Jeg har idag brugt min formiddag på at bage to kager, hvoraf den ene er legenden Daimislagkagen. Den anden tør jeg ikke skrive om før jeg har smagt den og godkendt den i aften, da det er et nyt og selvopfundet eksperiment jeg har gang i. Nu hvor jeg endelig har fået set The Social Network, må det være på sin plads at fortælle hvor ens idéer og opskrifter stammer fra så man ikke ender ensom med dårlig smag i munden som en anden Zuckerberg, og derfor fortjener Daimislagkagen denne lille historie. Min gode veninde Majken laver denne islagkage ved enhver given lejlighed og fortalte mig, at hendes venner og familie nærmest efterspørger den som gribbe, ergo måtte jeg da have opskriften på denne kage af kultstatus. Jeg lavede den første gang til en tøsejulefrokost i 2008, hvor dens popularitet allerede spredte sig som en steppebrænd. Der var tale om et gedigent hit. Efterfølgende har jeg set andre versioner her på cyberspace med diverse ændringer i mængderne, men jeg er selvfølgelig overbevist om at det er mig, der er indehaveren af det ægte guld og kunne aldrig drømme om at tilsætte hverken mere eller mindre af den ene eller anden ingrediens. Selvom jeg har lavet den masser af gange, bliver jeg stadig positivt overrasket hver gang jeg smager den igen - smagte den virkelig også så godt sidst? Og konklusionen er hver gang, at denne dessert helt klart skal laves noget oftere. 
Denne gang blev islagkagen lavet til ære for min veninde Silles kæreste, som en lille fødselsdagsgave. Han roser altid mit bagværk, så nu håber jeg også, at han bliver vild med denne.

Daimislagkage

En aften hvor jeg lige havde plus på overskudskontoen, smækkede jeg en omgang chokoladefondants sammen. Jeg har lavet dem et par gange før, efter jeg stiftede (cyber-)bekendtskab med en af mine yndlingsmadbloggere, Foodfanatic. Opskriften skulle være efter the devil himself, Mr. Gordon Ramsey, og efter at have savlet lidt over de lækre billeder og tanken om flydende chokoladesovs, besluttede jeg mig for at gøre ham og Foodfanatic kunsten efter. I øvrigt har jeg fået lun chokoladefondant før på brasserie Chit Chat i Sankt Peders Stræde så englene sang, så jeg stillede store krav til resultatet. Det gode ved disse kager er, altså udover den ekstaselignende tilstand der indtræffer ved hver enkelt bid man tager, at det er den type dessert du kan lave i forvejen. Ja, i forvejen, så du undgår stress til gæstemiddagen. I forvejen så du kan hive dem op af fryseren og kaste dem i ovnen når trangen melder sig. For det gør den! Smag den her dejlige sag og sig til mig at du ikke bryder dig om den - så skal jeg nok lade være med at være så kæphøj næste gang. Måske.. Jeg lavede dem igår direkte fra frost som en hurtig dessert på en ikke-overskudstorsdag til mig og ham den høje.

Chokoladefondants
4 ramekiner eller lignende forme a ca 1,5 dl
25 g smør, smeltet
Kakao
2 æg, pasteuriserede
2 æggeblommer, pasteuriserede
100 g sukker
100 g mørk chokolade, 70%
100 g smør
100 g mel

Pensl formene med smeltet smør (de 25 g) og stil dem på køl til det er stivnet. Pensl igen og dæk med kakaopulver, og hæld overskydende kakaopulver ud. Sæt på køl igen til de skal bruges. 
Smelt smør (de 100 g) og chokolade over vandbad. Pisk æg, æggeblommer og sukker, indtil piskeriset efterlader spor. Vær tålmodig. Si melet forsigtigt i. Smør/chokomassen kommes i dejen ad tre omgange, hvor der røres grundigt mellem hver gang. Hæld dejen i de klargjorte forme (som er taget ud af køleskabet anledningsvist ;)) og sæt igen formene på køl. De skal på køl mindst 20 minutter, og gerne natten over. 
Forvarm ovnen til 200 grader og bag dem ca. 15 minutter midt i ovnen. Min ovn er ikke sådan knaldhamrende varm, men er din vild i varmen, så kan 10-12 minutter måske gøre det. Her skal man altså prøve sig frem - jeg endte med at ramme rigtigt i 2. forsøg. Toppen af kagen skal se sprød og fast ud, så er den ved at være der. Når du vurderer de er færdige, lader du dem lige hvile et halvt minut i formen inden de tippes ud. Jeg plejer at servere dem på hovedet, men det er smag og behag. Godt tilbehør er is; både vanilleis, bærsorbet eller chokoladeis fungerer fortræffeligt. Evt. med coulis af bær.
Fryser du dem ned, kan de holde sig ca. en måned. Bag dem direkte fra frost i en 200 grader forvarmet ovn. Jeg opnår det perfekte resultat ved 18 minutter, men igen - prøv dig frem med din makker af en ovn, og glæd dig over at øvelse gør mester holder vand.

Min søs var forbi igår aftes, og fordi hun havde valgt at være i Island på hendes ordinære fødselsdag, valgte vi at holde en lille ekstra-fødselsdag. Dagen inden lavede jeg derfor en tiramisu, som bare blev endnu bedre end sidst! Jeg tilføjede mere kaffe og amaretto, da jeg godt kan lide at der er spark i den italienske specialitet. Har derfor rettet lidt i mængderne i min tidligere opskrift. Kan du bedst lide at ladyfingers'ne er tørre og fungerer som lagkagebunde, så skal der stadig bare stænkes forsigtigt med kaffen henover som jeg gjorde sidst. Kan du lide kaffesmag og den lidt mere snaskede version, så gør du sådan: Hæld kaffe/amaretto-blandingen i en dyb tallerken, og dyp hver savoiardi, som holdes vandret, halvvejs ned i blandingen. Læg dem i fadet og pensl oversiden af kiksene med kaffeblandingen. Følg derefter bare fremgangsmåden beskrevet tidligere. Lidt ekstra kaffe og alkohol har vel aldrig gjort skade?

I mandags holdt jeg et lille kvinde-event som surprise for nogle af de dejlige veninder. Jeg var i januar inde og se forestillingen Kvinde Kend Din Krop i Mungo Park i Allerød, og blev så betaget af den fantastiske forestilling, at jeg tænkte at enhver kvinde burde se den! Måske burde mændene egentligt også - når vi nu ikke er til at blive kloge på, kan man ligeså godt grine af os.. Jeg havde sørget for at par flasker cava og inden vi skulle med S-toget, skulle vi lige forbi og vælge en cupcake hver hos Agnes. Jeg havde besøgt butikken i efteråret og synes egentligt at kagerne var ganske fine, selvom jeg er en sucker for hjemmebag, men skal man ikke underminere diverse cupcake-butikkers evne til at tage sig stilligt ud. Og så synes jeg det passede meget godt til et tøsearrangement, sådan at liste ind og vælge hver sin lille fine kage. Nu havde vi en ex-Agnes i blandt flokken, og det var jo meget behændigt eftersom man jo som kvinde ER ubeslutsom når man står overfor en hel hær af charmerende cupcakes der alle forsøger at lokke dig til at vælge lige præcis ham. Den erfarne kagerspiserinde overbeviste halvdelen af selskabet om at den bedste var den med æble, som nærmest fik "My precious"-status. Jeg valgte dog at gå efter en mandelbefængt gigant ved navnet Italien Almond - min helt egen sonnyboy, som bestod af vanille med kirsebær, en overflod af cream cheese frosting pyntet generøst med ristede mandelflager. De to andre rebeller valgte en carrot, som man jo aldrig går galt i byen med. Vi slog os ned i Kongens Have og drak cava til, mens vi lystigt diskuterede hvem denne Agnes kunne være. Insiderviden er, at Agnes ikke eksisterer; til gengæld får du pænt at vide, at du helst skal have fletninger når du arbejder der for at opnå et sødt look. Tak for kage!

Fredag aften, efter at have tilbragt dagen i selskab med min slyngertøs fra Odense og indviet et nyt tæppe i Ørstedsparken, var det efter mange timers hygge på tide at sige farvel. Den bedste både at komme videre på efter the long goodbye, var selvfølgelig at gå i krig med dessertprojektet til lørdag - en tur i køkkenet kan redde mangt et hunkøn! Da jeg næste dag skulle have visit af endnu en fantastisk veninde fra Odense, ville jeg lave chokolademousse som er hendes absolutte yndlingsblomst i dessertparadisets have. Jeg har aldrig lavet chokolademousse før, så i dagene op til havde jeg læst på lektien og grundigt forberedt mig. Derudover tilegnet mig lidt mousse-know-how (hvis jeg fortsætter i samme stil, ender jeg måske også med at blive eminent til at læse til eksamen!? One can only hope!). En chokolademousse skal selvfølgelig være luftig; det er ikke blot smagen af chokolade, men bestemt også moussens konsistens, som skaber rammerne om en vellykket chokomousse. Luftigheden tilføres som regel enten i form af pisket fløde eller stiftpiskede æggehvider, eller en kombination af disse. Jeg er ikke den store flødeskumsfanatiker og besluttede at lade de stive hvider tage æren for luftigheden. I opskriftindekset hos Anne au chocolat fandt jeg en mousseopskrift, som jeg ville afprøve. I skabet derhjemme lå en Valrhona og nærmest skreg på at få brugt kvaliteterne i en sådan mousse. Fristes jo til at sige B E A Uuuutiful! Valrhonaen har egentlig en rigtig sød historie og lidt lang rejse bag sig, da den kom dumpende med posten en dag, helt deroppe fra det kolde nord (Oslo). En af nordmandens gamle veninder havde skrevet det sødeste lille kort til os og lagt rundt om Val, da hun vidste at jeg var blevet bidt af en gal mudcake og nok ville finde på noget madleg med den mørke buddy. Derfor synes jeg også, at netop denne chokolade skulle bruges til noget særligt, og selveste Valrhonatippet bag på pakken var da også at lave mousse. Jeg har ændret en smule i chokolademængden i opskriften, så I får den som jeg lavede den. Den fik topkarakter hos os!

Den bedste chokolademousse, 4 pers
150 g valrhona, 64%
80 ml vand
2 æggeblommer
2 æggehvider 
40 g sukker

Hak chokoladen groft og lav et vandbad med chokoladen og vandet. Når al chokoladen er smeltet, køles massen lidt af. Rør æggeblommerne i chokolademassen. I en anden skål piskes æggehviderne stive med sukkeret, jeg synes det tog en evighed, men er jo også født i utålmodighedens tegn. Det er dog minutterne værd: Det skal være stift for at give luftighed! Fold de stive hvider i chokoblandingen og opnå en ensartet masse. Jeg synes at en dejskraber gør det godt. Fordel derefter moussen i fire glas, skåle eller hvad du synes passer æstetisk til dit temperament og gæstebud. Dæk skålene med film og sæt dem på køl, og vent i mindst to timer, eller en nat eller to. Ved serveringen dryssede jeg flager af hvid og mørk chokolade over. Så blev der sagt haps!

Rabarberne holdt selvfølgelig ikke længere end til dagen efter. De blev spist med en kold klat creme fraiche (synes den bedste er Harmoni 18%) ovenpå, og pyntet med mandelsplitter og grofthakket hvid chokolade. Uhmm!

Siden jeg fik en vildt lækker salat med rabarber på arbejdet i tirsdags, har jeg gået og tænkt på de røde stænger. Min kollega havde engang nævnt (som svar på mit "hvad er din yndlingskage?" - obligatorisk i min verden at spørge om) de legendariske rabarberhorn fra Lagkagehuset, som efter sigende skulle kunne give én tårer i øjnene af fryd. Hun afslørede også at hun lå inde med opskriften, så jeg har selvfølgelig gået og gnedet mig i hænderne og utålmodigt spurgt efter opskriften. Igår fik jeg den så, og planen var i hus - troede jeg. Da jeg i morges vågnede op og havde drømt om rabarbergrød, blæste vinden pludselig den vej istedet. Der er fri fortolkning her: drømmetyder eller ej, nu havde jeg i den grad lyst til rabarbergrød! Dog ikke som i den klassiske rødgrød med fløde. Mine tanker kredsede sig om rabarberkompot, let afkølet, serveret med kold, fed creme fraiche og pyntet med hvid chokolade og mandelsplitter eller evt. honningristede havregryn. Da jeg er grøn på rabarberfronten klikkede jeg lidt rundt og fandt et godt tip hos Mira Arkin: ikke noget med at si væde fra eller bruge kartoffelmel og andre besværligheder. I stedet skulle turen gå lige ud af landevejen med rabarber i stængler, rørsukker og vanillestang, i fad og i ovnen. Med min studiemakker som medsammensvorn gik turen til grønthandleren på Århusgade. Ikke min lokale, men han var nu meget sød alligevel. Med rabarber og broccoli i cykelkurven gik turen hjemad, hvor vi først lavede broccolisuppe med rejer og chevre chaud som tilbehør. Alt imens rabarber & co. spredte hygge fra køkkenet af. Desværre kom vi aldrig til desserten, da min søde veninde blev syg og måtte babu babu hjemad. Rabarberkompotten fik jeg (prøvesmagt og) hældt på glas, så nu vil jeg bruge den til dessert i weekenden. Som beskrevet ovenfor, eller måske som tilbehør til en chokolademousse, til en trifli, hvem ved? Forventningens glæde er nu noget af det bedste :)

Rabarberkompot
300 g rabarber
100 g økologisk rørsukker
1/2 stang vanille

Tænd ovnen på 200 grader. Rens rabarberne og skær dem i stykker á ca 5 cm. Kom dem i et ildfast fad. Skrab vanillekornene ud af stangen og bland dem med rørsukker. Hæld blandingen udover rabarberne og vend rundt. Kom fadet i ovnen uden låg og bag i 20 minutter. Lad det køle af, og lad brainstormen omkring hvorledes de skal anvendes, starte. Følg med i næste afsnit..

Dette er kagen, jeg altid har fået ros for når jeg har serveret den lun med creme fraiche, som nærmest er en uskreven regel og ikke særlig innovativt. Ikke desto mindre virker kombinationen af æble og kanel bare hver gang, og dette er altså min version af æblekagen. En æblekage kan jo i bund og grund tage sig ud på mange måder, men dette er altså i kage-med-æble-versionen og ikke æblemos med rasp. Dette er også en af de første kager, jeg har lavet - egentlig utroligt at der var engang, hvor jeg ikke rigtigt bagte kage!? Hvem var jeg dengang? En ufuldendt mig, som lige var flyttet hjemmefra. Denne kage har jeg lavet i min første lejlighed, i min første ovn, som en af de første opskrifter der ikke var min mors banankage eller, shame on me, shake'n'bake. Tror endda jeg lavede den første gang jeg skulle have kage med på mit allerførste studie ;) Ok, you've kindda got the point: det er en oldie, but goodie. Opskriften tror jeg vist stammer fra Hjerteforeningen, men jeg har forgæves prøvet at finde den i eftertiden på deres hjemmeside. Derfor er det eneste jeg har en lap papir med opskriften, der nu skal se dagens lys i cyberspace. Håber at det ikke stiger den til hovedet sådan at blive kendt lige pludselig, selvom æblekagen dog fortjener det. Kagen er sådan én, man altid burde have liggende i fryseren til uventede gæster, da den jo skal nydes lun og derfor egner sig perfekt som imponeringsfaktor i et snuptag. Opskriften rækker til ca. 8 personer.

Æblekagen
4 store æbler, ca. 600 gram
1 1/2 dl rosiner (kan udelades, ved at visse personer ville sætte pris på dette)
3 æg
1 1/2 dl brun farin
2 tsk kanel
3 3/4 dl hvedemel
3 tsk bagepulver

Kanelsukker
2 spsk sukker
1 tsk kanel

Sæt din ovn på 200 grader. Skræl æblerne og skær dem i tern. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Tilsæt æbler, rosiner, hvedemel bagepulver og kanel, og rør dette sammen med håndmixeren på laveste hastighed. Hæld dejen i en smurt form eller en form beklædt med bagepapir, enten en springform på 25 cm i diameter eller en firkantet form på 20 x 30 cm. Drys kanelsukkeret over kagen. Bag kagen i 45 minutter.
Den kvikke læser har nok bemærket at der intet fedtstof er i denne kage, men dette kan bestemt ikke smages. Kagen er saftig og lækker og smager på ingen måde frelst. Server med creme fraiche, mindst 18%. 

er og bliver brownieen! Jeg elsker chokolade og de fleste kager med chokolade eller kakao i, men brownie ER og bliver min favorit. Jeg plejer altid at lave den mørke drøm efter den samme opskrift, men det betyder ikke at jeg kun kan lide dén. Faktisk mindes jeg ikke at jeg har smagt en brownie, jeg ikke kunne lide, om det så har været den klassiske, den blege med hvid chokolade, med eller uden nødder eller cream cheese-versionen. Alle sammen er velkomne i min mave og derfor forstår jeg heller ikke hysteriet, der synes at optræde overalt om den perfekte brownie. Min oprindelige opskrift fik jeg kendskab til fordi nordmanden blev ved med at tale om den her lækre kage, som en veninde fra hans semester havde lavet. Fluks skrev jeg til den søde mediciner og fik opskriften, både fordi jeg selv ville smage den omtalte og fordi jeg ikke ville være underlegen på nordmandens kagepræference-fronten ;) Senere opdagede jeg at kagen er den, som hedder Saras chokoladekage i Kager Der Smager, så har du bogen men ikke lavet kagen, skal du se at komme i omdrejninger. Den smager fantastisk og er nem og hurtig at lave. Imidlertid bruger jeg jo også en del tid på at snuse rundt på andre bloggeres hjemmesider, og det var via Foodbeam jeg opdagede den nye opskrift på brownies. Det var også herigennem jeg fandt den dejlige blog Smitten Kitchen, og min to-bake-liste blev herefter udvidet med adskillige projekter. Da både begge bloggere roser denne brownie til skyerne, måtte jeg da afprøve den. I den forbindelse lavede jeg lige vægtmålene om til dl-mål, da jeg synes det er nemmere og hurtigere at arbejde med.  Det gode (udover selvfølgelig at spise den!) ved denne brownie er, at ingredienserne er nogle man altid har på lager og at den kræver et minimum af redskaber og opmærksomhed at lave. Det gør det til den perfekte ting at lave en tidlig søndag aften :)

Brownie
140 g smør
3,3 dl sukker (280 g)
2 dl kakao (80 g)
1 knivspids salt
1/2 tsk vanille
2 æg
1 dl mel (65 g)

Tænd ovnen på 160 grader. Lav et (stort) vandbad hvor smør, sukker, kakao og salt smeltes sammen til en ensartet masse. Det tager ca. 10 min., rør af og til. Når massen er samlet tages skålen op af vandbadet, lad den afkøle 5-10 min. Tilsæt vanille og rør. Æggene tilsættes herefter ét ad gangen. Brug et piskeris og pisk godt imellem hvert æg, ca. 1 minut. Når æggene er pisket i og massen er blank og skinnende, foldes melet i, brug gerne en dejskraber. Beklæd en 20 x 30 cm form med bagepapir og hæld den velduftende masse i formen. Bages i 20-30 min. til en spisepind kommer op med en smule dej på. Mine fik 25 minutter. Afkøl herefter på en rist og eventuelt i køleskabet/fryseren, så bliver brownien let at skære ud i passende hapse-stykker. 

Evaluering: Ups. I min iver for at omregne vægt til deciliter har jeg åbenbart været distraheret eller vægten har drillet. Har ihvertfald fundet ud af, at 280 gram sukker IKKE tilsvarer 2 dl sukker, som jeg lavede browniesne efter.. Suk, no wonder jeg synes de udfoldede sig meget i kakaoretningen. Nå, har nu vejet den rigtige mængde af og rettet i opskriften. Mine low-sugar brownies vil jeg redde med en syndig, sødmefyldt topping!