Min søs var forbi igår aftes, og fordi hun havde valgt at være i Island på hendes ordinære fødselsdag, valgte vi at holde en lille ekstra-fødselsdag. Dagen inden lavede jeg derfor en tiramisu, som bare blev endnu bedre end sidst! Jeg tilføjede mere kaffe og amaretto, da jeg godt kan lide at der er spark i den italienske specialitet. Har derfor rettet lidt i mængderne i min tidligere opskrift. Kan du bedst lide at ladyfingers'ne er tørre og fungerer som lagkagebunde, så skal der stadig bare stænkes forsigtigt med kaffen henover som jeg gjorde sidst. Kan du lide kaffesmag og den lidt mere snaskede version, så gør du sådan: Hæld kaffe/amaretto-blandingen i en dyb tallerken, og dyp hver savoiardi, som holdes vandret, halvvejs ned i blandingen. Læg dem i fadet og pensl oversiden af kiksene med kaffeblandingen. Følg derefter bare fremgangsmåden beskrevet tidligere. Lidt ekstra kaffe og alkohol har vel aldrig gjort skade?
1 Comment
Passer i kategorien: god, mørk chokolade Fredag aften, efter at have tilbragt dagen i selskab med min slyngertøs fra Odense og indviet et nyt tæppe i Ørstedsparken, var det efter mange timers hygge på tide at sige farvel. Den bedste både at komme videre på efter the long goodbye, var selvfølgelig at gå i krig med dessertprojektet til lørdag - en tur i køkkenet kan redde mangt et hunkøn! Da jeg næste dag skulle have visit af endnu en fantastisk veninde fra Odense, ville jeg lave chokolademousse som er hendes absolutte yndlingsblomst i dessertparadisets have. Jeg har aldrig lavet chokolademousse før, så i dagene op til havde jeg læst på lektien og grundigt forberedt mig. Derudover tilegnet mig lidt mousse-know-how (hvis jeg fortsætter i samme stil, ender jeg måske også med at blive eminent til at læse til eksamen!? One can only hope!). En chokolademousse skal selvfølgelig være luftig; det er ikke blot smagen af chokolade, men bestemt også moussens konsistens, som skaber rammerne om en vellykket chokomousse. Luftigheden tilføres som regel enten i form af pisket fløde eller stiftpiskede æggehvider, eller en kombination af disse. Jeg er ikke den store flødeskumsfanatiker og besluttede at lade de stive hvider tage æren for luftigheden. I opskriftindekset hos Anne au chocolat fandt jeg en mousseopskrift, som jeg ville afprøve. I skabet derhjemme lå en Valrhona og nærmest skreg på at få brugt kvaliteterne i en sådan mousse. Fristes jo til at sige B E A Uuuutiful! Valrhonaen har egentlig en rigtig sød historie og lidt lang rejse bag sig, da den kom dumpende med posten en dag, helt deroppe fra det kolde nord (Oslo). En af nordmandens gamle veninder havde skrevet det sødeste lille kort til os og lagt rundt om Val, da hun vidste at jeg var blevet bidt af en gal mudcake og nok ville finde på noget madleg med den mørke buddy. Derfor synes jeg også, at netop denne chokolade skulle bruges til noget særligt, og selveste Valrhonatippet bag på pakken var da også at lave mousse. Jeg har ændret en smule i chokolademængden i opskriften, så I får den som jeg lavede den. Den fik topkarakter hos os!
Den bedste chokolademousse, 4 pers 150 g valrhona, 64% 80 ml vand 2 æggeblommer 2 æggehvider 40 g sukker Hak chokoladen groft og lav et vandbad med chokoladen og vandet. Når al chokoladen er smeltet, køles massen lidt af. Rør æggeblommerne i chokolademassen. I en anden skål piskes æggehviderne stive med sukkeret, jeg synes det tog en evighed, men er jo også født i utålmodighedens tegn. Det er dog minutterne værd: Det skal være stift for at give luftighed! Fold de stive hvider i chokoblandingen og opnå en ensartet masse. Jeg synes at en dejskraber gør det godt. Fordel derefter moussen i fire glas, skåle eller hvad du synes passer æstetisk til dit temperament og gæstebud. Dæk skålene med film og sæt dem på køl, og vent i mindst to timer, eller en nat eller to. Ved serveringen dryssede jeg flager af hvid og mørk chokolade over. Så blev der sagt haps! Rabarberne holdt selvfølgelig ikke længere end til dagen efter. De blev spist med en kold klat creme fraiche (synes den bedste er Harmoni 18%) ovenpå, og pyntet med mandelsplitter og grofthakket hvid chokolade. Uhmm!
Siden jeg fik en vildt lækker salat med rabarber på arbejdet i tirsdags, har jeg gået og tænkt på de røde stænger. Min kollega havde engang nævnt (som svar på mit "hvad er din yndlingskage?" - obligatorisk i min verden at spørge om) de legendariske rabarberhorn fra Lagkagehuset, som efter sigende skulle kunne give én tårer i øjnene af fryd. Hun afslørede også at hun lå inde med opskriften, så jeg har selvfølgelig gået og gnedet mig i hænderne og utålmodigt spurgt efter opskriften. Igår fik jeg den så, og planen var i hus - troede jeg. Da jeg i morges vågnede op og havde drømt om rabarbergrød, blæste vinden pludselig den vej istedet. Der er fri fortolkning her: drømmetyder eller ej, nu havde jeg i den grad lyst til rabarbergrød! Dog ikke som i den klassiske rødgrød med fløde. Mine tanker kredsede sig om rabarberkompot, let afkølet, serveret med kold, fed creme fraiche og pyntet med hvid chokolade og mandelsplitter eller evt. honningristede havregryn. Da jeg er grøn på rabarberfronten klikkede jeg lidt rundt og fandt et godt tip hos Mira Arkin: ikke noget med at si væde fra eller bruge kartoffelmel og andre besværligheder. I stedet skulle turen gå lige ud af landevejen med rabarber i stængler, rørsukker og vanillestang, i fad og i ovnen. Med min studiemakker som medsammensvorn gik turen til grønthandleren på Århusgade. Ikke min lokale, men han var nu meget sød alligevel. Med rabarber og broccoli i cykelkurven gik turen hjemad, hvor vi først lavede broccolisuppe med rejer og chevre chaud som tilbehør. Alt imens rabarber & co. spredte hygge fra køkkenet af. Desværre kom vi aldrig til desserten, da min søde veninde blev syg og måtte babu babu hjemad. Rabarberkompotten fik jeg (prøvesmagt og) hældt på glas, så nu vil jeg bruge den til dessert i weekenden. Som beskrevet ovenfor, eller måske som tilbehør til en chokolademousse, til en trifli, hvem ved? Forventningens glæde er nu noget af det bedste :)
Rabarberkompot 300 g rabarber 100 g økologisk rørsukker 1/2 stang vanille Tænd ovnen på 200 grader. Rens rabarberne og skær dem i stykker á ca 5 cm. Kom dem i et ildfast fad. Skrab vanillekornene ud af stangen og bland dem med rørsukker. Hæld blandingen udover rabarberne og vend rundt. Kom fadet i ovnen uden låg og bag i 20 minutter. Lad det køle af, og lad brainstormen omkring hvorledes de skal anvendes, starte. Følg med i næste afsnit.. Jeg har en enkelt gang forsøgt mig med pandekagelagkagen fra Kager Der Smager, som da blev ok (og ihvertfald spist). Jeg husker at jeg ikke rigtig synes det var besværet værd at stå og bage kokospandekager dagen inden og så bakse med yoghurtcreme og bær, der ikke særlig velvilligt samarbejdede om at få det flotte resultat der er vist i opskriftsbogen. Heldigvis glemmer jeg nogle gange de mislykkede kageprojekter, som det var tilfældet her, og kaster mig glad og fro med "op-på-hesten"-stemning ud i det igen. Jeg fik idéen til denne kage, fordi jeg havde en halv liter kærnemælk tilovers som jeg synes skulle bruges til noget sjovt i stedet for bare at gå langsomt til. Og så havde jeg som sædvanlig en god undskyldning når der kommer gæster.. Jeg elsker pandekager og nordmanden elsker vafler, så tænkte at kærnemælken måske kunne bruges i den gode gernings regi, og pludselig var den der: fluffy pandekager lagt sammen med blåbærmarmelade og nougatskum. Mere kan man ikke ønske sig vel? Normalt laver jeg pandekager efter den eneste opskrift, min mor nogensinde har brugt, som er fra en 70'er-kogebog med råd om husholdning og danske retter, og som er supergod fordi der er øl i, som gør dem skøøøøønt sprøde. Jeg HAR prøvet andre opskrifter, men det går altid galt - dejen hænger fast, smager af gær, klumper, bliver en forkert farve, you name it! Derfor var jeg lidt nervøs da jeg kastede mig ud i denne opskrift på amerikanske pandekager, stærkt inspireret af kvalimad. Pandekager, 6 stk 5 dl kærnemælk 3 æg 1 spsk sukker 1 spsk vanillesukker 4 dl mel 1/2 tsk natron 1/2 tsk salt Endvidere: 1/2 glas god blåbærmarmelade Rør kærnemælk, æg, sukker og vanillesukker sammen med en træske, helst en af de aflange med hul i. Mel blandes med natron og salt, og blandingen tilsættes æggeblandingen. Varm en stor pande op og kom lidt smør på, og hæld ca. 1,5 dl dej på pr. pandekage. Når et par lufthuller har meldt deres ankomst på pandekagens overflade og den begynder at se mindre flydende ud, er det på tide at vende, gerne i luften (hvis du har tilskuere). Bag pandekagens bagside og fortsæt sådan med resten af dejen. For at køle pandekagerne af lagde jeg dem på en rist med bagepapir. Nougatskum: 60 g nougat 1 dl piskefløde Kom nougaten i et vandbad/mariebad og vær sikker på, at det farlige vand ikke kan komme ned til den fine nougat. Nougaten skal være helt smeltet. Pisk imens fløden let. Når nougaten er smeltet tages skålen op af badet og halvdelen af den letpiskede fløde kommes ned til nougaten. Pisk kraftigt med en elpisker. Bland det herefter med resten af fløden med en ske til massen er ensartet. Hæld på glas eller i en plastiskboks med låg og opbevar i køleskabet til den skal lægges sammen med pandekagerne. Når pandekagerne er kolde og det er tid til guf, lægger du en pandekage på et fad og smører et lag blåbærmarmelade på. Herpå lægges en pandekage, som smøres med nougatskum. Fortsæt med skiftevis marmelade og skum. Den sidste pandekage smøres ikke med noget, men sigtes med flormelis som enkel pynt. Voilà! I folkemunde (ihvertfald italienske!) "træk-mig-op". Forstår ikke hvorfor, men måske fordi kaloriebomben får én op af stolen og på bedste rittersport-vis samtlige i rummet til at gå amok til vild 90'er-pop. Hvor blev de gode gamle reklamer egentligt af, fri mig fra de nøgne danskere og giv mig dansende nonner ;) Synes det er passende at starte min blog med denne dessert, da jeg netop har spist et stort stykke af min første hjemmelavede tiramisu, i selskab med min søster og min mor, som er på besøg fra Odense.
Jeg har smagt en bid af tiramisu hist og her når en medspiser har bestilt desserten på restaurant, men har aldrig brudt mig om den. Den store omvendelse skete en dag, hvor jeg var på rov i nordmandens køleskab i de gode Odense-tider. En smuk kongeblå skål så spændende ud, og selvom jeg ikke vidste hvad der gemte sig, måtte jeg lige smage. Efter et par mundfulde som medførte associationer om himlen og guld og grønne skove og alt godt fra havet, fattede jeg at det var tiramisu og at jeg kunne lide det!! Det var nordmandens studiekammerats svenske kæreste, der havde kreeret herligheden, og efter et par mellemled var jeg i besiddelse af nogle linier svenske gloser. Opskriften bringer jeg her på dansk: Til 4 personer 2 pasteuriserede æg 3 spsk sukker 250 g mascarpone 1 dl espressokaffe, kold 6 spsk amaretto eller marsala 15 lady fingers 1 spsk kakao Pisk æggeblommer og sukker og vend mascarponen i, rør godt. Pisk æggehvider i en skål for sig og vend forsigtigt i mascarponeblandingen. Tilsæt 2 spsk amaretto. Bland espressokaffen med det sidste af amarettoen. Læg et lag lady fingers i bunden af et fad og stænk med en ske kaffeblandingen udover, til alle kiksene har fået en fugtig overflade. Pas på med at komme for meget væske i, da det kan gøre tiramisuen alt for snasket! Put et lag af mascarponecremen over kiksene. Derefter lægges et nyt lag kiks over, som stænkes, og igen toppes med creme. Det afsluttende lag skal være creme. Stil fadet i køleskabet dækket med film i et par timer eller endnu bedre, natten over. Ved servering drysses kakao på toppen. Værsgo! |