS Feed

    Mine yndlings:

     - Ostekage med hindbær
     - Chokolademoussekage
     - Den Ultimative
     - Pesto
     - Snickerskagen
     - Cheesecake
     - Scones
     - Browniefavorit
     - Verdens Bedste
     - Soyamandler
     - Kastanjetrøffelkage
     - OMG
     - Blomkålssalaten
     - Daimislagkage
     - Squashkage
    Picture

    Kategorier

    All
    Anbefaling
    Cookies
    Dessert
    Desserter
    Et Frelst Alternativ
    Fisk
    Frokost
    Hovedretter
    Kager
    Konfekt
    Mad
    Salater
    Slik
    Snacks
    Snik Snak
    Snik-snak
    Supper
    Tilbehør
    Tilbehør
    Valentine

    Picture

    Arkiver

    January 2015
    May 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011


Powered by Create your own unique website with customizable templates.