135 g smør
65 g god, mørk chokolade
65 g god flødechokolade
20 g god, hvid chokolade
Kornene af en halv vanillestang
3 æg
215 g økologisk rørsukker
90 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
|
Nej nej - jeg er IKKE blevet gift. Men min søster lavede denne kage til sin fødselsdagsfest engang, og en af fyrene friede til hende efter at have smagt den! Hun er nu også ret sød, men alligevel - det må betyde at kagen er en vinder der går lige i hjertet! Faktisk havde jeg helt glemt alt om den kage, for jeg har nemlig ikke forsøgt at gøre hende kunsten efter (altså hverken på bagefronten, ej heller har nogen nogensinde friet..), men siden vi kom til at snakke om den forleden, har jeg tænkt meget på den. Det er en noget tung kage, og når den først kommer ud af ovnen, tænker man at der er gået noget galt. Den er snasket og fed, så den skal som de fleste andre brownies lige have lov til at klappe hesten og hvile en dag og sætte sig. Derefter bliver den så også fortæret med øjnene spærret vidt op, en grimasse jeg åbenbart gør når jeg spiser noget, jeg virkelig godt kan lide. Den stammer fra Suveræne Succeser af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz, en yndlingskogebog som giver masser af dejlig inspiration. De leverer opskriften til en hel bradepande, men pga. tvangstanker om, at en brownie SKAL bages i browniefadet, fås den her i en elegant, mindre udgave. Jeg begik en fatal fejl og læste ikke ordet "varmluft" - kagen kom ud nærmest flydende og jeg måtte ty til den beskedne mængde tålmodighed, jeg har i mig og give den ca. 15 minutter ekstra med ovnen skruet op. Note to self: du har ikke en varmluftsovn, bare fordi opskriften siger du har! Se konverteringsskema hvis du står i samme situation. Det er faktisk ikke mig, der har tyvstartet! Chokotrio aka frierkagen 135 g smør 65 g god, mørk chokolade 65 g god flødechokolade 20 g god, hvid chokolade Kornene af en halv vanillestang 3 æg 215 g økologisk rørsukker 90 g hvedemel 1/2 tsk bagepulver Sæt din ovn på 165 grader, hvis du vel og mærke har varmluft. Ellers ca. 180 grader. Smelt smørret og lad det køle af. Hak alle typer chokolade meget groft. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud, og bland dem med rørsukkeret i en skål. Slå æggene ud i rørsukkerskålen og pisk det hvidt og skummende. Bland mel med bagepulver og sigt det i dejen. Rør smør og chokolade i. Fordel dejen i browniefadet, som er beklædt med bagepapir, og bag kagen i ca. 30 minutter. En tandstikker skal komme helt ren op af kagen for at den er færdig. Afkøl kagen i formen, og vent det bedste du kan, allerhelst til dagen efter. Spis og spær øjnene op! ;)
8 Comments
Har her på det sidste funderet lidt over, hvorfor jeg mon er blevet afhængig af at bage hele tiden. Til trods for forbud (fra mig selv altså) om at bage mere end én gang i ugen her i eksamensperioden lykkedes det mig jo at snige mig udenom og gå i køkkenet alligevel. Overvejer ligefrem at bede nordmanden om at tage en spændetrøje med hjem fra afdelingen for at forhindre de her overspringshandlinger! Der er selvfølgelig ingen tvivl om at jeg kan lide at bage fordi jeg også elsker at spise kagerne. Og alle de andre søde sager jeg laver. Men det er jo ikke bare resultatet, der er spændende, det er i høj grad også processen. Store ord fra en ellers særdeles resultatorienteret person! Har fundet ud af at mit forhold til køkkenkreationer har slående ligheder med mit forhold til LEGO på et tidligere stadie i livet nærmere betegnet barndommen. Hvis du også elskede at lege med LEGO husker du sikkert, at det bedste faktisk ikke alene var legen, men i lige så høj grad at bygge en ny leg (bage en ny kage). Nogle gange havde man lyst til at nærstudere en kompliceret brugsanvisning med lup og bygge det noget entusiastiske slot/rumskib/hospital som man havde set på billedet (følge besværlig opskrift), andre gange gav man den gas med fri fantasi. Endnu mere fantastisk var det jo nærmest at bladre den oppustede Fætter BRs katalog igennem for alverdens skatte og finde ud af præcist, hvad der skulle på éns ønskeliste (to-bake-liste). Forventningens glæde, siger jeg bare! Analyseafsnit, tjek. Konklusion og morale: at bage er at lege, og leger man hele livet, har man fundet kilden til Evig Ungdom. Disse blåbærmuffins er ægte amerikanske, fundet via Sweet Pea's Kitchen og kan spores tilbage til Cook's Illustrated. En opskrift på blåbærmuffins godkendt af dem over there, gav selvfølgelig pote. Blåbærmuffins 2 cups blåbær 1 cup sukker med top + 1 tsk 2,5 cups mel 2,5 tsk bagepulver 1 knivspids salt 2 store økologiske æg 55 g smør, smeltet og let afkølet 1/4 cup rapsolie 1 cup kærnemælk 1,5 tsk vanillesukker Topping revet skal af en halv øko-citron 3 spsk sukker En muffin igang med at smide tøjet.. 1. Tænd ovnen på 220 grader. I en lille gryde ved medium varme koges den ene cup blåbær med 1 tsk sukker. Mos bærrene let med en ske og rør i blandingen. Den skal synke ind til ca. en fjerdedel i størrelse. Tag det af varmen. 2. I en stor røreskål blandes mel, bagepulver og salt. 3. I en anden skål piskes æg og sukker luftigt, tilsæt herefter smeltet smør og olie, og pisk let. Tilsæt kærnemælk og vanillesukker til æggeblandingen. 4. Rør nu den sidste cup blåbær i melblandingen og rør den våde blanding i. Brug en dejskraber og rør let. 5. Fordel blandingen i 12 muffinforme, hvis du kan styre dig - jeg holdt som sædvanlig ikke igen i starten og fik derfor 11 i kinda oversize. Ok, det er jo amerikansk, so let it be. 6. Put en tsk af den kogte blåbærblanding ned i hver muffin og rør rundt med en spisepind for at fordele retteligt. Til toppingen blandes reven citronskal med sukker, og strø denne blanding over muffinsne. Bag dem midt i ovnen i ca. 18 minutter, indtil de er gyldne på toppen. Køl dem kort af i formen og derefter på en rist. Spis dem mens de er lune, og nyd knaset fra citronsukkeret - og skynd dig, de forsvinder hurtigt!
Her den anden dag blev jeg så kaldt kagesnob. Det var en udtalelse fra nordmanden, så derfor tager jeg den selvfølgelig seriøst og analyserer den. Den faldt i forbindelse med et cafébesøg, hvor jeg efter en enkelt bid af en ellers prangende chokoladekage dømmer den som intetsigende og lavet uden kærlighed. Jeg synes egentlig ikke det er det værste område at være snobbet på, når nu jeg tænker over det. Jeg har bare nogle stærke holdninger når det angår kage, og faktisk kan det nærmest ligefrem få mit pis i kog, når man bestiller en kage som tager sig ud som et festfyrværkeri men smager som den tammeste fuser. Hvis noget skal gøres ordentligt, må man altså gøre det selv! Faktisk havde jeg også mere lyst til en brownie end det dér stykke chokoladekage, og endnu engang konkluderer jeg at man ikke skal gå på kompromis med sin første (kage)indskydelse. Når først tankerne kredser om brownie, er det umuligt for mig (og dig?) at give efter. Den har en magt sjældent oplevet hos andre kager, og plager dig indtil du bliver brownieskør, drømmer om brownie og begynder at kalde dine venner og måske endda fremmede for brownie. Igår blev jeg så nødt til at trodse alle uskrevne regler om, at en brownie ikke hører til i 25 graders sommervejr, for det kriblede bare i fingrene for at bageoverspringshandle. Efter at have sunget "jeg vil uuuuud, ud under åben himmel" indeni mig selv i flere timer og er ved at græde mig blind i selvynk over eksamen og pensum, må det være lovformeligt tilladt at skrive lidt om brownien i stedet. På bloggen Sweet Pea's Kitchen fandt jeg en opskrift som jeg planlagde at udsætte for en lille modifikation. Der skulle nemlig valnødder i, men også vand (!?), så det var oplagt at bytte vandet ud med espresso for at danne trio'en chokolade, kaffe og valnød. Brownien bliver af den konfektagtige, tunge slags, som skal på køl for at holde formen og helst spises med gaffel, gerne i selskab af enten et glas kold mælk eller en kugle is. Prøv den, it's a real treat! Brownies med kaffe og valnødder 140 g smør 3 dl sukker 1,7 dl kakao 2 tsk espresso 1 tsk vanillesukker 1 knivspids salt 2 æg 0,8 dl hvedemel ca. 100 g valnødder Sæt din ovn på 165 grader. Smelt smørret ved medium varme i en mellemstor gryde. Lad smørret koge i ca. 5 minutter, indtil det ikke længere skummer. Tag gryden af varmen og tilsæt straks sukker, kakao, espresso, vanillesukker og salt. Rør. Lad blandingen køle af i fem minutter. Brug tiden på at hakke valnødder og at klæde en bageform på til anledningen. Jeg brugte lasagnefadet på 20 x 25 cm, beklædt med bagepapir. Mit yndlingsbrowniefad er nemlig gået i stykker, suk, det var ellers af topkvaliteten IKEA. Tilbage til den let afkølede og velduftende masse. Tilsæt æggene, ét ad gangen, hvor der røres grundigt mellem hvert. Når massen er tyk og skinnende, tilsættes melet, og der røres godt. Bland valnødderne i. Hæld dejen i den forberedte form og bag brownien i ca. 25 minutter, eller til en tandstikker nedsat i midten af kagen kommer op relativt ren. Køl Mr. Brownie helt af, helst i køleskabet. Efter et par timer kan der udskæres passende stykker, det er en fordel at benytte en skarp kniv. Sæt tænderne i en bid og du vil ikke ane, at der findes dårlige købekager i denne verden.. Ja mor, jeg ved godt jeg ikke må lege med maden. Jeg savner bare virkelig mit klodsmajorspil! Underlaget er fra Holland, og er valgt fordi jeg glæder mig til turen til Amsterdam i næste weekend :)
Ti amo, limone! Jeg havde besluttet mig for ikke at skulle bage særlig meget de næste par uger grundet eksamen, aka Det Forsømte Forår. Vi kender alle perioden som er tørlagt for morskab og ikke mindst den endeløse selvmedlidenhed, der kan opstå på baggrund af selvsagt samme fænomen. De underliggende kræfter der er i krig mod hinanden tager sig oftest ud som den vamle blanding af dårlig samvittighed, flid, håb og opgivelse. I de fleste tilfælde kommer også følelsen længsel til udtryk. Længslen efter ferie, sol, sang, et koldt glas vidunderdrik eller slet og ret længslen efter at kunne drive den af. Nå, men jeg var åbenbart ikke klar til at give mig hen til ovenstående tilstand, og indtog istedet fasen som er kendetegnet ved benægtelse og ligegyldighed, ja nogle ville endog ty til ord som kålhøgen, måske hovmodig. Eksamen, mig!? Ikke lige nu ihvertfald! Som nomineret til mester i overspringshandlinger (uh ja - indser netop nu at det oplagte emne til Ph.d. ligger for døren. Tal om ikke at se skoven for bare træer! Rimer Ph.d. i øvrigt ikke på parodi?) fandt jeg utallige opskrifter fra diverse blogs på muffins indeholdende citron og blå birkes. Forinden var terningerne kastet, da tre fede, fuldmodne øko-citroner lå i frugtskålen og ikke kunne fjerne blikket fra mig. Jeg vidste godt hvad de var ude på. De ville da med på bloggen, ville de! Nu kan jeg jo ikke stå for citroner, så derfor blev det sådan. Jeg valgte med omhu hvilken opskrift, jeg havde tænkt mig at modificere ud fra, og pyt skidt med at opskriften var amerikansk, for just om jeg ikke havde fået købt mig et fint blåt målebæger med cup-mål. For lige at være sød (og altså opveje den sure citron) har jeg lavet målene om til deciliter, hvis nogen bedre kan arbejde med det. Modifikationen tog udgangspunkt i at yoghurt i den oprindelige opskrift blev skiftet ud med mælk og et mindre volumen heraf. Det amerikanske navn er bevaret for at fremhæve, at der er tale om en copy cat og fordi jeg synes poppy seeds er et najs ord! Det nyerhvervede amerikanske målebæger Lemon poppy seed muffins, ca. 12 stk 4,7 dl hvedemel 2 spsk blå birkes 1 1/4 tsk bagepulver 1/4 tsk natron 1/2 tsk salt (udelades hvis smørret er saltet) 113 g smør, blødgjort 2,4 dl sukker 2 store æg Skal af 1 økologisk citron 1 tsk vanille 2,4 dl yoghurt eller 1,2 dl mælk Forvarm ovnen til 175 grader. Bland mel, birkes, bagepulver, natron og salt i en skål. I en anden skål piskes smørret blødt med en elpisker, tilsæt herefter sukker og pisk til en luftig masse, ca. 2 minutter. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk mellem hvert. Kom citronskal og vanillesukker i og bland. Rør nu de tørre ingredienser i, ad to omgange, hvor mælken tilsættes mellem hver gang. Rør til blandingen netop er homogen. Fordel blandingen i muffinforme, som fyldes 2/3 op. Jeg kom til at fylde lidt for meget dej i de første - hvornår lærer jeg at det er nemmere at fylde mere i tilsidst? Bag muffinsne i 18-20 minutter, indtil en tandstikker kommer op ren når den stikkes ned i midten af en muffin. Køl dem af. Den oprindelige opskrift foreslår at man laver glasur med flormelis og citronsaft og hælder over, mens de stadig er lune. Jeg var ikke i glasurstemning og droppede derfor dette. Muffinsne dufter helt fantastik og smager dejligt let af forår. En citronelsker som mig kunne nok godt finde på at tilsætte mere citronskal næste gang - og dog: man skal passe på med ikke at overdrive. Medmindre man gerne vil spise alle muffinsne selv! Og ja, jeg ved godt at der ikke er meget innovation over kombinationen af blå birkes og citron. Det er sådan set so last year i kageverdenen. En enkelt jyde eller to jeg kender ville måske studse over det og finde det underfundigt. Skulle jeg i øvrigt, i al fremtid efter dette småovergearede indlæg, nogensinde gøre antydninger til Ph.d. såvel som nedgøring af jyder, så slå mig lige. Jeg er jo trods alt halvt jyde selv.
Da jeg læste negot i Odense var vi nogle stykker, der havde et lille hype omkring bananen kørende. Det startede med at en eller anden havde læst eller hørt, at man bliver glad af at spise banan, og pludselig var det sådan, at hver gang der blev hevet en banan op af tasken i pausen, blev stemningen ligesom bare bedre. Vi havde stor tiltro til bananen og dens magt, og roste den også til skyerne for sin flotte gule frakke, som gør det ideelt for den at komme med på tur. Derudover mætter sådan en fætter jo tilpas meget, og derfor er den perfekt som mellemmåltid og før eller efter træning. Ok, man skulle måske have været der. En anden god gang fortalte min veninde om en grufuld episode af ananas-kradser-i-munden-eksplosion, hvor bananen kom hende til undsætning, for hvordan kunne hun ellers være blevet reddet ud af dette skrækkelige scenario? Ja okay, her skulle man HELT sikkert have været der! Konklusionen er at bananen er en ener, og jeg tror stadig på at den gør mig glad. Som nævnt før bruger jeg den nogle gange i bananboller, men også ofte i banankage.
Uhm, banankage. Banankage med chokoladestykker.. Det er en af mine yndlingskager at bage, fordi duften i bedste monty-mus-stil breder sig i hele lejligheden, på den dér helt specielle måde der straks får mig tilbage til barndommen. Banankage var nemlig kagen hjemme hos familien Nielsen, og den første kage jeg havde med i skole til klassens time i 0.A. Jeg husker tydeligt rundkredsen på gulvet og fadet med banankage og "tag én og send den videre" (eller to og send den tilbage, hvis man var en gavtyv). Kan også huske at en af drengene fra klassen bestemt mente, han ikke kunne lide banankage - naturligvis kun indtil han gav efter for gruppepresset og smagte min mors vidunderlige hjemmebag! Min mor bagte altid kagen efter en opskrift klippet ud af Hjemmet eller ugeblad i lignende genre og overtrak kagen med mælkechokolade. Da vi blev større, blev chokoladen mørk, og der kom nogle gange nødder i. I den fedtforskrækkede periode (inkl. tvungen slankekur for fatti) opfandt hun en fedtfattig version, for banankage skulle der til. Det skal der stadig, og jeg har det lidt med banankage, som jeg har det med brownies: jeg elsker enhver afskygning og holder mig ikke trofast til én. Dog er der en opskrift, som bliver ved med at forfølge mig, som jeg faktisk tror jeg har brugt, siden den kom mig til hænde. Måske er der alligevel en Eneste Ene for mig? Jeg elsker den fordi den smager rigtig meget af banan, og har en virkelig svampet konsistens, som får modspil af de grove chokoladestykker, man støder på undervejs. Med chokoladens bidrag til hjertet i form af antioxidanter bliver man måske ligefrem glad i hjertet = forelsket af at spise den? Man kan vælge at komme nødder i og chokolade ovenpå, eller lave muffins istedet for en kage. Jeg bager den som regel med chokoladestykker blandet i dejen, og i en springform på 25 cm. Min bedste banankage 2 æg 1,5 dl sukker 1 dl sirup 2 dl fromage frais/A38/creme fraiche 5 dl hvedemel 1 spsk bagepulver 75 g smeltet smør 4 store bananer 100 g mørk chokolade Tænd ovnen på 200 grader. Pisk æg, sukker og sirup til en luftig masse med elpiskeren. Tilsæt fromage frais og rør. Bland bagepulver i hvedemelet og sigt det i dejen. Mos bananerne og kom dem i dejen sammen med smeltet smør og grofthakket chokolade. Bag kagen midt i ovnen, indtil den er gylden på overfladen og den består strikkepindstesten, ca. 40 minutter. Spis den lun, hvis du kan lide det - jeg synes den er fantastisk når den er helt kold. Da jeg første gang stiftede bekendtskab med blogkendissen piskeriset, tjekkede jeg (selvfølgelig) samtlige opskrifter ud under etiketten Kager. Jeg faldt over rigtig mange af dem, men især én af dem, som bliver omtalt som "savlende lækker" og "årets lækreste kage". Egentligt havde jeg spottet kagen før hos Magasinet Mad, men da tog jeg ikke den fornødne notits, som den åbenbart fortjente. Ihvertfald var jeg solgt efter beskrivelsen hos piskeriset, hvilket også er derfor jeg er vild med madblogs og personlige anmeldelser - man finder ligesom ud af, hvad der virkelig fungerer og ser ikke bare opskriften og det perfekt opstillede billede af kagen. Nå, men kagen var altså desserten som tidligere nævnt, og medspiseren min forhenværende kollega med kælenavnet partner in crime. Vi plejede nemlig altid at gå på rov i køleskabet og benyttede enhver lejlighed for at få en stakkels sjæl til at skylde os kage. Jeg halverede opskriften for ikke at stå med kage til et helt dusin, men fordi jeg skypede med en veninde i Kairo mens kagen var i ovnen, glemte jeg desværre at nedjustere bagetiden en smule. Hvem vover at påstå at kvinder kan multitaske - ikke mig! Snakke i telefon kan jeg dog sagtens..
Jeg elsker når en brownie er rigtig snasket og klæg, og har måske en hang, trang og tendens til at underbage (OG at være dybt selvkritisk!), så kagen var lige en lillebiiiiitte smule for fast synes jeg. Den smagte nu skønt alligevel og jeg synes helt klart den fortjener at blive bagt igen, i en ikke-halveret udgave næste gang, for kagen forsvandt altså hurtigere end du kan nå at sige speedy gonzales. Jeg brugte mandler istedet for pecannødder i kagen og pyntede med melkesjokoladehjerter fra Freia. Cappucinokage, ca. 8-12 personer 110 g smør 120 g mørk chokolade 1 spsk pulverkaffe 3 spsk varmt vand 250 g rørsukker 3 æg 100 g hvedemel 50 g mælkechokolade 75 g hakkede mandler, pecannødder eller valnødder Til topping: 100 g hvid chokolade 50 g smør 1 spsk pulverkaffe 3 spsk varmt vand 150 g flormelis Tænd ovnen på 180 grader. Den mørke chokolade, smørret, pulverkaffen og vandet smeltes over vandbad. Lad massen køle lidt af. Pisk æg og rørsukker til en luftig masse med elpisker, og tilsæt chokolademassen og pisk det sammen. Vend hvedemel, hakket mælkechokolade og hakkede nødder i dejen. Beklæd et ildfast fad, ca. 20 x 25 cm, med bagepapir og hæld dejen heri. Bag kagen i 30-35 minutter. Lad kagen køle helt af. Til toppingen smeltes den hvide chokolade, smørret, kaffen og vandet over vandbad. Rør flormelisen i og smør cremen på den afkølede kage. Uh da dronningen af bloggen spurgt om jeg ville gæsteblogge om mit bidrag til vores veloverståede succes af en kageaften, skulle der ikke meget overvejelse til. Selvfølgelig ville jeg blogge på hendes sukkerverden af en blog – det er mig en stor ære!
Det var egentlig mig, som efter mange timers savlen over Maikens lækre og lokkende kagekreationer, inviterede mig selv og to andre kageglade kvinder til kageaften hos dronningen. Jeg er vist lidt uopdragen på det punkt - jeg mener, vent dog til du bliver inviteret pigebarn! Men nej, det var ikke muligt – jeg måtte smage Maikens frembringelser – og det kunne kun gå for langsomt! Jeg lovede selvfølgelig at medbringe en kage til denne aften. Og selvom der var flere uger til begivenheden, gik jeg straks i gang med overvejelserne omkring hvilken kage fra min lange ”to-do-liste” jeg skulle kaste mig over. Valget var svært! Skulle jeg bage to?? Men i samråd med Maiken, blev jeg enig med mig selv om, at én kage måtte være nok (nok kage? – er det muligt at få for meget?!) da hun selv havde besluttet at bidrage med to. Valget faldt på en hindbærcheesecake-brownie, som tålmodigt har ventet på listen i flere år (!) Nu måtte tiden være inde, til at den skulle se dagens lys. Resultatet blev godt! Meget godt, hvis jeg selv skal sige det ;) Kombinationen af cremet, sød cheesecake, den semibitre chokoladesmag fra browniedelen og det syrlige men friske pift fra hindbærrene spillede dejligt sammen. Næste gang kunne jeg dog finde på at komme lidt færre bær i, da de havde en tendens til at overskygge de to andre dele af vidunderet. Det kunne også være godt at udskifte hindbær med brombær eller blåbær – som ikke er helt så dominerende smagsbomber. Den hardcore chokoladeelsker kunne måske komme chokoladechunks eller chewy karamelbidder i – uh se nu går jeg helt i selvsving, og jeg vil derfor stoppe inden det bliver for meget! Opskriften fald jeg i sin tid over hos Hverken fugl eller fisk – en smuk blog. Hindbærcheesecake-brownies 200 g mørk chokolade 200 g blødt smør 220 + 130 g flormelis 5 æg 110 g hvedemel 400 g flødeost naturel 1/2 vanillestang 200 g hindbær Smelt chokoladen over vandbad, og sæt den til afkøling. Pisk smørret og de 220 g flormelis til det er hvidt. Tilsæt 3 æg, ét ad gangen, og pisk godt imellem. Rør den afkølede chokolade i, og vend til sidst melet i. Rør flødeosten med de sidste 2 æg, de 130 g. flormelis og kornene af den halve vanillestang. Hæld 2/3 af chokoladedejen i en smurt ell. bagepapirbeklædt form, 20 x 30 cm., fordel derefter ostemassen ovenpå, og til sidst hældes den sidste 3.-del af chokoladedejen på. Brug en kniv til at trække chokoladedejen forsigtigt rundt i ostemasse, og plums derefter hindbærrene i. Bages ved 170 grader i ca. 45 min. Cannelés er en lille, fransk kage, som stammer fra regionen Bordeaux i Frankrig. Den skulle være en tung sag at danse med, og jeg har læst mig til, at man nogle steder bruger dem som en test for at afprøve en given koks baking skills. Den nøje og appetitvækkende beskrivelse hos både NYBH og Anne au chocolat medførte, at jeg bare måtte prøve at lave disse kager, til trods for de blinkende advarsler om mislykkethed jeg ellers har læst om. Hvor svært kan det være? Hvis en franskmand for mange år siden kunne få det her til at lykkes, kan jeg vel også? Dens smag er lidt æbleskive-pandekage-agtig, med masser af vanille og lidt mørk rom. Den er sprød og karamelliseret udenpå, og blød og svampet indeni. What's not to love?
Oprindeligt bages cannelés i en speciel form af kobber, som giver det karakteristiske mønster på siderne og en lille fordybning i toppen. Disse forme er lidt dyre og også lidt besværlige at arbejde med, da de skal smørres som gjaldt det dit liv og så skal man selvfølgelig bruge en masse af dem. Der findes også silikoneforme til bagningen, og derfor besluttede jeg mig for, at mine muffinforme i silikone måtte klare tjansen til generalprøven. Opskriften på cannelés er stort set den samme rundt omkring hvor jeg har kigget og studeret. De største forskelle består i om der bruges sødmælk eller almindelig mælk, sukker eller flormelis og form eller miniform. Jeg besluttede mig for at afprøve James Prices opskrift, som indeholder sødmælk og almindelig sukker. Det er et lille projekt som kræver, at du har god tid, da dejen skal laves så den kan hvile i dit køleskab i et døgn inden bagningen. Der er ingen gær eller bagepulver i dejen, så jeg mistænker rommen for at have ansvaret for en slags gærring af dejen. Cannelés Bordelais, 12-15 stk. 1/2 liter sødmælk 50 smør En stang vanille 100 g mel 250 g sukker En knivspids salt 2 hele æg 2 æggeblommer 2 spsk mørk rom Som sagt skal du starte dagen før, du vil nyde cannelés. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Bring mælk, vanillekorn og smør i kog under omrøring. Bland mel, sukker og salt i en skål. Pisk æggene let sammen og tilsæt dem i melblandingen. Hæld den kogende mælk ned i dejen mens du rører. Dette step synes jeg er lidt tricky, da mine motoriske evner ikke helt rækker til at kunne hælde kogende mælk fra en gryde mens jeg rører i en skål - hallo James Price, skal man virkelig have en bror i køkkenet for at lave dine opskrifter!? Man får lige lyst til at slå ham i hovedet med grydeskeen og spørge hvad meningen er med denne søsken-diskriminering! Vil lige indskyde at jeg nu godt kan lide Brødrene Price, bare lige for god ordens skyld - man ved jo aldrig hvem som læser éns blog ;) Efter du har indset at du alligevel fik blandet den kogende mælk i dejen, røres der godt. Tilsæt rommen og lad blandingen køle lidt af, inden den overnatter i køleskabet. Den kan holde sig i 3-4 dage på køl. Dagen derpå forvarmes ovnen til 250 grader. Hæld dejen op i formene, fyld ikke helt op. Hvis du bruger miniformen, er der til ca. 30 stk. Sæt kagerne ind i ovnen og giv dem 10 minutter ved den høje temperatur. Herefter skrues varmen ned til 185 grader, og de bager videre i ca. 40 minutter. Tag kagerne ud og lad dem hvile kort, inden de tages ud af formen. De skal spises samme dag som de er bagt, mens de stadig er lune, uhhmm! Macarons (som udtales som macaroni, bare uden i'et tilsidst - naturligvis) er snart ved at være noget, vi alle ved hvad er. Det har det måske været længe, men jeg synes at den her på det sidste er blevet set mere og mere, og især i hjemmelavede versioner. Eller måske har jeg blot fået macarons på hjernen? Egentlig er jeg ikke en inkarneret fan, ikke fordi jeg ikke kan lide dem, for det kan jeg skam, men jeg har ikke sådan dyrket dem. Da jeg elsker nærmest alt hjemmelavet, har macarons været på min to-bake-liste i et stykke tid og da den kageglade Sofy foreslog at jeg skyldte et kagearrangement, faldt valget hurtigt på de famøse franske små kager. Samtidig ville jeg også servere Canneles Bordelais, som også er franske, små kager, dog i en helt anden boldgade. Med stor risiko for at få påklistret mærkaten frankofil tilføjer jeg dristigt, at jeg også lige smed soundtracket til Amélie på i køkkenet - hvad ville være mere passende til denne krævende aften? Godt jeg var alene hjemme! Det viste sig også at være en fordel senere hen i forløbet..
I selv samme skrivende stund nyder jeg nu duften af nybagte macarons, og glæder mig til at smage! For at nå hertil skal man dog igennem en noget snoet og krævende vej. Som altid når jeg skal igang med et nyt kageprojekt, researcher jeg lidt hist og her på andre glade bloggeres sider. Jeg fandt hurtigt ud af, at dét at lave macarons ikke bare sådan er lige til og så til skræk og rædsel andre bloggere nærmest bande over mislykkedes eksperimenter. Undervejs i min søgning fandt jeg også frem til en slags macaron-bibel. Den indeholder det hele, plus lidt til, til dig der gerne vil vide ALT. Absolut et kig værd hvis man gerne vil opnå succes i macaron-verdenen. Tænk sig al den tid folk har brugt på denne lille kage, mens jeg har gået uvidende rundt uden at skænke alle strabadserne en tanke! Nå, men er der noget der lyder tillokkende for mig, er det jo når tingene bliver lidt besværlige. Samtidig opbyggede sig der også en vis nervøsitet omkring eksperimentet, for jeg skulle jo ligesom servere de her små kager for andre end mig selv. Pludselig kunne jeg mærke eksamensangsten løbe mig koldt ned af ryggen. *Afbrydelse: prøvesmagning foretaget. Det er noget af det lækreste jeg længe har smagt!! Det er HELT sikkert værd at give sig i kast med dem her!!* Back to the story. Mit indtryk af macaronage (som de religiøse beskriver processen i arbejdet) var, at der skulle bruges den korrekte sammensætning af gefühl, teknik og held. Med andre ord, lidt som at vinde i et backgammonspil. Det er heldigvis noget jeg har erfaring med, og derfor ved jeg også at koncentration spiller en rolle. Jeg sørgede derfor for at mine basale behov var opfyldt og havde spist og drukket godt inden pragtpræstationen :) Nu er I vist rede for opskriften! Den stammer i øvrigt fra Nikolaos Strangas, som har et lækkert konditori på Åboulevarden. Jeg beskriver den fremgangsmåde jeg brugte, som er et virvar af alle de råd jeg har læst mig til, men altså min vej til succes. Macarons au chocolat 100 g mandler 200 g flormelis 15 g kakao 80 g æggehvider, stuetempererede 20 g sukker 1. Mal mandlerne, jeg brugte en minihakker. Som beskrevet tidligere er dette noget der kan larme en del - igen var det ganske passende, at jeg var alene hjemme. 2. Bland de malede mandler med flormelis og kakao, og sigt denne blanding over i en skål. Sigt den derefter tilbage i den anden skål igen. Jeg slog med en ske på sigten for at det gik lidt stærkere, hvilket skabte en dejlig Søren Spætte-stemning i køkkenet. 3. Æggehviderne, som er tempererede (jeg tog dem ud ca. 9 timer inden), piskes næsten stive, brug elpisker. Tilsæt sukker og pisk igen, til en halvstiv masse opnås. Pas på med ikke at piske for meget. 4.Tilsæt nu mandelblandingen i æggemassen, og fold rundt med en dejskraber. Også her er det godt at være systematisk. Jeg havde skrevet mig bag øret at den gyldne regel var at vende 50 gange, så det gjorde jeg. 5. Massen dufter nu dejligt og skal i en tyl på ca. 1 cm i bredden. Massen skal være ikke for fast, ikke for flydende - der bliver i de finere kredse talt om lava-konsistensen. Jeg vurderede at min var lava-agtig nok (tænk på en tyk yoghurt). Et godt trick er at lukke tyllen med en poseklemme og sætte den i et højt glas eller målebæger, så den kan stå selv mens du hælder. 6. Læg to stykker bagepapir på en bageplade. Sprøjt massen ud i cirkler på bagepapiret. Diameteren skal være ca. 3 cm. Gør plads til at de kan udvide sig. Jeg tror jeg fik omkring 25 stk, som fyldte lige lidt mere end én fuld plade. 7. Bank bagepladen ned i bordet to gange, og stil bagepladen med de ubagte macarons til at tørre. Mine tørrede i 30-40 minutter. Tørringen gør, at macaronsne får en flot, glat overflade. Lav evt. ganachen imens du venter. 8. Mens de tørrer, forvarmes ovnen til 160 grader. Bag macaronsne midt i ovnen i 12-15 minutter, mine fik 12 minutter. 9. Lad macaronsne blive på bagepladen i et par minutter og træk dem herefter over på en rist til afkøling. Efter yderligere nogle minutter vender du dem forsigtigt rundt, så bunden/foden også kan tørre. 10. Læg macarons sammen med chokoladeganache i midten. Behøver jeg sige spis og nyd? Chokoladeganache 1 dl piskefløde 80 g mørk chokolade Bring fløden i kog og hæld over den hakkede chokolade. Lad det stå i nogle minutter og rør rundt. Køl cremen af i køleskabet og pisk den let, inden den bruges til at lægge macarons sammen. Når jeg kender nogen, der skal holde fest, spørger jeg ofte om der er noget, de skal have hjælp til. Jeg håber altid at jeg kan få æren af at kreere og medbringe desserten - så ja, der er vel en skummel bagtanke ved at spørge ;) I denne weekend var det min søster og hendes roomie, som skulle holde fødselsdagsfest. Derfor synes jeg at desserten skulle være lidt festlig, men samtidig skulle den også være nogenlunde til at medbringe på cykel og være til at servere uden det store anretningscirkus i køkkenet. Tre idéer plantede sig i mit hoved: brownie, brunsviger og piña colada kage. Da vi jo befinder os på Sjælland, blev brunsvigeren hurtigt sorteret fra. Synes nemlig at den fynske kage fortjener mere bifald end den oftest får herovre på djævleøen. Egentlig havde jeg derefter sorteret brownien fra, men efter en lille snak med søs om antallet af gæster, lavede jeg den alligevel. Efter samme opskrift som sidst, men denne gang med den rette mængde sukker. Og hold da k*** det var godt, hvis jeg nu selv skal sige det! Jeg hørte en del sige, at er den bedste brownie de nogensinde har smagt, så den er værd at huske næste gang du leder efter den rette brownieopskrift. Tilbage til hovedrollen i dette indlæg, piña colada kagen. Der opstod en lille krig mellem to dele af min sammensatte personlighed: kontrolfreaken og det nysgerrige, legende jeg. Kontrolfreaken ville gerne vide præcist hvordan denne kage kom til at smage og godkende den inden, mens det legende jeg bare ville slå sig løs, tage en satser og være innovativ. Men man kan jo ikke prøvesmage en kage, som skal serveres rund, vel? Kontrolfreaken tabte (det er ved at blive en vane) og jeg begav mig lørdag morgen ud på tur efter mørk rom. Planen var at bruge en base af denne kage, og så tilsætte lækkerier i form af rom og kokosmælk og -mel, og pynte herligheden generøst med fed smørcreme. Selve kagen er ikke særligt fed og derfor var planen at frostingen skulle være sød og kraftig for at skabe balance. Resultatet blev ret godt, så her bringer jeg opskriften: Piña colada kage 3 æg 200 g sukker 1 dåse afdryppede ananasringe, 350 g 2 spsk mørk rom 2 dl kokosmælk 4 dl hvedemel 2 dl kokosmel 3 tsk bagepulver Smørcreme 150 g blødt smør ca. 400 g flormelis 2 spsk ananasjuice 5 spsk kokosmel Forvarm ovnen til 200 grader. Hæld ananasringene op i en si til afdrypning. Skær dem i mindre stykker og (stav)blend dem. Pisk æg og sukker til en luftig masse. I en anden skål blandes hvedemel, kokosmel og bagepulver. Bland nu rom med kokosmælk, og hæld denne blanding i æggeblandingen. Derefter tilsættes ananasmosen og hvedemelsblandingen, og der røres godt. Nyd duften af Jamaica og hæld dejen i en springform på 25 cm foret med bagepapir. Bag kagen midt i ovnen i ca. 40 minutter eller bestået tør strikkepinds-test. Til smørcremen piskes det bløde smør med en elpisker. Tilsæt flormelis lidt efter lidt, indtil den rette sødme opnåes. Tilsæt ananasjuice (jeg brugte juicen fra dåsen) og pisk videre indtil cremen ensartet. Fordel smørcremen på kagen og siderne med en dejskraber og drys med kokosmel. Jeg pyntede også med tutti-frutti-krymmel, som var min søsters absolutte yndlings på soft ice, dengang vi var små. To hårde, men dog søde, kagekritikere foreslog, at kagen evt. kunne gøres mere sød og smørcremen dermed mindre sød. Jeg synes det fungerer meget godt med to elementer der komplementerer hinanden. I øvrigt endte det alligevel med at jeg tog en taxa - travel with style med din kage!
|